Gå til leksikonoversigt

Skibelund Krat

Steder

Nationalt mødested og mindepark umiddelbart nord for Kongeåen i nærheden af Vejen. Fra bakken er der vid udsigt over Kongeådalen og sydpå over Sønderjylland. 

Det første møde, der var et grundlovsmøde, fandt sted i 1865, året efter nederlaget i krigen i 1864. I 1868 var man oppe på over 1.000 deltagere. Arrangørerne var især nationalt sindede grundtvigianske bønder og skolefolk. 

I 1869 blev Skibelundforeningen oprettet med det formål at købe krattet og indrette festpladsen mere permanent. Af de 42 stiftere var der syv sønderjyder. Anledningen til at købe krattet var et ønske om at rejse en mindesten for præsten Jacob Christian Lindberg, Grundtvigs ældste og energiske støtte. Han var født i Ribe, men her ønskede man ikke at have en mindesten over ham, så man fandt en udvej ved at vælge Skibelund. Festpladsområdet fik talerstol og amfiteater med plads til 4.000 besøgende.

I de følgende år blev der i Skibelund Krat rejst en række mindesmærker over mænd og enkelte kvinder, der havde gjort sig fortjent ved deres nationale og folkelige indsats.

I 1898 blev Magnusstenen af Niels Skovgaard rejst i Skibelund Krat. og i 1903 skulpturgruppen Modersmaalet af Niels Hansen Jacobsen. Modersmaalet er symboliseret ved en rank kvindeskikkelse mellem portrætbuster af digteren Edvard Lembcke, der bl.a. skrev "Vort modersmål er dejligt", og historikeren A.D. Jørgensen, der bl.a. skrev Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Historie (1882).

Magnusstenen er det betydeligste kunstværk i Skibelund Krat. Motivet forestiller kæmpende vikinger og skal minde om kong Magnus den Godes sejr over venderne i 1043 på Lyrskov Hede ved Slesvig. Stenen blev skænket af digteren Thor Lange, der oprindelig havde ønsket stenen opsat på Lyrskov Hede, hvilket ikke blev tilladt af de tyske myndigheder. 

Magnusstenen i Skibelund Krat har som motiv kong Magnus' kamp på Lyrskov Hede. Den blev udført af Niels Skovgaard i 1898.

Magnusstenen i Skibelund Krat har som motiv kong Magnus' kamp på Lyrskov Hede. Den blev udført af Niels Skovgaard i 1898.

Vejen Kommune. Foto: Jørgen Nielsen.

Skibelund var på mange måder det sted, hvor der i begyndelsen af 1900-tallet blev sat ord på dansk nationalisme. Det tyske udenrigsministerium udtrykte i 1908 bekymring over, at den danske konge, Frederik 8., på en Jyllandsrejse, der bl.a. gik til Askov Højskole, ville besøge Skibelund Krat. Besøget i Skibelund blev af den grund aflyst. 

Umiddelbart efter Genforeningen i 1920 blev der opsat en genforeningssten.

Omkring mødestedet er der over tid rejst i alt 22 mindesten for personligheder, som har haft betydning for den grundtvigske og nationale bevægelse, bl.a. Cornelius Appel, Jacob Appel, H.D. Kloppenborg, Hans A. Krüger, Sofus og Amalie Høgsbro, N.J. Termansen, Claus Dall og Peter Larsen Skræppenborg. Endvidere findes en gruppe mindesten over forskellige højskolefolk: Ludvig og Charlotte Schrøder, Heinrich Nutzhorn og Poul la Cour. Den senest opsatte sten (1996) er et minde over forfatteren Jørgen Bukdahl.

Skibelund Krat ejes og forvalte stadig af Skibelundforeningen.

Litteratur:

Inge Adriansen: Erindringssteder i Danmark. Monumenter, mindesmærker og mødesteder, 2010.

Skulpturgruppen "Modersmaalet" af Niels Hansen Jacobsen fra 1903. Tv. ses digteren Edvard Lembcke, th. historikeren A.D. Jørgensen. Den er en allegorisk fremstilling af det danske sprog.

Skulpturgruppen "Modersmaalet" af Niels Hansen Jacobsen fra 1903. Tv. ses digteren Edvard Lembcke, th. historikeren A.D. Jørgensen. Den er en allegorisk fremstilling af det danske sprog.

Vejen Kommune. Foto: Jørgen Nielsen.