Hvis det står i forfatningen, bliver det mere tydeligt, at mindretallene er en del af Tyskland, siger Martin Klatt fra European Centre for Minority Studies (ECMI) i Flensborg.
Forsker Martin Klatt fra ECMI, European Centre for Minority Issues, i Flensborg fortæller, at ældre forfatninger er formuleret meget anderledes end nyere. I Danmark er forfatningen, vores grundlov, ikke så omfattende. Grundloven beskriver den grundlæggende måde, demokratiet fungerer på i landet og er senest ændret i 1953. Det kræver en folkeafstemning at ændre grundloven.
“I Tyskland kræver en forfatningsændring to tredjedeles flertal i de to kamre, Forbundsdagen og Forbundsrådet. Det er nemmere at ændre. Der er tradition for at indskrive mål, ‘Staatsziele’, i forfatningen. Den tyske forfatning nævner for eksempel ‘Gleichheit der Lebensverhältnisse’. Den formulering bliver brugt meget også i forbindelse med udligning mellem delstaterne”, siger Martin Klatt, som forsker i mindretal og rettigheder ved ECMI.
“Den første demokratiske tyske forfatning, Weimar-forfatningen fra 1919, indeholdt artikler om mindretalsbeskyttelse.”
Martin Klatt fortæller, at der er en historisk begrundelse for, at den tyske forfatning er, som den er. Under Weimarrepublikken kunne præsidenten få betydelig magt, hvis der ikke kunne dannes flertal.
“Det skete i 1933. Rigspræsident Hindenburg var ikke ret demokratisk indstillet. Han udnævnte Hitler til kansler og gjorde ikke modstand, da Hitler gjorde op med det parlamentariske system. Kejserriget kom aldrig frem til en parlamentarisme, hvor Rigskansler skulle have flertal bag sig. Rigsdagen kunne godt underkende budgettet, men de kunne ikke vælte en regering. Med trusler om terror lykkedes det Hitler få de borgerlige partiers stemmer til at sætte parlamentet ud af kraft med den såkaldte Ermächtigungsgesetz”, siger han.
Med en ny forfatning ville man sikre Tyskland mod et nyt diktatur. Den tyske forfatning er nyere end Danmarks og USA’s. Hele Central- og Østeuropa fik nye forfatninger med kommunismens fald. Det minder mere om den tyske, og mange af dem har mindretalsbeskyttelse skrevet ind. Det har den tyske jo ikke endnu.
“Der er fire anerkendte nationale mindretal i Tyskland. Det er en afgørende forskel. De har arbejdet for at blive nævnt i den tyske forfatning. Argumentet imod er, at det er kultur, så det hører under delstaterne. Det ligger under for eksempel Slesvig-Holsten. Det er et argument, som et flertal i Forbundsdagen bruger.”
“Sinti-romaerne kom først med i Slesvig Holstens forfatning i 2012. Danskerne og friserne har været med siden 1990. Der er en mindretalsparagraf. Mindretallene har ret til beskyttelse og fremme i Slesvig-Holsten. Det giver en klagemulighed, hvis man ikke synes, at staten gør nok.”
Mindretal har beskyttelse af rammekonventionen (Europarådets Rammekonvention for Beskyttelse af Nationale Mindretal), men, tilføjer Martin Klatt, det er ikke bindende lovgivning. Det er op til regeringen.
“Hvis det står i forfatningen, bliver det mere tydeligt, at mindretallene er en fast del af Tyskland.”
“Det står i alle mindretalskonventioner, at det er staten, der har ansvaret for mindretallene. Det er ikke Danmark, der har ansvaret for det danske mindretal. Danmark har i øvrigt kun anerkendt det tyske mindretal. Man har ikke anerkendt romaer og grønlændere”, siger Martin Klatt.
Han er lidt skeptisk med hensyn til, om det giver større indflydelse at blive skrevet ind i forfatningen.
“Tyskland er Tyskland, men der bor et dansk mindretal, et sorbisk mindretal, et frisisk mindretal og et sinti-roma mindretal. Der kan stå i en forfatning, at disse mindretal har krav på beskyttelse, fremme og støtte, og at den tyske stat har ansvar for, at mindretallene kan overleve. Det kunne godt være en anvisning, hvordan det udlægges i praksis.”
“Da der var strid om den slesvig-holstenske regerings støtte til de danske skoler i 2010-2012, overvejede man den juridiske vej og fik en ekspertudtalelse fra en jurist, som mente, der var mulighed for at klage ved forfatningsdomstolen. Men mindretallet ville hellere prøve den politiske vej. Det lykkedes også ved et regeringsskifte, hvor SSW for første gang gik med i en koalitionsregering i Kiel”, siger Martin Klatt.
Han slutter med påpege, at hvis der kommer økonomiske stramninger i forhold til mindretallene, nu hvor der kommer renter og sandsynligvis lavere skatteindtægter i en recession, så har vi et problem, hvor det kan være en fordel at være skrevet ind i forfatningen.
