Ahlmann, Nicolai, 1809-1890, sønderjysk politiker
Nicolai Ahlmann blev født på Als og fik en landbrugsuddannelse. I 1857 købte han gården Werthemine i Asserballe. Fire år senere bortforpagtede han gården og bosatte sig i Augustenborg. Efter krigen i 1864 engagerede Nicolai Ahlmann sig i nationalt og politisk arbejde. Ordførerskabet for deputationen "De 47" gjorde Nicolai Ahlmann landskendt.
I februar 1867 blev han valgt til Det Nordtyske Forbunds rigsdag, men på grund af omlægninger af valgkredsen blev han ikke genvalgt som rigsdagsmedlem. I perioden 1867-1874 var Ahlmann valgt til den preussiske landdag for Sønderborg-Aabenraa kredsen, men han indtog aldrig sin plads i landdagen, idet han og den anden sønderjyske repræsentant, H.A. Krüger, nægtede at aflægge forfatningseden uden forbehold (den såkaldte edsnægterpolitik). Edsnægterpolitikken var i høj grad Nicolai Ahlmanns værk. På trods af at han aldrig indtog sin plads i den preussiske landdag var det alligevel ham, der skriftligt formulerede de forskellige begrundelser for, hvorfor de sønderjyske landdagsmedlemmer ikke ville aflægge ed.
Skuffet over tilbagegang og nederlag i det nationale arbejde op gennem 1870'erne flyttede Ahlmann i 1875 til København, hvorfra han ikke blandede sig i det sønderjyske spørgsmål.
Litteratur:
Hans Lund i Dansk Biografisk Leksikon, bind 1.
Hans Schultz Hansen i: Sønderjyllands Historie efter 1815, 2009.
Sønderjyske Aarbøger 1891, side 20
Nicolai Ahlmann. Foto fra 1860'erne.
Det Kgl. Bibliotek.