Tscherning, A.F., 1795-1874, offocer og politiker

A.F. Tscherning gennemløb en militær løbebane, men forlod i 1841 hæren som kaptajn. Herefter engagerede han sig i det politiske liv og blev i 1846 formand for Bondevennerens Selskab. Et af Tschernings kritikpunkter mod enevælden var opretholdelsen af en stående hær; han ønskede at indføre almindelig værnepligt. Tscherning argumenterede for udligning af alle standsforskelle og lighed i rettigheder og pligter over for staten. 

Tscherning vendte sig kraftigt mod slesvig-holstenismen og støttede Peter Hiort Lorenzen, da han fik økonomiske vanskeligheder. Samtidig var han skeptisk over for de nationalliberales Ejderpolitk på grund af Slesvigs nære tilknytning til Holsten. Dog støttede Tscherning ved det andet Casino-møde den 20. marts 1848 henvendelsen til Frederik 7. med proklamation af Ejderpolitiken. To dage senere indtrådte han som krigsminister i Martsministeriet på betingelse af, at han fik den reelle overhøjhed i ministeriet og i realiteten over hærens ledelse. 

Som krigsminister under første del af Treårskrigen marts-november 1848 udviste han store organisatoriske evner, bl.a. ved på rekordtid at få udrustet og afsendt en hærstyrke til Hertugdømmerne. Derudover indførte Tscherning almindelig værnepligt.

I 1866 trak han sig ud af politik i protest mod grundlovsrevisionen, som han sammen med N.F.S. Grundtvig i et foretræde for Christian 9. forgæves søgte at få til at nægte at underskrive.

Litteratur:

Dansk Biografisk Leksikon, Gyldendal 1981.