Når magasinet Grænsen udkommer, er 13 måske 14 danskere blevet valgt til Europa-Parlamentet i Bruxelles. De skal i den næste femårige periode varetage Danmarks interesser og påvirke Europas udvikling. Det er uforståeligt, at netop dette valg ikke prioriteres højere end tilfældet har været både i Danmark, men også i Europa generelt. Med Brexit rumlende fra vest ville der ellers have været gode grunde til at gøre helt anderledes opmærksom på behovet for sammenhold. Et sammenhold, hvor vi fortsat respekterer egne nationale og kulturelle værdier, men samtidig står sammen som europæere.

I hverdagen oplever de fleste, at vi i Europa er afhængige af hinanden på tværs af grænser, især gælder den afhængighed i forhold til vores nabolande. I det dansk-tyske grænseland, hvor en fornuftig udvikling har ført os langt i den rigtige retning, er der stadig behov for øget samarbejde og mere samkvem hen over landegrænsen. Og det kommer ikke af sig selv.

Region Sønderjylland-Slesvig kunne for nylig markere afslutningen af projektet Kurskultur, der har som formål at fremme borgernes interkulturelle forståelse med hensyn til dansk-tysk livsstil og kultur, som det hedder på hjemmesiden. Projektet havde fået 4 mio. kr. i tilskud fra EU’s Interreg-programmer.  Projektet, der især drejede sig om fælles aktiviteter for børn, men også grænseoverskridende arrangementer som udstillinger og koncerter, har været en stor succes.

Øget kendskab til hinanden, og især oplevelsen af fælles kulturelle aktiviteter øger forståelsen for de forskelle, som naturligvis også opleves i et grænseland som det dansk-tyske.

De nyvalget EU-parlamentarikere har det som en meget vigtig opgave at sikre støtte til den regionale udvikling i Europa, herunder at sikre Interreg-midlerne. Disse midler og den grænseoverskridende udvikling, som de kan være med til at fremme, er livsvigtig for et fremtidigt Europa. For Europa har ikke kun mange hovedstæder, der skal kunne tale sammen. Europa har endnu flere grænseregioner, hvor dialog over grænsen har den allerstørste betydning.

Der findes kræfter i mange europæiske lande, hvor man som i England nu tænker mere på at sikre sig selv, og ikke ser Europa som en helhed omfattende mange nationaliteter og også minoriteter. Netop Interreg-midlerne er af stor betydning, fordi der her sikres den nødvendige dialog, som et fællesskab som EU til syvende og sidst bygger på. Dialogen kan opstå ved fælles kulturelle oplevelser, men sker naturligvis også ved en stor pendler-aktivitet.

De nyvalgte EU-parlamentarikere skal sikre, at disse grænseoverskridende aktiviteter udbredes endnu mere, og de nationale parlamentarikere skal sørge for, at vi har nogle strukturer, der kan omsætte denne åbenhed til fordelagtig udvikling for lokalsamfundene.

Jens Andresen er formand i Grænseforeningen