Knivsbjerg

97,7 m højt bakkedrag ud mod Genner Bugt ca. 10 km nord for Aabenraa. Knivsbjerg er Sønderjyllands højeste punkt. Som led i den nationale kamp købte "Den tyske forening for det nordlige Slesvig" i 1893 Knivsbjerg. I 1901 indviede Knivsbjergselskabet et 45 m højt granittårn, Bismarcktårnet, på bakketoppen med en bronzestatue af Bismarck stående i en niche i tårnet. Inspirationen til det tyske samlingssted var hentet på Skamlingsbanken lige nord for Kongeågrænsen, som siden 1843 var blevet brugt til lignende nationale formål.

På Knivsbjerg blev der før Genforeningen afholdt årlige møder og fester, der navnlig gik ud på at erklære Nordslesvig for tysk land.

I 1919 var man fra tysk side klar over, at den kommende afstemning i Nordslesvig nok ville give et dansk flertal, og man nærede frygt for monumentets sikkerhed under dansk styre. Derfor blev Bismarck-statuen og indskrifterne fjernet allerede i 1919 og opstillet på Aschberg nær Eckernförde. 

Knivsbjerg var efter Genforeningen fortsat mødested for det tyske mindretal med gæster sydfra i lighed med de danske møder på Skamlingsbanken og Skibelund i tiden under tysk styre. Fra midten af 1930'erne blev Knivsbjergmøderne farvet af nazificeringen af det tyske mindretal, ikke mindst i forbindelse med indmarch og fanehejsning. 

Luftwaffe brugte stedet intensivt under besættelsen med radiosendere og militær aktivitet. Dette kombineret med nazificeringen af det tyske mindretal gjorde Knivsbjerg til et særdeles forhadt sted for dansksindede sønderjyder. Selve tårnet blev sprængt i luften natten mellem den 15. og 16. august 1945 af danske modstandsfolk. 

Efter befrielsen blev Knivsbjergfesterne genoptaget i juni 1947, hvilket vakte megen modstand i danske kredse. En mindelund for faldne soldater fra det tyske mindretal i de to verdenskrige blev anlagt i 1962. Tidligere kaldtes stedet "Ehrenhain"  (æreslund), men det tyske mindretal omdøbte i 2012 stedet til "Gedenkstätte" (mindesmærke). 

I dag er der en mindemur og en udsigtsplatform på bakketoppen samt en kursusejendom, som anvendes af det tyske mindretal. Det er stadig det centrale samlingspunkt for det tyske mindretal med årlige Knivsbjergfester.

Litteratur:

"Der Knivsbjerg". 100 Jahre deutsche Versammlungsstätte in Nordschleswig. Westholsteinische Verlagsanstalt Boyens & Co., Heide.