Det er lidt ligesom Roskilde Festivalen”, siger en storsmilende kvinde, da jeg sidder fast i Vadehavets mudder. Jeg griner lidt som svar og forsøger at vride gummistøvlerne fri af mudderet. Let pjaskende og med faste skridt vandrer kvinden energisk videre. Som om det store mudderlandskab foran os, der i korrekte termer kaldes for vaden, blot var en lidt ujævn græsmark. Imens begynder hornmusik og sang at lyde i det fjerne.

Magasinet Grænsen er taget til Vadehavet, nærmere bestemt Bunti Strand ud for Ballum, der ligger cirka 20 kilometer nord for den dansk-tysk grænse. I dag, lørdag den 11. maj, skal tidevandet hentes ind, som det hedder, for at hylde den sydvestjyske egns særprægede natur, men også for at hylde digter og Ballum-borger Jens Rosendal, der med 13 sange er den nulevende digter, som har flest sange i Højskolesangbogen. Han har desuden skrevet sangen ”Vi henter tidevandet ind”, der har lagt navn og handling til arrangementet, som blev afholdt for første gang i 2012 i forbindelse med digterens 80-årsfødselsdag.

Egnen, der i så høj grad præges af Vadehavets omskiftelige og hårdføre natur, viser sig i dag fra sin bedste side. Solen står højt på en næsten skyfri blå himmel, der genspejles i den beskedne mængde vand, som tidevandet har efterladt. Imens kaster en insisterende vind hårpragten til alle sider.

”Alt her er bevægelse døgnet rundt”, som gæstetaler Karsten Nissen, tidligere biskop i Viborg Stift, så præcist formulerer det indledningsvist over for de 350 fremmødte, der på trods af det flotte vejr har pakket sig godt ind til lejligheden, nogen med både huer og vanter.

Mødet med naturen

Alle er selvfølgelig også iført gummistøvler, for mødet med det lavvandede vadehav er også dét, det hele handler om.

Og efter at have sunget et udpluk af Jens Rosendals sange, bl.a. den nok mest kendte ”Du kom med alt det der var dig” fra 1981, bevæger folkemængden sig ud på vaden. Nogen i rask tempo med flair for, hvordan skridtene skal tages i det klistrede mudder. Andre med et noget mere usikkert tråd, der gør, at ruten bliver alt andet end lige, i et forsøg på at undgå at sidde fast og miste balancen.

Efter 12 minutters gang standser alle op. Tønder-orkestret FDF Brass Band spiller for, og der synges et par vers af ”Vi henter tidevandet ind”. Det er kun halvdelen af de fremmødte, som er nået med ud til det sted, hvor der synges. Dér, hvor vandet bliver dybere, hvor tidevandssletten ender. Derfor gentages sangen ved strandkanten, nu med alle på fast grund, efter at tidevandet er blevet hentet ind, og mudderlandskabet, der inden længe går fra ebbe til flod, atter er blevet forceret.  

Orkestret måtte i øvrigt undvære trompetisten, der blev offer for naturens kræfter. Han faldt i mudderet på vejen ud og kom gående tilbage med trompeten i den ene hånd og sin ene gummistøvle i den anden hånd.

”Det må jo gå den anden vej engang”

Hovedpersonen selv, Jens Rosendal, der oprindeligt er fra Nordjylland, men har boet ved Vadehavet i over 50 år og skrevet flere sange herom, holdt sig i baggrunden, imens hans sange blev sunget, og der blev vandret på vaden. Og da seancen på stranden var ved at være ovre, tog han sig tid til at skrive et par autografer.

”Det er rigtigt flot. Der kommer jo flere og flere mennesker. Det må jo gå den anden vej engang, tænker jeg, men jeg glæder mig, så længe der kommer så mange”, sagde Jens Rosendal, der den 17. maj kan fejre sin 88-års fødselsdag.