Monrad, Ditlev Gothardt, 1811-1887, politiker og teolog

D.G. Monrad blev født i København. Han blev cand.theol. i 1836 og magister i semitisk filologi i 1838. 

Han gjorde sine første erfaringer i politik i 1839, da han tilfældigt opholdt sig i København og deltog i et studentermøde indkaldt af Orla Lehmann, som ønskede at aflevere en adresse til den nye konge Christian 8. med kravet om en fri forfatning. D.G. Monrad tog ordet og viste sine fremragende talegaver, hvilket førte til, at han blev en af de centrale personer i den nationalliberale bevægelse. I 1840 blev han medredaktør af den liberale avis Fædrelandet, og fra 1843 redigerede han alene Dansk Folkeblad.

Ved Frederik 7.s tronbestigelse i 1848 krævede Monrad en fri forfatning og kom til at spille en afgørende rolle i de hektiske dage i marts 1848. Den 22. marts 1848 overtog han i Martsministeriet det nyoprettede Kultusministerium med det officielle navn "Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet", hvis betydning han anså for uhyre vigtigt for det nye politiske system. Hans drøm var at skabe et ministerium for alt, hvad der stod i forbindelse med "Nationaldannelsen og Statens aandelige Interesser overhovedet". Men han havde i Martsministeriet 1848 indflydelse langt ud over kirke- og skolevæsen.

Det var D.G. Monrad, der formulerede væsentlige dele af teksten til den ny Grundlov, som blev vedtaget af Den grundlovgivende Rigsforsamling, som Monrad ganske vist ikke havde sæde i.

I februar 1849 blev Monrad biskop over Lolland-Falster Stift og var samtidig medlem af Folketinget frem til 1865. I denne periode var han bl.a. departementschef i Kultusministeriet. I 1854 blev han dog afskediget som biskop efter at have kritiseret den siddende konservative regering.

Efter Frederik 7.s død i november 1863 dannede Monrad i december ministerium, og han fik hermed afgørende indflydelse på Danmarks politik under krigen i 1864. D.G. Monrad besøgte sammen med den nykronede konge Christian 9. Danevirkestillingen i dagene umiddelbart før rømningen og blev mistænkt for over for general de Meza at have givet sin accept af tilbagetrækningen. Beskyldningerne blev dog tilbagevist. Monrad havde et hovedansvar for, at de danske stillinger på Dybbøl Banke ikke blev rømmet og hæren trukket tilbage til Als, således som ønsket af overgeneral Gerlach, inden Stormen på Dybbøl den 18. april. 

Det var endvidere D.G. Monrad, som ved London-konferencen i april-juni 1864 egenhændigt forkastede det britiske forslag om en deling af Slesvig ved en linje syd for Flensborg til Tønder, til trods for at alle konferencens deltagere, inklusiv Preussen og Østrig, var stemt for denne løsning af det slesvigske spørgsmål.

Monrad trådte tilbage efter nederlaget i 1864. I 1865 nedlagde han alle sine offentlige mandater og emigrerede den 30. november med sin familie til New Zealand, hvor han levede som primitiv nybygger. Han vendte dog tilbage i 1869 og blev sognepræst i Brøndbyerne, og fra 1871 til sin død i 1887 var han igen biskop i Lolland-Falster stift. I årene 1882-86 sad Monrad igen i Folketinget, valgt som venstremand.

D.G. Monrad var og er en kontroversiel og omdiskuteret person. Han var uhyre intelligent, men også psykisk uligevægtig. 

Litteratur:

P. Stavnstryp: "D.G. Monrad. Politiker og Gejstlig". Berlingske Forlag, 1948.
P. Lauritsen: "D.G. Monrad. Grundlovens skaber og folkefrihedens bannerfører". I og II. G.E.C. Gads Forlag, 1950.
Johan Schioldann Nielsen: D.G. Monrad. En patografi. Odense Universitetsforlag, 1983.