Hjemme hos Ann-Kristin Hermann og Daniel Ruff i Valby har de et skab ude i køkkenet. Her gemmer de tyske lækkerier som Schokoladenkränze og Weissbier til særlige lejligheder. Men ellers kan det være svært at se, om man er trådt ind i et dansk eller et tysk hjem.

Det er der en forklaring på, for både det danske og det tyske er dybt forankret i Ann-Kristins og Daniels selvforståelse. Ann-Kristin er opvokset i Harreslev ved Flensborg og kommer fra det danske mindretal, mens Daniel er opvokset på Als som en del af det tyske mindretal. For seks år siden mødte de hinanden til en fest på det tyske kollegium i Hellerup, og nu venter de deres første barn til maj og bosætter sig snart i Amsterdam, hvor Daniel har fået nyt job.

”Det bliver en udfordring at skulle have barn og flytte på én gang. Men en ting står fast. Vi vil holde fast i både vores danske og tyske identitet”, siger Daniel, mens Ann-Kristin nikker samstemmende.

Hvad med barnet?

De er enige om, at deres barn skal vokse op med både dansk og tysk sprog og kultur, og det betyder for dem, at de selv skal holde fast i begge dele. De diskuterer allerede nu, inden barnet er født, hvordan man sikrer dette rent praktisk.

Ann-Kristin har den holdning, at når barnet bliver født, finder hun ud af, om hun vil tale dansk eller tysk med barnet. Det har Daniel taget konsekvensen af.

”Jeg vil simpelthen bare tvinge mig selv til at tale det sprog, som Ann-Kristin ikke taler”, siger han.

Til daglig taler Ann-Kristin og Daniel mest tysk med hinanden. Og det er Ann-Kristin, der er vokset op med dansk som hjemmesprog, der insisterer på at parret skal tale tysk.

”Hele min hverdag foregår på dansk. Tysk er et frirum at komme hjem til, og noget jeg dyrker for ikke at glemme det”, fortæller hun.

Flytningen til Amsterdam stiller også parret over for nogle udfordringer.

”Min største frygt er at tabe noget af det danske, når vi er i udlandet. Vi talte tysk derhjemme, men dansk har altid været det sprog, jeg færdedes i, og Danmark har altid været mit hjemland, selvom både det danske og det tyske er en del af min identitet”, siger Daniel, der er begyndt at samle på danske dvd’er for at kunne tage noget dansk kultur med til den hollandske hovedstad.

En tysker i København

Ingen af dem har oplevet særlige forbehold i den danske befolkning over for deres delvist tyske baggrunde. Men Ann-Kristin har oplevet at blive kategoriseret på måder, der ikke er i overensstemmelse med hendes egen selvopfattelse.

”Jeg er jo flyttet fra det danske mindretal til det danske flertal. Så i virkeligheden er jeg ikke mindretal mere. Men jeg erfarede, at man opfattede mig som tysker i København. Det var lidt underligt”, siger hun og tilføjer, at det er irriterende at blive sat i bås på grund af sin baggrund, ligegyldigt om man kommer fra Tyskland eller Sydslesvig eller et helt tredje sted fra.

De har begge gjort den erfaring, at når man vokser op som en del af et nationalt mindretal, er man ikke så tilbøjelig til at have fordomme om andre.

”Jeg tror der følger en åbenhed med over for andre kulturer og sprog, når man har prøvet at leve som mindretal i en flertalskultur”, siger Ann-Kristin.

Daniel uddyber: ”Som mindretal bliver man nødt til at være tolerant over for andre kulturer. Og man bliver nødt til at acceptere, at når mennesker kommer hertil fra eksempelvis Afghanistan, vil de fortsætte med at leve med deres egen kultur. Samtidig forstår man som mindretal også, at det er supervigtigt at lade sig integrere og overtage visse dele af den nye kultur. Ellers føler man sig ikke hjemme”.