Ploug, Carl, 1813-1894, journalist og politiker

Carl Ploug blev født i Kolding og tog studentereksamen i 1829. Som 16-årig drog han til København for at studere filologi og historie.

Han udviklede sig i 1830'erne til den centrale figur blandt de nationalliberale og var en varm fortaler for skandinavismen. Da Orla Lehmann i 1841 blev ansat ved Berlingske Tidende, overtog Carl Ploug redaktørposten på Fædrelandet, hvor igennem han de følgende 41 år øvede enorm indflydelse på offentligheden som agitator for de nationalliberale ideer. Hovedsagen var i begyndelsen af 1840'erne afskaffelse af enevælden og indførelse af en fri forfatning på grundlag af almindelig valgret samt Ejderpolitikken med ønsket om indlemmelse af Slesvig i kongeriget. Dertil kom ønsket om en skandinavisk union mellem Danmark, Norge og Sverige. 

I 1848-49 var Carl Ploug medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling, senere medlem af Folketinget (1854-1858) og Landstinget (1858-1890), hvor han repræsenterede de nationalliberale. Hans store drøm var en skandinavisk union, men da denne drøm led endeligt skibbrud i 1864, gled han mere og mere i retning af konservative synspunkter og tilsluttede sig partiet Højre.