Selvstyrebevægelsen

Sønderjysk protestbevægelse opstået i 1925, også kaldet Bondens Selvstyre. Baggrunden for bevægelsen var, at Danmark i 1920'erne var blevet ramt af en alvorlig landbrugskrise, som i særlig grad ramte de sønderjyske landmænd, som var midt i en omstillingsproces fra tysk til dansk.

Krisen førte til politisk uro, som blev udnyttet af den frisiske bonde Cornelius Petersen på gården Vester Anflod i Møgeltønder. Han grundlagde Selvstyrebevægelsen, som havde til formål at modarbejde dansk parlamentarisme og oprette en selvstændig slesvigsk bonderepublik, delvis efter forbillede af den nordjyske bondebevægelse under ledelse af Skipper Clement i middelalderen.

Selvstyrebevægelsen og Cornelius Petersen stod i skarp modsætning til statsminister Thorvald Stauning, som ved et møde i Bov i 1926 havde udtalt, at 50.000 arbejdere stod klar til at overtage fallerede landbrug. Efterfølgende kaldte Cornelius Petersen i en artikel statsministeren for en røverhøvding, som man gjorde bedst i at slå ihjel. Denne udtalelse kostede Cornelius Petersen tre måneders fængsel.

Ved folketingsvalget i 1926 fik Selvstyrebevægelsen kun godt 2.000 stemmer, og bevægelsen ebbede efterhånden ud.