Gå til leksikonoversigt

Krüger, H.A., 1816-1881, politiker

Personer

Hans Andersen (døbt Andreasen) Krüger var født i Bevtoft, hvor han også blev gårdejer og kroholder. I 1847 blev han valgt som stænderdeputeret til den rådgivende stænderforsamling i Slesvig, som han var medlem af til 1848 og igen 1852-1863. I marts 1848 rejste han til Rendsborg og protesterede ved et fællesmøde for Hertugdømmernes stænderforsamlinger mod planerne om Slesvigs optagelse i Det tyske Forbund

Under Treårskrigen opholdt han sig mest ved den danske hærledelse, hvor han kunne give vigtige informationer til efterretningsvæsenet. 

Da Helstaten i 1854 fik en forfatning for fællesanliggender, blev H.A. Krüger indvalgt i det såkaldte rigsråd, der blev oprettet i 1855. Her blev Krüger påvirket af liberale kræfter som bl.a. A.F. Tscherning og var med til i både rigsrådet og den slesvigske stænderforsamling at foreslå valg hertil ud fra principperne om almindelig valgret. Han havde oprindeligt ønsket, at Slesvig skulle bevare en vis selvstændighed, men han tilsluttede sig efterhånden synspunktet "at der kun er frelse at søge for os i en inderlig og nøje tilslutning til kongeriget under Danmarks riges grundlov". 

I 1867 blev Krüger valgt til den preussiske landdag, hvor han sammen med den anden sønderjyske repræsentant, Nicolai Ahlmann, nægtede at aflægge ed på den preussiske forfatning uden forbehold. De to sønderjyske repræsentanter måtte derfor nedlægge deres mandat. Denne politik betegnes edsnægtelsespolitikken, som Krüger fastholdt til sin død.

H.A. Krüger blev i 1871 også valgt til den preussiske rigsdag, hvor der ikke krævedes edsaflæggelse. Her gentog han Frederik Fischers udtalelse: "Vi føler os som danske, vi vil vedblive at være danske, og vi vil behandles som danske efter folkerettens principper". Samtidig benyttede Krüger enhver lejlighed til at minde om Pragfredens § 5, som lovede befolkningen i de nordlige distrikter i Sønderjylland en folkeafstemning om områdets nationale tilhørsforhold.

Ved krigsudbruddet i 1870 mellem Preussen og Frankrig blev Krüger sammen med flere andre dansksindede nordslesvigere fængslet og sad i fængsel i fire måneder. Efter løsladelsen fortsatte han kampen for at få § 5 omsat til virkelighed, hvilket han foreslog i 1877. Fra den danske regering havde man forsøgt at holde Krüger fra at stille forslag herom af frygt for, at § 5 skulle blive annulleret, hvilket faktisk skete året efter i den tysk-østrigske traktat om ophævelse af § 5.

Krügers sidste år var vanskelige på grund af økonomiske og helbredsmæssige problemer. Endvidere mødte edsnægterpolitikken efter 1878 stærk modstand i danske kredse, fordi den tilsyneladende ikke førte til noget.

Et portræt af H.A. Krüger er ophængt i Billedsalen på Folkehjem i Aabenraa. Endvidere er hans navn er indskrevet i støtten på Skamlingsbanken, og der er rejst et monument med portrætrelief af ham i Skibelund Krat.

Litteratur:

Lorenz Rerup i: Dansk Biografisk Leksikon, bind 8.
Ingolf Haase i: Portrætgalleri.