Tidligere formand for Grænseforeningen fylder rundt

Af Alexander Leicht Rygaard

Jørn Buch er en central karakter i Grænseforeningens historie. 

Selvom han kun bestred posten som Grænseforeningens formand fra den 30. oktober 1993 til den 26. februar 1994, indkapsler både valget og fravalget af ham som formand det spændingsfelt, Grænseforeningen har opereret i gennem mere end 100 år.

Han blev valgt som formand på bekostning af den daværende bestyrelses kandidat Bertel Haarder, men trak sig igen fra posten knap fem måneder senere efter hvad, der i dag ville blive kaldt for en shitstorm.

Lørdag den 1. februar 2025 fylder den tidligere formand 80 år, og det markerer vi med et kig i historiebøgerne. Jørn Buchs formandsperiode er beskrevet i bogen om Grænseforeningens historie ’Grænsen, folket og staten’ af historiker Axel Johnsen, som i dag er direktør for Museum Sønderjylland.

Politiske bekymringer

Det var forud for Grænseforeningens Sendemandsmøde i 1993, at Jørn Buch blev indstillet som formandskandidat. Den daværende formand Viggo Witt-Hansen kæmpede med et skrantende helbred og havde efter en opfordring fra det daværende forretningsudvalg under Grænseforeningens bestyrelse valgt at trække sig, selvom det var et år før tid. 

Som ny formand havde forretningsudvalget udset sig Venstrepolitikeren Bertel Haarder, der var blevet ledig på markedet ved regeringsskiftet i januar 1993. Venstre var i forvejen repræsenteret i Grænseforeningens bestyrelse af folketingsmedlemmerne Filt Jensen og Peder Sønderby, og det skabte bekymring i en række andre politiske kredse. 

Resultatet blev, at den dengang 48-årige sønderjyde, historiker og DR-programmedarbejder Jørn Buch blev kørt i stilling som modkandidat. Det var ikke Jørn Buchs egen idé at stille op som formand, og da han ankom til Sendemandsmødet den 30. oktober 1993, regnede han ikke med at have en chance. 

”Valghandlingen blev indledt med, at kandidaterne fik ordet; Bertel Haarder præsenterede sig selv og sin forbindelse til grænselandet. Jørn Buch derimod fremlagde en konkret programerklæring om mere demokrati i organisationen, mere debat om national identitet og kultur, mere tilnærmelse til de tyske naboer og mere udblik til europæiske nationalitetsspørgsmål. Programmet og den måde, Buch fremførte det på, var tilsyneladende nok til at udligne noget af afstanden til spidskandidaten”, skriver Axel Johnsen i ’Grænsen, folket og staten’. 

En dansk stemme på tyskerne

Til stor overraskelse for alle endte kampvalget med en stemmefordeling på 99-87 i Jørn Buchs favør. 

”Størst var overraskelsen i forretningsudvalget, der jo helt havde indstillet sig på Bertel Haarder. Her herskede der fra begyndelsen kold luft, hvilket blandt andet kom til udtryk på en biltur til Sydslesvig, hvor medlemmerne demonstrativt undgik at komme til at sidde i bil med formanden. Resultatet var, at Jørn Buch og direktør Niels Henriksen sad mageligt i den ene bil, mens tre velvoksne mænd klemte sig sammen på bagsædet i en anden”, fortæller Axel Johnsen i bogen om Grænseforeningens historie. 

Forretningsudvalget ledte nu efter en mulighed for, at man kunne smide Jørn Buch af posten, og den mulighed bød sig i forlængelse af kommunal- og amtsrådsvalget den 16. november. Ved en fødselsdagsreception for Peter Iver Johannsen, daværende generalsekretær for det tyske mindretals paraplyorganisation, Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN), roste Jørn Buch fødselarens indsats med at forbedre samarbejdet mellem dansk og tysk i grænselandet. 

”Denne indsats havde ført til, udtalte Buch, at han ved seneste amtsrådsvalg havde stemt på mindretallets parti, Slesvigsk Parti”, skriver Axel Johnsen.

Forud for sin tid

Udtalelsen blev fanget af en journalist, og så begyndte det hele at køre af sporet. 

”Mennesker med vidt forskellig baggrund, også folk, der ikke havde det fjerneste med Grænseforeningen at gøre, fremførte nu skarpe holdninger til, hvad en formand for Grænseforeningen måtte sige og gøre. Mange krævede formandens afgang, både fordi de mente, at man umuligt kunne have en formand, der havde stemt tysk, og fordi de mente, at Jørn Buch havde udvist mangel på dømmekraft ved at udbasunere sin kontroversielle stemmeafgivning foran 200 prominente folk i grænselandet”, forklarer Axel Johnsen.

Ved et bestyrelsesmøde den 26. februar 1994 gav Jørn Buch efter for presset og meddelte, at han trådte tilbage som formand. Ved det følgende Sendemandsmøde i oktober 1994 forsøgte han at stille op igen, men måtte denne gang se sig slået af forretningsudvalgets kandidat, Bent A. Koch. 

Jørn Buch var forud for sin tid. I dag er forholdet mellem dansk og tysk i grænselandet harmonisk. Mindretallene samarbejder ofte på tværs af grænsen. Det skete bl.a. i efteråret, hvor et forslag om en ny sundhedsreform skabte knaster, fordi regeringen ville flytte opgaver vedrørende kultur og grænseoverskridende samarbejder til kommunalt niveau. Udfordringen blev løst, bl.a. takket være de to mindretalspartier, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) og Slesvigsk Parti. 

Jørn Buch er i dag en populær foredragsholder, der især gæster Grænseforeningen Aabenraa ofte. Han er også forfatter til flere bøger om grænselandets historie. Han er bosat i Haderslev og kan bookes til foredrag på hjemmesiden www.jorn-buch.dk.

Jørn Buch er en af fire nulevende tidligere formænd for Grænseforeningen. De øvrige er Mette Bock, Jens Andresen og Peter Skov-Jakobsen.