Hjemstedsbevis

Hjemstedsbevis berettigede en person til forsørgelse i en kommune. Ekstraordinært hjemstedsbevis blev udstedt til sønderjyder (dengang kaldet slesvigere), der havde opteret til dansk undersåtsforhold efter 1864. De pågældende havde ikke automatisk nogen forsørgelseskommune og fik derfor tildelt en sådan efter ansøgning. Kommunen fik eventuelt udgifterne til den pågældende refunderet af Indenrigsministeriet.

Regeringen i Slesvig havde bestemt, at der kun måtte gives bosættelsestilladelse til danske undersåtter, der havde sådanne hjemstedsbeviser. Ekstraordinært hjemstedsbevis var således en betingelse for, at man som dansk sønderjyde kunne arbejde i Sønderjylland, f.eks. som daglejer under sommerens høstarbejde. 

Litteratur:

Franz v. Jensen: Haandbog i det slesvigske Spørgsmaals Historie 1900-1937. Bind 1: 1900-1918. 1938. Første afsnit: Optanter og Hjemløse. Side 112, 235.