Klosterbrødrene

Kreds af grundtvigsk orienterede sønderjyder, der den 25. april 1861 afholdt et møde i Løgumkloster, heraf navnet. De stillede krav om, at skolefriheden i Danmark også skulle gælde den tysktalende befolkning i Sønderjylland. Mødet blev indkaldt af grundtvigsk orienterede folk, bl.a. Knud Laustsen Knudsen, lærer ved Tønder borgerskole Cornelius Appel, præst i Tønder Johannes Matthias Dahl og Christian Siegfred Ley, der havde efterfulgt Christen Kold som huslærer hos ovennævnte Knud Lausten Knudsen. Mødet havde ca. 80 deltagere.

Møderækken havde oprindeligt til hensigt at gøre op med den konfirmationsundervisning, der afkræver konfirmanden et højtideligt løfte. Diskussionen blev også knyttet til sprogreskripternes krav om, at konfirmationsundervisningen i de blandede områder i Mellemslesvig skulle foregå på dansk, selv om konfirmanderne ikke forstod dette sprog. 

Mødet blev kraftigt kritiseret af ledende sønderjyske politikere som H.A. Krüger og Laurids Skau. Også Rødding Højskoles forstander Sophus Høgsbro deltog i mødet, men heller ikke han kunne støtte Klosterbrødrene, fordi han frygtede den splittelse, de grundtvigske skolefrihedstanker kunne fremkalde. Det blev modstanderne af de grundtvigske frihedstanker, der satte deres præg på den resolution, mødet sluttede med. 

Klosterbrødrene holdt flere møder i løbet af forsommeren 1861 foruden et mindre forberedende møde den 6. juni. 

Litteratur:

Festskrift til H.P. Hanssen på hans 70-års dag, s. 174-187.

Sønderjydske Årbøger, 1956, s. 190-208.