Dorte Baarstrøm Nielsen (midten tv.) og Jessica Jensen (midten th.) besøger Dorte Nielsens forældre, Birte og Leif, på gården i Skast ved Bredebro, hvor Jessica kom for første gang som sydslesvigsk feriebarn i 1989. I dag sammen med børnene: Forrest fra højre: Thea Nielsen, Signe Nielsen og Lene Jensen.

Foto: Grænseforeningen

Én gang feriebarn, altid feriebarn

Jessica Jensen, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, og sønderjyske Dorte Nielsen har været veninder, siden Jessica Jensen kom til Danmark som feriebarn i 1989. Venskabet mellem Jessica og hendes danske værtsfamilie er intakt også i dag

I døråbningen på en velholdt, stråtækt gård ved landsbyen Skast, Bredebro, kun en kilometer fra Vadehavet står Jessica Jensen og Dorte Nielsen og tager imod.  

De to kvinder har sagt ja til at sætte hinanden og magasinet Grænsen stævne på gården, der er Dorte Nielsens barndomshjem, hvor hendes forældre, Birte og Leif Nielsen, stadig bor. Siden de to kvinders barndom har gården dannet ramme om deres lange venskab og mødet mellem sønderjysk og sydslesvigsk kultur.

På sommerferiebesøg i Danmark

Jessica Jensen, der stammer fra Flensborg og stadig bor i byen, var kun syv år gammel, da hendes forældre satte hende på et tog nordpå. Om halsen bar hun et skilt med sine kommende ferieværters navn og adresse. Genertheden, fortæller hun, forsvandt straks ved ankomsten til gården i Skast, da Dorte tog hende i hånden og spurgte, om hun ville se hesten. Hesten! Bypigen fra Flensborg var begejstret fra begyndelsen.  

”Turene til Danmark var udfordrende. Jeg var afsted på egen hånd og boede et fremmed sted, men jeg følte mig tryg og jeg er ikke tvivl om, at feriebesøgene har hjulpet mig til at blive en mere selvstændig person”, siger Jessica og bakkes op af Dorte: ”Vi havde det simpelthen så sjovt sammen, og set i bakspejlet lærte vi så mange forskellige ting af at have dig på besøg.”

Naboerne kom ofte på besøg, og Jessica fra Sydslesvig blev hurtigt en naturlig del af landsbysamfundet, der fik udfordret gamle fordomme om mennesker syd for grænsen. Også en tysk præst fra Løgumkloster, der boede på nabogården, blev mødt med en ny form for respekt og anerkendelse.

”Jeg bliver stødt på Jessicas vegne, når tyskere blev omtalt som ’dumme’. Lige siden vi blev venner, har jeg ikke fundet mig i, at fordomme om tyskere blev nævnt, når jeg er til stede”, siger Dorte. Hendes far nikker samstemmende: Hele familien har lært af at have Jessica på besøg.  

Venner for livet

Flere gange om året mødes de tidligere ferieveninder, der arbejder på hver sin side af den dansk-tyske grænse. Jessica arbejder i sekretariatet for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Sydslesvig, og Dorte er pædagog i en døgninstitution for voksne i Rødding. De mødes i Sønderjylland, men også hos Jessica i Flensborg, og de håber begge, at næste generation også vil slå bro hen over grænsen.

Både Jessica og Dorte har planer om, at deres egne børn skal være feriebørn i ny fremtid.

”Måske får de, lige som os, en ven for livet”, siger de samstemmende.