Gå til leksikonoversigt

Haderslev

Steder

(Tysk: Hadersleben) By i bunden af Haderslev Fjord, placeret på en sandbanke i Haderslev Tunneldal, hvor en å fra vest løb ud i fjorden. Den ældste bebyggelse stammer fra midten af 1100-tallet. Byen fik stadsret i 1292 og rummede da borgen Haderslevhus og Vor Frue Kirke, der i 1260’erne blev omdannet til en kollegiatkapitelkirke under Slesvig Bispedømme. Byen opnåede en vis handelsmæssig betydning som omladeplads for varer, der blev transporteret over land mellem Haderslev og Ribe.

Haderslev spillede i senmiddelalderen en politisk rolle i hertugdømmet på grund af den store kirke, der blev stærkt ombygget omkring 1420 i et mislykket forsøg på at gøre den til domkirke i et selvstændigt stift. Ved samme lejlighed skabtes Haderslev Dam, og byen blev omgivet af en kanal. I årene 1525-28 gennemførte junker Christian, den senere Christian 3., Reformationen i Haderslev og Tørning Len, som han havde fået som underhold. Haderslev var i perioden 1544-80 administrativ hovedby for hertug Hans den Ældres del af Hertugdømmerne. Hertugen opførte Hansborg, Hertug Hans' Hospital i byen, oprettede en latinskole, den nuværende katedralskole, og et apotek. Fra 1580 hørte Haderslev til den kongelige del af Hertugdømmerne, og Hansborg var frem til 1627 et af den danske konges foretrukne slotte.

Store dele af byen inklusiv kirken nedbrændte i 1627, og den centrale del af byen, bl.a. Torvet, er endnu stærkt præget af huse opført umiddelbart efter branden. Den nordlige halvdel af byen nedbrændte i 1759. Trods konkurrence fra Christiansfeld i årtierne efter 1773 var byen som den eneste købstad i hele den nordlige del af Slesvig forholdsvis stor. En stagnationsperiode blev afbrudt med gravningen af en sejlrende gennem fjorden 1829-1832. Herefter gennemgik byen en industriel udvikling, bl.a. med jernstøberier, tobaksfabrikker og ikke mindst vognfabrikker.

Efter 1864 stoppede denne udvikling, og byen blev i højere grad et administrativt centrum. Medvirkende hertil var bl.a. opførelsen af kasernen i 1888, seminariet i 1884 og anlæggelsen af 206 km smalsporede jernbaner 1899-1910. I 1910 blev tre omegnskommuner, hovedsageligt med villakvarterer, lagt sammen med Haderslev by, men en begyndende økonomisk fremgang blev afbrudt af 1. Verdenskrig. Ved folkeafstemningen 1920 havde Haderslev som den eneste købstad dansk flertal: 5.209 danske og 3.275 tyske stemmer. 

Efter Genforeningen blev Vor Frue Kirke i 1922 domkirke i det nyoprettede Haderslev Stift. Byen gennemgik ikke nogen udpræget industriel udvikling, og først efter besættelsen 1940-45 kom der gang i en industrialisering samt i byggeriet af almennyttige boliger og etagebyggeri. Etableringen af Omkørselsvejen og Damparken 1948-56 betød, at byen ikke fik store gadegennembrud. Med grundlæggelsen i 1964 af Selskabet til Bevarelse af Gamle Bygninger i Haderslev blev der indledt en bevaringsindsats, der har sikret en fornem gammel bygningsmasse i den indre by, bl.a. med godt 70 fredede bygninger.

Byen er præget af at være uddannelsescentrum med en stor afdeling under professionshøjskolen University College Syddanmark, bl.a. med læreruddannelse og grafisk kommunikation. En anden stor arbejdsplads er kasernen. Erhvervslivet består hovedsageligt af metalvarevirksomheder, møbelindustri, konfektionsindustri og fødevarevirksomheder. Desuden flere maritime virksomheder, bl.a. det internationalt kendte sejlskibsværft X-Yachts, etableret 1979. De to selvstændige virksomheder Bryggeriet Fuglsang og Maltfabrikken Fuglsang var oprindelig ét bryggeri, grundlagt i 1865.

En ny bydel er ved at vokse frem mellem Haderslev Fjord og Fjelstrupvej, hvor bl.a. skaterparken Streetdome er blevet anlagt. Bygningen Lighthouse blev opført af VUC Syd på havnen i 2013. Denne bygning samt nabobygningen FlowFactory fra 2016 blev i 2020 opkøbt af Haderslev Kommune. Bygningerne skal herefter være rammen for Haderslev Rådhus og diverse borgeraktiviteter.

I Haderslev ligger de to museer Ehlers Samlingen og Von Oberbergs Hus.

Indbyggertal: 3.635 (1803), 8.279 (1864), 13.149 (1921) og 22.182 (2023). Haderslev er dermed Sønderjyllands næststørste by. Den er det administrative center for Haderslev Kommune.

Af Lennart S. Madsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Opdateret af Redaktionen 2024.

Litteratur:
Thomas Otto Achelis: Haderslev i gamle dage 1292-1800. 1926-1929.
Henrik Fangel: Haderslev Bys Historie 1800-1864. 1975. Henrik Fangel: Haderslev Bys Historie 1864-1920. 1996.
Lennart S. Madsen m.fl.: Haderslev i 700 år. 1992. 

 

Hansborg.

Udsnit af Braun og Hogenbergs prospekt af Haderslev fra 1585. Yderst til højre ses det firfløjede slot Hansborg.

Det Kgl. Bibliotek.

Farvelagt radering fra 1823 af Søren L. Lange. Vor Frue Kirke, den senere domkirke, troner højt over byen.

Farvelagt radering fra 1823 af Søren L. Lange. Vor Frue Kirke, den senere domkirke, troner højt over byen.

Statens Museum for Kunst.

Skaterparken StreetDome ved havnen blev indviet i 2014. Den er tegnet af CEBRA Architecture.

Skaterparken StreetDome ved havnen blev indviet i 2014. Den er tegnet af CEBRA Architecture.

Foto: Steffen Stamp for Realdania By & Byg.