En middagstallerken fyldt med kage bliver sat på bordet.

“Du kan ikke komme til Fyn uden at få brunsviger”. 

Per Grau Møller, nyvalgt formand for Grænseforeningen Fyn, deler fire mindre tallerkener ud og skærer for. 

Den farintunge kage smager, som den skal. Af sukker, smør og kardemomme – uden at det bliver for tungt og for meget af det gode. 

“Den er købt i SuperBrugsen her i Nørre Lyndelse. De har en overraskende god bager”, fortæller Per Grau Møller, da en kagestilhed har meldt sig. 

Selskabets øvrige to gæster, Helga Eriksen, nyvalgt næstformand, og Karen Berg Hansen, mangeårigt lokalforeningsbestyrelsesmedlem, nikker samstemmende fra den anden side af spisebordet. 

“Den er god”, lyder det fra de to kvinder.

De tre medlemmer af Grænseforeningen kender hinanden gennem mange års engagement i hver deres lokale forening. Og nu har to af dem bundet sig i et endnu større samarbejde, mens den tredje har sagt stop. 

Per Grau Møller og Helga Eriksen er som formand og næstformand blandt de bærende kræfter i Grænseforeningen Fyn, der blev grundlagt den 29. februar i år ved en stiftende generalforsamling. Foreningen er en sammenlægning af Grænseforeningerne for Svendborg, Nyborg-Kerteminde, Odense, Faaborg-Midtfyn samt Bogense, Skovby og Ore, der alle har rod i ældre foreninger, helt tilbage til 1889.

“Det var et godt møde, synes jeg. Vi fik valgt en ny bestyrelse, som har god energi og mod på at levere en indsats for foreningslivet på Fyn. Mit mål var at blive kasserer, men jeg gik fra konstitueringen som formand”, siger Per Grau Møller, der frem til sammenlægningen var formand for Grænseforeningen Faaborg-Midtfyn.

“Jeg synes, det er en rigtig god idé, at vi nu samler os under én fane. Det giver nogle flere muskler til at lave nogle gode arrangementer, som forhåbentlig kan tiltrække noget opmærksomhed”, siger Helga Eriksen, der tidligere har været formand for Grænseforeningen Nyborg-Kerteminde. 

Den fynske hovedstad skal genoplives

Selvom den nye bestyrelse stadig er ved at etablere sig og finde fodfæste i den nye sammensætning, mangler der ikke idéer til, hvad lokalforeningen skal foretage sig. 

Snart skal foreningen have besøg af Grænseforeningens nyvalgte formand, Mirco Reimer-Elster, der er kendt som Tyskland- og USA-ekspert på TV2. Og på den anden side af sommerferien er der blandt andet arrangeret en udflugt til museet FLUGT i Oksbøl, der fortæller historien om de tyske flygtninge, der kom til Danmark i årene efter Anden Verdenskrig.

“Det er et spændende museum, der også leverer en nutidig vinkel, så man virkelig kan sætte sig ind i, hvad det vil sige at være flygtning i dag. Jeg håber, det er noget, som kan fange vores medlemmer og måske tiltrække nogle nye”, siger Per Grau Møller, der også er ved at arrangere en mindretalspolitisk debat. 

“Jeg håber, at vi kan lokke den unge sydslesvigske politiker Maylis Rossberg til Odense. Jeg ved, at hun har en travl kalender de næste par måneder i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet, men måske har hun tid og lyst til at komme til Fyn til efteråret. Jeg tænker, at det skal ske i samarbejde med Grænseforeningen Ungdom (GFU), som er ved at etablere en lokalforening i Odense”, tilføjer han.

Netop Odense fylder meget for den nye bestyrelse. Den nu tidligere lokalforening for den fynske hovedstad havde mange medlemmer, men ingen arrangementer. Og det vil Per Grau Møller, Helga Eriksen og resten af bestyrelsen gerne lave om på.

“Odense er en stor by. Det bør kunne lade sig gøre at lave nogle relevante arrangementer, som kan tiltrække en del mennesker. Og det er jo en af pointerne med den nye forening. At vi har flere penge at gøre godt med og derfor kan henvende os til nogle dygtigere foredragsholdere. Det er de færreste i dag, som man kan betale med to flasker vin og en æske chokolade”, siger Helga Eriksen.

“Men vi skal gøre det på en klog måde og finde et godt sted at være. Mange, der bor uden for Odense, slår korsets tegn, når de ved, at de skal ind til byen og finde parkering. Det kan være et mareridt”, tilføjer Per Grau Møller. 

Holde fast i traditionerne

Helga Eriksen fremhæver, at det også er vigtigt for den nye bestyrelse at holde fast i det, der var. De fem lokalforeninger, der er gået ind i sammenlægningen, har nemlig haft hver sin kultur, hver sine traditioner. 

“Vi har nu fået gennemført sammenlægningen i juridisk forstand, men den sværeste del ligger stadig forude, nemlig at forene de forskellige kulturer og foreningstraditioner. Vi skal give plads til, at hver lokalforening har gjort tingene på en måde, og det skal de i en vis grad også stadig have lov til”, forklarer hun.

“F.eks. har man i Svendborg altid deltaget i byens faneoptog Kristi Himmelfartsdag til minde om faldne i krigene fra Svendborg-området. Det skal de bare fortsætte med, men bestyrelsen kan så hjælpe med at gøre mere reklame for deltagelsen, så det arbejde bliver mere synligt”, siger Helga Eriksen.

Hun håber også, at den kulturelle sammenlægning kan betyde nye forbindelser til Sydslesvig. Som formand for Grænseforeningen Nyborg-Kerteminde var hun med til at vedligeholde en forbindelse til en afdeling af det danske mindretals kulturelle organisation, Sydslesvigsk Forening (SSF), i Slesvig. Men de venskabelige bånd mellem to foreninger kom aldrig i omdrejninger igen efter coronapandemien. 

“Jeg var meget glad for, at vi havde den forbindelse, så vi kunne besøge hinanden og tale om de kulturelle forskelle og direkte høre, hvordan det er at være dansk mindretal i Nordtyskland. Jeg ved, at flere af de andre bestyrelsesmedlemmer også har haft venskabsforeninger, så jeg håber, at det er noget, vi kan styrke endnu mere fremover. Det er vigtigt for lokalforeninger selv at have direkte forbindelser til Sydslesvig”, siger Helga Eriksen, der fortsat har kontakt til SSF Flensborg Centrum/Nord, som hvert år inviterer til adventsfest på Flensborghus.

En sammenlægningshistorie

At fem fynske lokalforeninger nu er blevet til én, er et skridt i en naturlig udvikling, hvis man spørger Karen Berg Hansen. Som mangeårigt medlem med et udgangspunkt først på den sydvestfynske halvø Horne Land og senere Faaborg kender hun en del til historien for Grænseforeningens lokalforeninger på Fyn. 

“Der var engang, hvor alle sogne på Fyn havde sin egen lokalforening. I dag er der mere end 200 fynske sogne, så der har altså været tale om mange lokale foreninger dengang. Det var også i den tidsperiode, at de to verdenskrige fandt sted, så opmærksomheden på det dansk-tyske grænseland og dets mindretal var allestedsværende i samfundet”, fortæller Karen Berg Hansen. 

“Men i takt med medlemsudviklingen gav det på et tidspunkt ikke længere mening med de mange små foreninger. Det førte til den ene sammenlægning efter den anden, og jeg har selv haft æren af at ringe til en anden lokalforeningsformand for at høre, om vi ikke skulle slå pjalterne sammen. Det var Per, jeg ringede til. Han var formand for lokalforeningen for Nørre Lyndelse-Rolsted dengang og blev også formand, da vi samlede os til én lokalforening for Faaborg-Midtfyn”, siger hun.

Karen Berg Hansen har sin interesse for det dansk-tyske grænseland fra sin far. Fra Horne Land kunne han i sine unge dage kigge over på Als og konstatere, at det var Tyskland.

“Det havde han det dårligt med. Det var ikke retfærdigt. Så han var meget glad, da Sønderjylland igen blev en del af Danmark, og det er de fortællinger, jeg er vokset op med”, siger Karen Berg Hansen, der efter mange års foreningsarbejde nu har givet stafetten videre.

“Jeg glæder mig til at følge den nye bestyrelses arbejde. Jeg håber på det bedste”, tilføjer hun.

Fynske forbindelser

Grænseforeningen Fyn er én tre af tre lokalforeninger på Fyn. Middelfart har i flere år været tilknyttet Fredericia, mens man i Assens sagde nej til at være en del af den nye fusion for at kunne sende flest mulige penge til Sydslesvig. 

“Vi har gennem mange år haft en god forbindelse i Mårkær sydøst for Flensborg. Den vil vi gerne passe på”, fortæller foreningens formand, Birgitte Lerche.