Hvilke internationale kulturelle strømninger prægede ungdomskulturen i det tyske og danske mindretal i 1950’erne og 60’erne? Hvordan forstår unge i det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland sig selv, og hvordan bruger de sproget til at udvikle deres identitet på sociale medier? Hvilke identitetsforandringer betød Første Verdenskrig for mindretallene i den dansk-tyske grænseregion?

Det er spørgsmål som disse, som en ny generation af forskere med interesse for mindretal og grænseregioner søger svar på. Dermed har de bevæget sig væk fra mere traditionelle og nationalt orienterede temaer, som tidligere tiders forskere med speciale i grænseregionen og mindretal især har koncentreret sig om.

Det vurderer Steen Bo Frandsen, historiker, professor dr.phil. og leder af Center for Grænseregionsforskning ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

”De unge forskere i dag er ikke så optaget af traditionelle perspektiver og af de rammer, den nationale historie satte for forskningen. I stedet er de optaget af bredere identitetsspørgsmål og af at sammenligne udviklingen i den dansk-tyske grænseregion med andre grænseregioner”, siger han.

Europæisk selvfølgelighed

Steen Bo Frandsen mener, at de unge forskeres fokus er en naturlig konsekvens af deres opvækst i en anden politisk virkelighed end deres forældres generation:

”De er vokset op med en europæisk selvfølgelighed, som har gjort dem interesseret i identitetsspørgsmål i bredere forstand, og de er ikke præget af et fjendebillede af Tyskland. Desuden er der nok en generel mæthed over for traditionelle narrativer og fortællinger omkring for eksempel 1864 og 1920”.

Han vurderer, at det internationale perspektiv vil komme til at fylde mere, men at de nationale begivenheder, som før har været i fokus, til stadighed vil dukke op:

”I 2020 vil vi på Center for Grænseregionsforskning sætte begivenhederne i 1920 ind i en international kontekst og invitere forskere fra andre europæiske lande til at bidrage med sammenlignende eksempler på periodens grænsedragninger i andre dele af Europa.”

Renationalisering af forskning

Selv om det internationale perspektiv er blevet tydeligere i forskningen de senere år, vil Steen Bo Frandsen dog ikke udelukke, at der kan ske en ”re-nationalisering” af forskningens fokus, præget af den politiske udvikling i Europa:

”Det er muligt, at vi får en periode med nationale særløsninger på problemer, som dog efter min mening kun lader sig løse via et europæisk samarbejde, og det kan smitte af på forskningen. Men jeg tror, at man herefter vil prioritere samarbejde frem for nationale interesser, og det er også den retning, de unge forskeres interesse går i”, siger han.