Her i landet er vi meget optaget af at sætte ord på, hvad det vil sige at være dansker. I grænselandet ved I mere om det, end vi andre, der er mere stedbundne, for man skal have andre kulturer tæt på for at opdage sin egen. En stigende del af de herboende personer er vokset op under andre himmelstrøg og kan også have svært ved at orientere sig.

Derfor har kulturminister Bertel Haarder sat et projekt i gang, som kaldes Danmarkskanonen.

En kanon skal her udtales med tryk på første stavelse; det er græsk og betyder rettesnor, en vejviser. Begrebet stammer fra den tidlige kristendom, hvor nogle skrifter blev ophøjet som kanoniske, obligatoriske. Andre, mere tvivlsomme, var apokryfe, græsk for hemmelige eller skjulte.

Vi har brugt ordet kanon i den overførte betydning "noget, man skal eller bør kende og forstå" i et par årtier. Tidligere kulturminister Brian Mikkelsen igangsatte en kunstkanon, som han kaldte kulturkanon, og befolkede udvalgene med kunstnere og kultureksperter. Undervisningsministeriet indførte en litterær kanon, som gjorde kendskabet til visse forfattere obligatorisk i skolen - og den er indbygget i folkeskolens og gymnasiets læseplaner; det er den ultimative sejr for en kanon. Den skaber opmærksomhed, ofte uvilje i første omgang, men hvis den virker, tænker man ikke over det.

Folk fra Sønderjylland

Haarders Danmarkskanon fortolker kulturbegrebet meget bredt og vil inddrage befolkningen i den proces, der skal sætte ord på de værdier, der opfattes som bærende for den danske samfundsmodel. Som deltager i et par forberedende møder har jeg mødt mange repræsentanter for ikke-europæiske indvandrere; man kunne også have haft glæde af folk fra Sønderjylland. Der var repræsentanter for sporten, Danmarks Radio, højskolerne, hip-hop-kulturen, foreningen af bøsser og lesbiske, en kirkehistoriker, bibliotekerne, festivalkulturen (Roskilde, Aarhus), oplysningsforbundene og en enkelt forfatter, Jens Christian Grøndahl, som betonede sammenhængen mellem sprog og kultur på en helt overbevisende måde; så slap jeg for det.

Et dansk særpræg

Da vi alle skulle pege på en særlig dansk værdi var jeg ikke i tvivl: Et dansk (nordisk) særpræg er forholdet til autoritet, som er mindre fastlåst og mindre præget af skarpt afgrænsede magthierarkier end i de fleste andre kulturer. Det præger synet på barnet, på pædagogikken, på forholdet til myndigheder, det afspejles i pressen og medierne osv. I en periode var stort set alle autoriteter udsat for kritik, men det viste sig at være et overgangsfænomen.

Andre pegede på relevante emner som frihed, tryghed, sangtraditionen, højskolen, foreningslivet, grundloven, biblioteksvæsenet og vovede også at lufte ordene solidaritet og ånd.

Alle er klar over, at dansk kultur er udviklet i vekselvirkning med andre kulturer; vi har bidraget, men også modtaget, og vi har indpasset udefra kommende kulturpåvirkning til den nationale kultur - tænk bare på sproget. Men samtalen om noget så abstrakt som værdier er vanskelig, hvad der ikke gør den unødvendig.

At sætte ord på værdier

Problemet ved at tumle med begreber som værdier og idealer er, at vi sjældent sætter ord på dem. Men det står vi os ved at kunne, for ellers drukner vi i globaliseringen uden at kunne yde et bidrag. Andre steder er frihedsbegrebet anfægtet, selvstændig stillingtagen uønsket, sandhed underlagt politisk kontrol osv. Vi skal ikke blive selvtilstrækkelige af den erkendelse - eller selvfede, som det hedder i dag, men vi skal gøre os klart, at vi har noget at byde på:

Ifølge den seneste FN-undersøgelse World Happiness Report er vi det lykkeligste folk ud fra kriterier som antallet af leveår uden skavanker, tillid til omgivelserne, lighed, social tryghed og størrelsen af bruttonationalproduktet, altså en blanding af materielle og immaterielle værdier. Vi er verdens mindst korrupte land, vi kender ikke til lokale borgerkrige osv. Vi er heller ikke imperialister, tværtimod. Vi afstår gerne områder, der ønsker selvstændighed.

Vær med i processen

Det skal blive spændende at se, hvad et kommende udvalg finder frem til på basis af en borgerinddragelse, som allerede nu har sat sig spor. Men mest spændende er det naturligvis, hvad vi så bruger den nye erkendelse til, når værdierne kommer frem i lys.

Frem til efteråret er danskerne inviteret til at bidrage med forslag til en Danmarkskanon på websitet danmarkskanon.dk, der åbner til maj. Den endelige Danmarkskanon vil blive offentliggjort i slutningen af 2016 eller i begyndelsen af 2017.

Det ville kvalificere arbejdet med en Danmarkskanon, hvis der kom udspil fra læserne af Grænsen, og jeg ved, at Bertel Haarder vil læse forslagene med åbent sind.