Gå til leksikonoversigt

Askov Højskole

Begreber
Askov Højskole. Gårdspladsen med hovedindgangen. Foto fra 2016.

Askov Højskole. Gårdspladsen med hovedindgangen. Foto fra 2016.

Vejen Kommune

Askov Højskole grundlagt i 1865 nær Vejen. Højskolen blev oprettet som konsekvens af nederlaget i 1864 af forstanderen på Rødding Højskole Ludvig Schröder, der anså muligheden for at drive en folkelig højskole syd for Kongeå-grænsen for umulig. Schrøder oprettede den nye højskole, der var at betragte som en videreførelse af Rødding Højskole, så tæt på Kongeåen som muligt, ca. 12 km nord for Rødding, for at skolen kunne medvirke til at styrke det danske sindelag syd for Kongeåen.

Senere videreudviklede Schrøder  stedet til "den udvidede højskole" fra 1878 med en udvidet fagrække, bl.a. undervisning i naturvidenskab. Her ansattes fysikeren Poul la Cour som underviser. Askov Højskoles væsentligste omdrejningspunkt frem til 1920 var dog det nationale.

Højskolens formål er i dag fortsat livsoplysning og bygger på et grundtvig-koldsk skolesyn.