Som noget nyt stiller Grænseforeningen samtalekort til rådighed, som kan hjælpe elever på ungdomsuddannelser, på efterskoler og i grundskolens ældre klasser – og alle andre – i gang med en samtale om grænsen.

To gymnasieklasser på Københavns Åbne Gymnasium på Sjælør Boulevard og deres lærere har indvilget i at være forsøgsdyr for Grænseforeningen for at få et indtryk af, hvordan det er at bruge kortene i undervisningen.

Fra Sjælør Boulevard i Valby kan du dreje mod højre ad Vigerslev Allé. Så går det lige ud, til motorvejen begynder. Så kan du fortsætte over Fyn og til venstre ved Fredericia. Cirka tre timer senere kan du krydse grænsen ved Padborg. Lidt længere tid tager det at køre med S-tog fra Sjælør Station til Københavns Hovedbanegård og skifte til et tog for at rejse til Flensborg.

Så eleverne på Københavns Åbne Gymnasium er langt fra det dansk-tyske grænseland. Og elevernes kendskab til livet i grænselandet er også begrænset. 

“Jeg er kørt over grænsen på bilferie med min familie, og vi har handlet i en butik ved grænsen”, fortæller en elev. Men da samtalekortene kommer i spil i samfundsfagstimen, bliver det mere konkret. Her skal eleverne prøve de samtalekort, Grænseforeningen har fået produceret.

Gunvor Vestergaard, der er pædagogisk konsulent og projektleder i Grænseforeningen, begynder med at fortælle om, hvordan grænsekontrollen blev indført, og hvordan den er blevet forlænget midlertidigt siden. En elev spørger:

“Hvis den har været der siden 2015, og den er der endnu, så er den vel ikke midlertidig?”

I det hele taget er debatten i gang straks. Og den bærer også præg af, at der er langt fra Sjælør Boulevard til Grænselandet. En elev spørger:

“Hvorfor er det relevant for os. Jeg synes, det er svært at sætte sig ind i, fordi jeg ikke selv har oplevet det.”

Grænsekontrol til diskussion

En anden siger:

“Jeg kan klart se, at der bør være en grænse. For eksempel med hensyn til kriminalitet. Det har sat nogle tanker i gang i mig”.

Der er også en elev, som giver udtryk for, at det er ligegyldigt med de grænser: 

“Vi har jo allerede fjernet grænsekontrollen til Sverige. Hvis nogen vil lave terror i Danmark, så skal de nok finde ud af det. Flygtninge kommer nok også alligevel. Det er værre for de tusinder af mennesker, der skal pendle hver dag.”

En er lidt skeptisk overfor metoden og siger:

“Hvis man skal ramme os, som er unge og på sociale medier, skal man finde en måde at gøre det relevant for os på.”

Efter lidt diskussion i klasserne konstaterer underviserne, at eleverne stiller gode spørgsmål:

“Nu får I mulighed for tale om det, mens I bruger kortene som inspiration. Og der er ingen udsagn eller svar, som er rigtige eller forkerte.”

Det er vigtigt at understrege, at klasserne på Københavns Åbne Gymnasium og deres lærere har takket ja til at være en slags forsøgsdyr for at se, hvordan samtalekortene virker i en undervisningssituation. Så eleverne har ikke i undervisningen tilegnet sig nogen særlig viden om forholdene i Grænselandet.

Men på Grænseforeningens undervisningssite ‘ietGrænseland.dk’ kan man finde undervisningsmateriale til forløb, der passer til ethvert niveau fra grundskolens ældste trin til ethvert niveau på ungdomsuddannelserne.

“På ietGrænseland.dk kan I finde opgaver til samtalekortene – og meget andet. Det kan bruges både fra 10. klasses niveau og til A-niveau i tredje g. Der er også introtekster, som kan forklare det.”, siger Gunvor Vestergaard fra Grænseforeningen. Hun har selv mange års erfaring som samfundsfagslærer i gymnasiet.

Spørgsmål fra grænselandet

Men nu handler det om at se samtalekortene i brug i undervisningen. Det er ikke til diskussion i dag, hvor den dansk-tyske grænse skal gå. 

Men alligevel er der mange holdninger til grænsen. Skal der være kontrol? Skal den være åben? Der er forskel på at leve i grænseområdet, hvor grænsen mere bliver et rum end en linje, og på at krydse grænsen for at handle, fordi nogle ting er billigere på den ene side end på den anden side.

Samtalekortene er til at holde i hånden og læse op fra. Der er et spørgsmål på hvert kort og et udsagn, som kan hjælpe en samtale på vej – og det er krydret med en illustration.

For eksempel er der kortet med spørgsmålet: 

“Diskuter, om der er forskel på de gener, grænsekontrollen giver, og gener ved fx myldretidstrafik i større byer.”

Her kommer udsagnet fra Sabrina Johansen, stifteren af Facebook-gruppen ‘Grænsependleriet’, som siger:

“Vi er jo omkring 14.000 daglige pendlere, som skal over den grænse. Og i perioder med kødannelse er der mange, der har svært ved at komme hjem og nå at hente børn i børnehaver og vuggestuer og sådan noget.”

Eleverne går i grupper og taler om det. De diskuterer, om det er ‘symbolpolitik’. Læreren bliver spurgt:

 “Hvad er symbolpolitik?” 

“Symbolpolitik er, når man laver nogle politiske handlinger, som mest har symbolsk betydning”, forklarer han gruppen.

Nogle af spørgsmålene er svære. De kræver egentligt baggrundsviden. Men en af eleverne synes, de forklarer problemerne rigtig godt.

“Det er gode spørgsmål. man kan have lidt en ide om det og starte en samtale. Spørgsmålene åbnede op for, at man kunne debattere, hvad man selv synes. Det er fedt med de citater med forskellige synsvinkler”.

Så da lektionen når vejs ende, er der bred enighed i klassen om, at selv om emnet er nyt, så gør samtalekortene det meget spændende, og eleverne har fået nogle gode samtaler.

“Men det ville være fedt, hvis vi havde fået undervisning først”, siger en.

Elever blev klogere på grænselandet

Fire elever fortæller om deres oplevelser med at bruge samtalekortene. 

“Jeg har kørt over grænsen. Vi har altid gjort holdt i grænseområdet”, fortæller Lola Maria Tranum Baumann.

“Jeg har været i Sønderjylland og været over grænsen. Men jeg forbinder det mest med grænsebutikker”, siger Osvald Gaden Konge.

Han tilføjer, at efter at have haft en time med samtalekortene, ser han spørgsmålet om grænsekontrol som et vigtigere emne, end han på forhånd havde tænkt, det var.

“Det er vigtigt at forstå det med symbolpolitik og det europæiske arbejde, og at mennesker, der bor nær grænsen, mærker kontrollen. Jeg har ikke tænkt over argumenterne, og hvorfor. Men heller ikke på at det går ud over dem, der arbejder i området, for eksempel lastbilchauffører og deres hviletid. Grænsekontrollen gør afstanden mellem Danmark og Tyskland endnu større”, siger han.

Lola Maria Tranum Baumann konstaterer også, at der er mere til det, end hun var klar over før timen med samtalekortene. 

“Jeg har aldrig tænkt over, hvordan det påvirker beboerne i grænselandet og dem, der arbejder på den anden side af grænsen. Jeg vidste ikke, hvor meget arbejde, der var på tværs,” siger hun.

“Jeg har handlet i grænsebutikker og er kørt over grænsen i forbindelse med bilferier, men jeg har aldrig tænkt over det. Jeg har ikke hørt om problemstillingen før. Vi fik samtaler i gang om, at det påvirker mange mennesker meget”, fortæller Lisa Eriksen.

Også hendes klassekammerat, Sarah Duus har kørt over grænsen på bilferie med familien.

“Jeg bor i København, så det er meget langt væk. Det handler ikke kun om sociale medier, også om hvad vi har i skolen; hvad man bliver konfronteret med i undervisningen”, siger hun.

Eleverne giver udtryk for, at undervisningen også er vigtig med hensyn til at løfte eleverne ud af hverdagen og se tingene i et bredere samfundsperspektiv.

“Det er et spørgsmål om at kunne se udover sin egen næsetip, og hvad der sker udenfor. Nogle synes, at et emne som grænsekontrollen udgør et lille problem, fordi vi bliver konfronteret med krig, ødelæggelse og klimakrise”, siger Lisa Eriksen.

“Det er også vigtigt at læse kildekritisk”, tilføjer Sarah Duus.

Og det er der rig lejlighed til at gøre i undervisningen med hjælp fra Grænseforeningens omfattende undervisningsmateriale. 

Nu skal samtalen om grænsekontrol i gang

Samtalekortene er lavet af Gunvor Vestergaard, der er pædagogisk konsulent og projektleder i Grænseforeningen, i samarbejde med Marlene Paulin Kristensen, studielektor og ph.d. ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet og med hjælp fra Ida Stærk Larsen, studentermedarbejder i Grænseforeningen. Bjørg Bille Bjørn har lavet tegninger og grafik.

“Vi har talt med 14 mennesker i Sønderjylland og Sydslesvig. Det er sønderjyder og folk fra både det danske mindretal syd for grænsen og det tyske mindretal nord for grænsen. Med de udsagn, de kommer med, er der et godt grundlag for at tage en dialog om, hvad grænsen er for en størrelse og hvad det betyder for os mennesker, at der er en grænse”, siger Gunvor Vestergaard.

Dansk Folkeoplysnings Samråd har støttet projektet, så Grænseforeningen kan sætte den dansk-tyske landegrænse på skemaet. Samtalekortene kan bruges som udgangspunkt for nogle gode samtaler og ideudvikling til at løse de opgaver, der også er på ‘ietgrænseland.dk’.

Alt i alt finder man på Grænseforeningen undervisningssite ‘ietgrænseland.dk seks moduler og 14 opgaver. Men det kan anvendes meget mangfoldigt.

“Vi belyser grænselandet lokalt, nationalt og internationalt. Hvis en lærer vælger at gå i dybden med, hvordan det nationale og EU-niveauet har indflydelse på det lokale, så er er materiale til A niveau i samfundsfag. Men man kan også bare bruge modul 1 i en 9. klasse. Eller læreren kan dele klassen op i grupper og arbejde med forskellige aspekter af det her. Det er samtalekortene eminente til”, siger Gunvor Vestergaard.

I modul 6 er der et rollespil, hvor eleverne kan se på scenarier for Europas fremtid.