I dette nummer af magasinet Grænsen er Sigurd Barretts sang ‘Det har været et vildt og voldsomt regnvejr’ optrykt, så alle, der ikke kender teksten, kan lære den at kende, og Sigurd Barrett selv skriver en kommentar. Baggrunden er først og fremmest, at Grænseforeningen har fået helt usædvanligt mange positive tilkendegivelser om sangen, men også at sjældent har en sang vakt mere heftig debat end netop den. Det skyldes, at den er skrevet på samme melodi som ‘Det haver så nyligen regnet’, og at der indholdsmæssigt er forbindelser mellem de to tekster.

Sigurd Barretts tekst beskriver forandringen i de dansk-tyske relationer, mens Johan Ottosens sang beskriver en konkret historisk virkelighed i Sønderjylland. Sigurd er optaget af udviklingen og forandringen, mens Ottosen er optaget af uretten, og undertrykkelsen af de danske sønderjyder. Begge er optaget af kærligheden til det fælles sprog, og begge har deres opmærksomhed rettet mod en bedre fremtid.

Vi har i Grænseforeningen ikke haft til hensigt at fornærme nogen ved at opfordre Sigurd Barrett til at skrive en tekst på den gamle melodi. Som Grænseforeningens souschef, Marie de Fine Licht, sagde på DR1 i liveudsendelsen fra afstemningsfesten den 10. februar på Folkehjem i Aabenraa, inden sangen blev sunget, var hensigten heller ikke at korrigere eller kassere Ottosens tekst fra 1890. Hensigten var først og fremmest at få skrevet en ny sang, der handlede om grænselandet i 2020. Samtidig ville den nye tekst kunne sætte lys på den gamle og f.eks. tydeliggøre, hvad vi synger, når vi synger “frø af ugræs er føget over hegnet” og det tyskerhad (ikke fremmedhad, forstås), som engang og af forståelige grunde var meget levende i Sønderjylland og det øvrige Danmark.

Sigurd Barrett synger i sine koncerter landet over Ottosens ‘Det haver så nyligen regnet’ i fuld loyalitet over for teksten. Jeg ved, at sangens sidste tre linjer bliver gentaget og sunget stående, når Sigurd er i Sønderjylland. Det betyder, at mange især yngre danskere møder sangen for første gang og forhåbentlig opdager, at den ikke handler om regnvejr eller klimakrise, men om en historisk virkelighed i Sønderjylland.

Men Sigurd synger også sin nye tekst ved samtlige koncerter – og det sker i fuld loyalitet over for alt det, som er sket i de dansk-tyske relationer siden 1890, eller rettere sagt gennem de seneste 75 år, hvilket er en god historie at få forstand af. Fra mod hinanden til med hinanden. Fra enten-eller til både-og. Pointen er, at det ved man meget om i Sønderjylland, hvor ældre sønderjyder har haft den udvikling meget tæt inde på livet. I Sønderjylland ved man, at mødet mellem forskellige sprog og kulturer kan forandre sig fra at være båret af modsætning og had til de andre til at være båret af dialog og samarbejde med de andre.

I 1890 var nationalt og folkeligt fællesskab forudsætning for kommende generationers livskvalitet. Også det vidste de dansksindede sønderjyder. I dag er mellemfolkelig dialog og samarbejde fuldstændig afgørende for vore børn og børnebørns livskvalitet. At vi siden 1890 har sunget om “frø af ugræs er føget over hegnet” er der indlysende gode grunde til, hvis man beskæftiger sig med grænselandets forhold. Men vore børn og børnebørn har også gode grunde til at forlange af os, at vi hjælpes ad med at blive bedre til den mellemfolkelige dialog.

Grænseforeningen har kun en fremtid, hvis foreningen taler ind i nutiden på en måde, som samtidig yder vores fælles historie respekt, og som peger fremad. 100-året for grænsedragningen og Genforeningen er en enestående lejlighed til at få den pointe frem. Sigurd Barrett hjælper på fremragende vis med at formidle dette budskab videre til nye generationer. Stor tak for det. 

Hvis enkelte sønderjyder og andre ikke kan leve med, at Grænseforeningen og Sigurd Barrett ønsker at dele den sønderjyske erfaring med andre, så har vi en konkret uenighed, og den lever Grænseforeningen sagtens med.