Elsemarie Dam-Jensen. Du har skrevet om fællessangen i Sønderjylland i bogen ‘Du skønne land. Genforening og fællesskab i nyt lys’. Hvad har fællessangen helt overordnet betydet i Sønderjylland, og hvad betyder den i dag?

“I perioden fra slutningen af 1800-tallet og indtil Første Verdenskrig kom sangen til at betyde meget som en samlende faktor i Sønderjylland. Sønderjyderne sang på dansk, og man kunne på den måde sætte ord på sit nationale sindelag i forsamlingshusene rundt omkring. Også før og efter Genforeningen i 1920 kom fællessangen til at spille en kæmperolle. Nu kunne man få afløb for den glæde og begejstring, man følte. I dag har fællessangen stadig en stor betydning i Sønderjylland, men mest for de ældre generationer.”

De fleste danskere kender de sønderjyske sange, der er knyttet til Treårskrigen 1848-50 med sange som ‘I Danmark er jeg født’ og mere militante sange som ‘Dengang jeg drog afsted’. Men også de sønderjyske sange, der blev sunget som danske modstandssange efter nederlaget i 1864, eksempelvis ‘Det haver så nyligen regnet’. Kan du kort beskrive fænomenet ‘Den sønderjyske sang’?

“Den sønderjyske sang er et begreb, der tager sit udgangspunkt i den folkelige fællessang, der opstod samtidig med foreningslivet i 1800-tallet i Danmark. Også før den tid havde man sunget sammen, men da var sangen organiseret af kirken og skolen. Nu blev sangen en måde, hvorpå man kunne manifestere det nationale fællesskab, når man mødtes, og det blev naturligvis forstærket, fordi der var et tysk pres i perioden 1864 til 1920, hvor Sønderjylland var under tysk styre.”

“Der er dog nogle myter forbundet med den sønderjyske sang. Det var jo ikke alle sønderjyder, der brød ud i nationale sange. Socialister ville formodentlig hellere synge internationale sange, og sønderjyder med tilknytning til missionsbevægelsen kom ikke i forsamlingshusene, men i missionshusene, hvor man sang religiøse sange. Det var især bønderne og bedsteborgerne, der sang de nationale, sønderjyske sange.”

Den officielle danske sang i Sønderjylland blev efterhånden lagt i faste rammer, da ‘Den blaa Sangbog’ udkom fra 1867. Hvilken betydning havde ‘Den blaa Sangbog’?

“Historien om Den blaa Sangbog er en vigtig del af historien om danskheden i Sønderjylland frem til Genforeningen i 1920. Det var Sprogforeningen, der blev stiftet i 1880 i Aabenraa som ‘Foreningen til det danske Sprogs Bevarelse i Nordslesvig’, der fra femte udgave stod bag udgivelsen af Den blaa Sangbog, som på den måde også var et kampskrift. Man brugte Den blaa Sangbog, når der blev holdt møder og foredrag, og man brugte den også som en læse- og sangbog, når man skulle lære børnene det danske sprog. Også vandrelærere (en lærer, der rejste rundt i Sønderjylland efter 1864 og underviste i dansk, red.) brugte den i undervisningen.”

“I tiden omkring 1900, den såkaldte Köller-periode, var der stor modstand fra tysk side mod Den blaa Sangbog (perioden er opkaldt efter den slesvig-holstenske overpræsident Ernst Matthias von Köller 1841-1928, red.). I denne periode forbød man afsyngelsen af danske sange af “fornærmeligt eller ophidsende indhold i national henseende”, og begreberne ‘De forbudte sange’ og ‘de hvide blade’ i Den blaa Sangbog opstod. Fire sange blev decideret forbudt, og derfor lod man sider i Den blaa Sangbog være ‘hvide’, altså tomme for indhold, for at synliggøre censuren. Andre 16 sange frarådede udgiverne, at man sang offentligt, herunder ‘Det haver så nyligen regnet’. Hvis den preussiske gendarm kom forbi forsamlingshuset, kunne man risikere, at mødet ville blive afbrudt. Titlerne på disse 16 sange stod bagest i Den blaa Sangbog.”

“Efter Genforeningen ønskede flere sønderjyder, at man fik et sangfællesskab med resten af Danmark, og at man derfor skulle overgå til Højskolesangbogen. Den blaa Sangbog overlevede til efter Besættelsen, hvor den gradvist blev afløst af Højskolesangbogen.”

Der er i de senere år sket en kraftig reduktion af antallet af sange med relation til Sønderjylland i Højskolesangbogen. Hvordan tror du, det vil se du, når den 19. udgave af Højskolesangbogen udkommer den 12. november i år?

“Der kan snart ikke luges flere sønderjyske sange ud af Højskolesangbogen, så jeg kan da godt have mine bange anelser. For min skyld kan de godt skrotte en sang som ‘Dengang jeg drog afsted’, fordi jeg synes, den er lidt for militant. En sang som ‘Vort modersmål er dejligt’, tror jeg ikke, man rører ved. Men en sang som ‘For en fremmed barskt og fattigt’ kan jeg godt være bange for. Den sang blev skrevet i 1922 umiddelbart efter Genforeningen og bliver stadig sunget meget i Vestslesvig, og derfor også i Løgumkloster, hvor jeg bor. Men da jeg for nylig holdt foredrag i Assens, var der næsten ingen, der kendte den.” 

Du skriver i bogen ‘Du skønne land’, at sang i det hele taget hænger tæt sammen med følelser. For nylig valgte Sigurd Barrett på Grænseforeningens initiativ at lave en ny sang på melodien fra ‘Det haver så nyligen regnet’. Det gav anledning til debat i medierne, efter at Sigurd Barrett sang sin sang ‘Det har været et vildt og voldsomt regnvejr’ på live-tv den 10. februar ved afstemningsfesten på Folkehjem i Aabenraa. Hvad viser den debat om følelser i Sønderjylland i dag for dig at se?

“Helt ærligt. Den kritik, der har været imod Sigurd Barretts sang i forskellige læserbreve, kommer fra steder, hvor der ofte rejses kritik. Jeg synes ikke, det er de læserbreve, der betyder noget. Men jeg må indrømme, at jeg ikke synes, det var smart af Grænseforeningen at bede Sigurd Barrett om at skrive en sang på melodien til ‘Det haver så nyligen regnet’. Jeg synes, det er en fiks idé, og jeg har svært ved at se formålet.”

“‘Det haver så nyligen regnet’ knytter sig til den tidsperiode, den er skrevet i, og der har den haft en stærk position som kampsang i Sønderjylland. Jeg synes, det er klogest at lade sangen blive i denne historiske kontekst. Man må ikke glemme, at nogle sønderjyder, måske især de ældre, stadigvæk har stærke følelser i forhold til disse sange.”

‘Det haver så nyligen regnet’ er skrevet på en melodi fra en gammel folkevise, så Sigurd Barrett gør vel bare det samme, som man også tidligere har gjort: Skriver en ny sang på en gammel melodi?

“Ja, der er tradition for at skrive nye sange på gamle melodier i Danmark, ikke mindst lejlighedssange til bryllupper og konfirmationer. Men i dette tilfælde synes jeg, det bliver en pastiche. Jeg tror, der var kommet en bedre sang ud af at give Sigurd Barrett frie hænder til at skrive en ny tekst på en ny melodi.”

Hvordan ser du fremtiden for den sønderjyske sang?

“Man synger stadigvæk meget i Sønderjylland til møder og foredragsaftner i sognehuse og foreninger, og det vil man sikkert blive ved med i årene fremover. Men jeg kan være bekymret for, om den sønderjyske sang går hårde tider i møde, selv om den har klaret sig bedre end sang i Danmark i øvrigt.”

“Sagen er jo, at de yngre generationer ikke fører traditionen med fællessang videre, og at de ikke kender sangene. Tidligere sang bondemanden bag sin plov, og husmoderen sang i køkkenet. Børnene blev opdraget til sang i både skole og hjem. I dag synger mange familier måske stadig børnesange med deres børn. Men man synger ikke fædrelandssange hverken i hjem eller skole. I dag er det kun de unge, der har været på efterskole eller højskole, der stifter bekendtskab med Højskolesangbogen. Nye medier optager tiden, så der ikke er plads til fællessang. Sådan er virkeligheden desværre.”

“Men sang som noget, der styrker fællesskaberne, er heldigvis stadig levedygtigt. Det ser vi i Italien og Spanien, hvor mennesker her i foråret synger fællessang fra hver sit vindue eller altan i byerne for at styrke fællesskabet i en svær tid med corona og udgangsforbud. Tendensen har også bredt sig til Danmark, bl.a. på Vesterbro i København, og der bliver sunget på de sociale medier. At det er blevet populært at synge sammen hver for sig ser man også ved, at danskerne synger morgensang med Philip Faber på DR1. Da Muren faldt i 1989, sang østtyske og vesttyske borgere ‘Freude schöner Götterfunken’ ved Brandenburger Tor i Berlin for at give udtryk for deres glæde.”

“Det giver håb, at fællessangen på den måde bliver taget i brug, både i svære tider, og når mennesker vil give udtryk for deres glæde.”