Gå til leksikonoversigt

Tønder

Steder

Tønder ligger helt mod syd i Tønder Kommune med kun 40 km til Flensborg. Indbyggertallet lå i 2024 på 7.564 og er hermed langt den største i kommunen.

Byen er opstået i tidlig middelalder på holme ved Vidås nordbred. I 1100-tallet byggedes Sankt Laurentius Kirke, og et franciskanerkloster blev stiftet i 1238. Senest i 1243 fik Tønder lybsk købstadsret. Hertug Erik Abelsen påbegyndte 1268-1270 opførelsen af borgen Tønderhus. Tønder fik i middelalderen endnu en kirke, Sankt Nicolaj Kirke, som er en forgænger for den nuværende Tønder Kristkirke.

Byen var oprindelig en havneby med adgang til Vadehavet via Vidå, hvilket også ses på nutidige gadenavne som Skibbroen og Skibbrogade. Havnen blev anlagt i senmiddelalderen, men byen mistede allerede i 1550'erne adgang til havet på grund af Hans den Yngres digebyggerier, hvorved Vidå sandede til, og havnen mistede sin betydning. 

Efter at have mistet havnen blev studehandel og Tønderkniplinger de vigtigste indtægtskilder for byen. I byens protokol finder man et par eksempler herpå: I 1760 klager byrådet over indkvarteringer af soldater, der lægger så mange skattebyrder på borgerne, at mange kniplepiger og kniplingshandlere flytter fra byen. I 1800-tallet gik salget af kniplinger imidlertid tilbage. 

Nordens første seminarium, Tønder Seminarium, åbnede i 1788.

Efter krigen i 1864 blev Tønder preussisk. I de følgende år udvidedes infrastrukturen, idet den første jernbane kom til byen i 1867, og i 1892 kom der jernbaneforbindelse til Højer Sluse, hvorfra man kunne komme videre til øen Sild.

Ved afstemningen i forbindelse med Genforeningen i 1920 var der et klart tysk flertal, idet 2.504 stemte for Tyskland, 761 for Danmark. Tønder blev dog som del af afstemningszone 1 alligevel dansk. Tønder havde tysk borgmester frem til 1937. Efter Genforeningen oplevede byen fremgang, og befolkningstallet steg. Tønder Statsskole (det senere Tønder Gymnasium) blev oprettet i 1920.Der kom industri til byen, bl.a. Tønder Maskinfabrik i 1958, og emballagevirksomheden Brødrene Hartmann åbnede i 1962 en afdeling i byen.

Ved Kommunalreformen i 1970 blev Tønder administrativt centrum i Tønder Kommune, og ved kommunesammenlægningerne i forbindelse med Strukturreformen i 2007 beholdt byen denne position i den udvidede Tønder Kommune. I 1980-81 blev der bygget et nyt rådhus, der blev udvidet i 2013.

Litteratur:

Henrik Becker-Christensen: Byen ved grænsen: Tønder 1920-1970.
Viggo Møballe, Gamle Tønder-huse som gled ud af bybilledet. Eget forlag, 1998.

Tønder prospekt

Tønder prospekt ca. 1577.

Det Kgl. Bibliotek. Frans Braun & Georg Hogenberg.

Tønder

Tønder, udsigt fra Vandtårnet, 2020.

Foto: Hjart, CC BY-SA 4.0.