Hvem af os har gået i tysk vuggestue?”, lyder det ud i lokalet på professionshøjskolen Metropol, der er en videregående uddannelsesinstitution i København, hvor 33 lærerstuderende sidder ved borde, der er sat i hestesko.

Hver sit sted i lokalet står tre unge, Diana Jakobsen, der er dansk-kurder og mørkhåret, Sally Issaoui, der er dansk-palæstinenser og bærer tørklæde, og Kjell Knudten, der er fra det danske mindretal i Sydslesvig og er lyshåret. De lærerstuderende bliver nu bedt om at stille sig hen til den af de tre personer, som de mener må have gået i tyske vuggestue.

32 af de lærerstuderende stiller sig hen til lyshårede Kjell Knudten fra det danske mindretal. Kun en enkelt lærerstuderende lugter lunten og stiller sig hen til en af de andre.

”Han er jo hvid og har accent”, lyder det fra de lærerstuderende, da de bliver bedt om at begrunde, hvorfor de har valgt Kjell Knudten. De griner af deres egne fordomme, da de får fortalt, at det er Sally Issaoui, der er født i Tyskland og har gået i tysk børnehave. Som fireårig flyttede hun til Danmark med sin familie.   

”Pølsetyskeren” og ”den hårde pige”

Fordomme er et af temaerne denne tirsdag morgen, hvor professionshøjskolen Metropol har besøg af Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, der kalder sig ”bindestregsdanskere” og tager rundt på uddannelsesinstitutioner og taler om fordomme, men også identitet, nationalitet og medborgerskab.

Kjell Knudten, 21 år, der er opvokset i Sydslesvig og i dag læser tysk og dansk på Aalborg Universitetscenter, fortæller de lærerstuderende om at komme fra det danske mindretal, og om hvordan han i sit liv er blevet mødt med fordomme i Danmark.

”Jeg er blevet kaldt både ”pølsetysker” og ”nazitysker”, og jeg tror da helt klart det skyldes, at jeg har tysk accent, når jeg taler dansk”, siger han.

24-årige Sally Issaoui, der læser socialvidenskab og kultur- og sprogmødestudier på Roskilede Universitet, er vokset op i Vollsmose i Odense, hvor mange piger bar tørklæde. Hun var den ”hårde” pige, der altid lavede ballade, fortæller hun. Da hun en dag mødte en studerende, som hun kunne tale med, fik hun øjnene op for, at det kunne være en god idé at få sig en uddannelse.

Diana Jakobsen fortæller de lærerstuderende, at hun er vokset op i Aalborg med sin kurdiske far og mor og søskende. På et tidspunkt rejste hendes far tilbage til sit hjemland, og hun følte sig svigtet og fik i en periode fordomme over for sin egen kurdiske baggrund.

Et alternativt bud på at være dansk

34-årige Rasmus Morgen, der lige som de øvrige er lærerstuderende på første år og beskæftiger sig med kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab dette semester, har et spørgsmål til Grænseforeningens Kulturmødeambassadører.

”I har jo alle sammen været konfronteret med en følelse af at være udenfor. Hvordan synes I man skal gribe det an, hvis elever i skolen eller andre, føler sig udelukket fra fællesskabet?”, spørger han.  

Sally Issaoui svarer og de to andre Kulturmødeambassadører nikker samtykkende.  

”Det første skridt er åbenhed. Stil spørgsmål, vær nysgerrig og prøv at forstå. Så er vi allerede kommet rigtig langt”.

Professionshøjskolen Metropol, der er en videregående uddannelsesinstitution i København, uddannede sidste år 299 lærere. Mange af dem kan se frem til en fremtid som lærer i den danske folkeskole, hvor antallet af tosprogede børn er stigende. Derfor et det vigtigt som lærer at være godt klædt på, siger Christine Rørdam Thaning, der er lektor på Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet på Metropol.

”Mange af vores lærerstuderende skal sikkert ud at undervise børn og unge, der har mere end én kultur med hjemmefra. Derfor er det godt for dem at deltage i et forløb som i dag, hvor Grænseforeningens Kulturmødeambassadører fortæller ud fra deres egne erfaringer. De er fortrolige med dansk kultur, og de giver et alternativt bud på, hvad det vil sige at være dansk”, siger Christine Rørdam Thaning.