Vi skal ikke være et foreningsblad. Så bliver det i hvert fald ikke med mig som chefredaktør”.

Det konstaterer 53-årige Jørgen Møllekær, der siden 2013 har været chefredaktør og administrerende direktør for Flensborg Avis, med et venligt og imødekommende smil. Men bag smilet gemmer sig en tydelig principfasthed og en klar holdning til, hvordan avisen bør holde den svære balance mellem serviceorgan for det danske mindretal i Sydslesvig og uafhængig journalistisk drevet avis.

Senest har Jørgen Møllekær markeret sig i debatten om Mindretallenes Hus i Flensborg – et projekt, som især mindretallets kulturorganisation, Sydslesvigsk Forening (SSF) har været bannerfører for. Med SSF i spidsen ansøgte de danske mindretalsorganisationer i Sydslesvig Kulturministeriet om et tilskud på 10 millioner kroner til at ombygge et tidligere pakhus i Flensborg og indrette det til et mindretalshus, der skulle fungere som dokumentationscenter vedrørende mindretalsvilkår og hjemsted for FUEN, den europæiske paraplyorganisation for ca. 90 nationale mindretal.

Undervejs i processen med at udvikle projektet var der imidlertid store konflikter internt i SSF og mellem SSF og de øvrige mindretalsorganisationer, og netop den manglende enighed i mindretallet var begrundelsen for, at kulturminister Mette Bock (LA) i januar i år på den danske regerings vegne gav afslag på at støtte projektet.

En skarp linje

Flensborg Avis har dækket sagen tæt, og Jørgen Møllekær har lagt en skarp linje, hvor han bl.a. i flere ledere har kritiseret mindretallets organisationer. Det er faldet en del debattører for brystet, og Jørgen Møllekær er bl.a. blevet anklaget for at have brudt med den særlige ”kritiske solidaritet”, som siges at have karakteriseret avisens forhold til mindretallet i en stor del af avisens snart 150-årige historie. Jørgen Møllekær på sin side mener ikke, at hans linje har været markant skarpere eller mere kritisk end linjen under en del af de tidligere chefredaktører.

”Gennem tiden har avisens måde at balancere mellem at være rent serviceorgan for mindretallet og mere uafhængig avis varieret. Men spørgsmålet har været aktuelt mange gange og på mange måder. De seneste cirka 25 år har den journalistiske uafhængighed dog været en klar betingelse for avisen, og det er den fortsat under mig. Ligesom en avis i Struer eller Skrive skal kunne skrive kritisk om fx problemer i den kommunale forvaltning, skal vi også kunne skrive kritisk om det, der foregår i Sydslesvig. Den linje har jeg også opbakning til i bestyrelsen, og jeg tror på, at det er en linje, som kan sikre avisen fremover og også være med til at styrke det danske mindretal”, siger Jørgen Møllekær.

”Det er klart, at man som mindretal har en særlig følsomhed over for kritik og kan være bekymret for, at intern uenighed afdækkes. Det er naturligt, fordi vi som mindretal har som en del af vores DNA, at vi altid har været udsat. Men i dag er situationen anderledes. 99% af tyskerne i Flensborg synes bare, at det er berigende, at vi er nogen, der holder fast i det danske”, siger Jørgen Møllekær, mens han viser rundt i avisens lokaler i et hus fra 1986 i et industrikvarter i udkanten af Flensborg.

Chefredaktører i dronningerummet

I det såkaldte ’dronningerum’, der kaldes sådan på grund af en plakat af et af Andy Warhols berømte Dronning Margrethe-portrætter, hænger en række fotografier af avisens tidligere chefredaktører. Blandt dem er kendte og prominente personligheder som Karl-Otto Meyer, der i en del af sin tid som chefredaktør også sad i Landdagen for Sydslesvigs Vælgerforening (SSW), og som - ifølge Møllekær ikke uden grund – blev beskyldt for at bruge avisens spalter til at politisere partipolitisk. Blandt de portrætterede er også en af avisens første chefredaktører Jens Jessen, som måtte kæmpe hårdt for avisens eksistens og mindretallets rettigheder.

”Jessen sad fire år i preussisk fængsel på grund af sin principfasthed, og det var medvirkende til, at han døde som 54-årig. Jo, der ligger mange kampe bag eksistensen af Flensborg Avis. Og den kamp tager jeg alvorligt, selv om kampen i dag foregår på nogle andre linjer”, siger Jørgen Møllekær, der er den 10. i rækken af chefredaktører.

Satsning på unge læsere

Flensborg Avis har i begyndelsen af året iværksat en strategiproces, som skal løbe frem til avisen 150-års jubilæum i 2019. Processen blev skudt i gang med et møde på Dansk Centralbibliotek i Flensborg i marts måned, hvor omkring 100 personer mødte op for bl.a. at høre Jørgen Møllekær berette om avisens redaktionelle linje og planer for fremtiden.

Jørgen Møllekær kunne fortælle, at avisen vil fortsætte sin satsning på at få flere unge læsere, både digitalt og på papir, via satsningen Sejt-Ung, som han satte i gang kort efter sin tiltrædelse. Samtidig er han optaget af at tænke i helt nye baner for at sikre, at Flensborg Avis også fremover med rette kan kalde sig mindretallets avis.

”Vi skal blive bedre til at komme ud i hele regionen, også uden for Flensborg, for det er nødvendigt, at mindretallets medlemmer kan se sig selv afspejlet i avisen. Samtidig er det ikke realistisk, at vi kan dække ethvert borger- eller foreningsmøde, hvor der dukker 12 personer op. Så vi arbejder på nogle tiltag, hvor læserne selv kan skrive og levere billeder”, siger han.

Fra abonnementsavis til medlemsavis

Desuden barslede han på borgermødet på biblioteket med en idé om, at avisen på sigt kan gå fra at være abonnementsavis til en form for medlemsavis, som alle medlemmer af mindretallets organisationer modtager gratis eller mod en symbolsk betaling.

”Det vil kræve opbakning fra foreningerne og vilje til forandring, og det bliver spændende at se, hvordan det udvikler sig”, siger Jørgen Møllekær og tilføjer, at han ved borgermødet fik mange positive tilkendegivelser til den redaktionelle linje og meget få kritiske.

”Jeg savnede faktisk nogle af de mere kritiske røster, for dem vil jeg gerne i direkte dialog med”, siger han og tilføjer, at han i høj grad er præget af sine år som leder i danske medievirksomheder.

”Min ledelsesstil er meget direkte og åben, og det er nok meget dansk. Min tilgang til kulturen i mindretallet er også, at når vi generelt bryster os af den danske tradition for åbenhed, skal vi praktisere den selv, både i avisspalterne og i det hele taget”.

Det flerkulturelle er berigende og besværligt

I hverdagen på avisen er der en åben og direkte tone, påpeger han. Men samtidig er der kulturforskelle, som han må tage hensyn til.

”Jeg har både danske og tyske journalister ansat, og jeg kan godt mærke, at nogle af dem er mere præget af en hierarkisk tysk kultur, hvor man ikke er vant til at sige sin mening direkte til chefen. Det skal jeg selvfølgelig tage hensyn til. Sådan er det med det flerkulturelle. Det er berigende og indimellem besværligt”, siger han med et smil

Også internt i det danske mindretal er der store forskelle, som han som avisredaktør og medlem af mindretallet mener, at det helt essentielt forholde sig til.

”Man kan tale om tre grupper i mindretallet. Der er gruppen med en lang historie som del af mindretallet. Så er der gruppen, som tilhører 2. eller 3. generation, hvoraf mange, men ikke alle, er godt integreret sprogligt og kulturelt. Endelig er der gruppen med nye, tyske forældre der fx tilvælger danske skoler på grund af pædagogikken, men ofte ikke forstår, hvad der siges på dansk til forældremøderne”, siger han.

”Her har vi en parallel til den danske debat om ghettoer, og her mener jeg, at vi bør beslutte os for, hvordan vi både er åbne og stiller visse krav”, siger Jørgen Møllekær og nævner som eksempel, at nogle af mindretallets ungdomsforeninger har hjemmesider, der åbner på tysk, og der er sportsklubber, hvor man for at få de sportsligt set bedste trænere rekrutterer personer, som ikke taler dansk.

Selv om Jørgen Møllekærs redaktionssekretær klager over, at han ikke sætter nok kommaer, når han skriver på dansk, er hans danske bedre end hans tyske, bedyrer han. Han skriver og taler dog også flydende tysk og skriver fx selv de resumeer på tysk til sine artikler, som han har indført, at alle artikler i avisen er forsynet med. Det skete som en del af en omlægning af avisen, hvor den tyske sektion blev sløjfet.

Sult efter at blive klogere på verden

Jørgen Møllekærs familie har en lang historie som en del af det danske mindretal, og han er vokset op med dansk som hjemmesprog.

”På boldbanen, hvor jeg hang ud med de andre efter skole, fik jeg hurtigt øgenavnet ’Danske’, men det var jeg bare stolt af. Jeg talte tysk med de andre, når vi spillede fodbold i landsbyen, men dansk for resten. Jeg kan huske, hvordan jeg lå på stuegulvet derhjemme og læste Flensborg Avis og Flensburger Tageblatt, og min far og jeg sloges om, hvem der skulle have hvilken avis først. Jeg havde en enorm sult efter at blive klogere på verden. I begyndelsen læste jeg mest sportssiderne, men med tiden læste jeg også om politik, og jeg fik kendskab til mindretallets politikere og læste om, at tyske politikere mente, at danske skoler ikke skulle have samme støtte som de tyske”, husker han.

Tilbage til Flensborg efter 27 år

Sin gymnasieuddannelse tog han på den danske Duborg-Skolen i Flensborg, og allerede i løbet af 3.g. tænkte han på at blive journalist. Hans mormor opfordrede ham til at søge praktik på Flensborg Avis. Det gjorde han, og de 14 dages praktik blev efter gymnasiet og tysk militærtjeneste til en journalistuddannelse i Danmark. Herefter gjorde han gjorde karriere som politisk reporter på flere aviser, inden han søgte ind i tv-branchen. I 2013 blev han så headhuntet til stillingen som direktør og chefredaktør på sit gamle praktiksted og vendte efter 27 år i Danmark tilbage til sin hjemstavn.

”Det var dejligt at komme tilbage til Flensborg, som virkelig har udviklet sig og er blevet en meget levende by. De mange studerende sætter deres præg på byen; der er et fantastisk liv omkring havnen om sommeren”, siger Jørgen Møllekær.

Kort tid inden hans tilbagevenden til Sydslesvig var også Istedløven ’vendt hjem’ til den gamle kirkegård i Flensborg, og de seneste år har Jørgen Møllekær holdt tale på årsdagen for slaget ved Isted 25. juli 1850.

”Det er et meget bevægende sted”, siger han.

Respekt for morfar

”Da jeg rejste fra Flensborg som ung, var jeg optaget af at komme væk og var nok lidt træt af at skulle forholde mig til min identitet som en del et mindretal. I dag har historien en helt anden betydning for mig, både min egen familiehistorie og mindretallets historie”, siger han. Ikke mindst betyder morfarens historie meget for Jørgen Møllekær. Morfaren, Svend Johannsen, var spejderfører og skoleleder og meget engageret i mindretallets forhold. I 1940 blev han anholdt og interneret i kz-lejren Sachsenhausen, og her var han frem til september 1941. Da SSF blev stiftet i september 1946, stod han som en af de centrale figurer.

”Jeg har stor respekt for min morfars virke, og det har gjort dybt indtryk på mig at læse hans dagbøger. Derfor ramte det mig også lige i maven, da jeg ved et arrangement for et par år siden hørte nogle af avisens læsere tale om, at min morfar nok ville være blevet ked af at læse en af mine ledere”, fortæller Jørgen Møllekær. Han husker ikke præcis, hvad lederen handlede om, blot at dens budskab var nødvendigheden af en større åbenhed over for det tyske flertal.

”Min morfar kunne naturligt nok aldrig lære at elske tyskere. Det forstår jeg godt. Men samtidig lever jeg i en anden tid, som jeg må tage afsæt i, og det mener jeg også, at vi må som mindretal. Jeg er meget pro-tysk. For selvom jeg sætter meget pris på dansk kultur og danske værdier – fx den udstrakte lighed og den åbne omgangsform – mener jeg også, at vi må samarbejde for at opnå det fælles bedste, både lokalt, regionalt og i EU”, siger Jørgen Møllekær.

Vi gør Danmark lidt større

Han mener, at nogle både i Danmark og i det danske mindretal nærer en unødvendig frygt for at miste sig selv, fordi der kommer folk med andre sprog og kulturer til udefra.

”Her i Flensborg er der 120 forskellige nationaliteter, men det betyder ikke, at hverken den tyske eller danske kultur er ved at forsvinde. Danskerne i Flensborg er ikke blevet mindre danske af, at der bor 2000 russere i byen, som har deres egen ortodokse kirke. Det handler om at holde fast i sig selv. Vi bliver aldrig rigsdanske, det kan ikke lade sig gøre i et tysk flertalssamfund, hvor de fleste har dansk som fritidssprog. Men det må heller ikke blive sådan, at kun vi, der har en lang familiehistorie i mindretallet, fastholder at tale dansk”, siger han.

Han tilføjer, at en voksende andel af de nytilkomne i mindretallet benytter sig af danske vuggestuer og børnehaver, og det lover godt for fremtiden.

Som avisredaktør vil Jørgen Møllekær desuden fastholde en stærk kulturdækning, som både kan styrke mindretallets identitet og bygge bro til Danmark. Men brobygningen foregår også på andre måder, understreger han:

”Jeg bliver brugt i danske medier som kommentator om tyske forhold, jeg holder foredrag og skriver debatindlæg, og vi er også begyndt at levere stof til danske medier, både tv-indslag og artikler. Der kan vi tit bidrage med andre vinkler og perspektiver. Samtidig kan vi her i Nordtyskland tilføre noget forståelse for det særligt danske og skandinaviske. Så jeg synes, at vi som avis lever op til vores motto om, at vi gør Danmark lidt større”, siger Jørgen Møllekær.