Valdemar Atterdag, 1320-1375, dansk konge

Konge af Danmark fra 1340, søn af Christoffer 2., men voksede op ved den tysk-romerske kejser Ludvig 4.s hof.

Størstedelen af det danske rige var på det tidspunkt pantsat til de holstenske grever. Da grev Gerhard 3. i 1340 blev myrdet, kunne Valdemars tilbageerobring af Danmark indledes. Han fik ved at indgå ægteskab med den slesvigske hertug Valdemars søster Helvig mulighed for at indløse en række landsdele, som havde tilhørt hertug Valdemar, men som nu tilfaldt Valdemar Atterdag som medgift, så udgangspunktet for rigssamlingen blev især Helvigs besiddelser i Nørrejylland. I de følgende år indløste han ved hjælp af både økonomiske, militære og politiske midler det øvrige Danmark.

Valdemars succes udløste krige med hansestæderne i 1362-64 og igen i årene 1367-70. Ved Stralsundfreden i 1370 måtte kongen imødekomme hansestæderne med handelsprivilegier og besiddelser i Skåne, herunder indtægterne fra det indbringende Skånemarked i en periode på 15 år.

Valdemars eftermæle er på den ene side stærkt præget af hans succes med genrejsning af riget og fordrivelsen af de holstenske panthavere. På den anden side er han blevet vurderet som en kynisk magthaver.

Betydning af hans tilnavn er diskutabelt. Det kan være en fordanskning af den plattyske ed Ter Tage med betydningen "hvilke dage", mere traditionelt tolkes det som udtryk for, at det med hans genoprettelse af riget atter blev dag i Danmark.