Grænseforeningen præsenterer ny strategi
Under overskriften 'For en åben danskhed' vil Grænseforeningen stå vagt om mindretallenes rettigheder og arbejde for at udbrede interessen for grænselandet og indsigten i, at grænselandets historie og samtid er hele Danmarks historie og samtid. Det sker med udgangspunkt i, at såvel danskhed som det danske mindretal findes i mange modeller.
Grænseforeningens nye strategi har titlen 'For en åben danskhed'.
Foto: Thomas Tolstrup
Grænseforeningen har fået en ny strategi med titlen ’For en åben danskhed’. Grænseforeningen vil arbejde for at placere det dansk-tyske grænseland i hjertet af et åbent Europa.
Den hidtidige strategi ’Ringe i vandet’ løb fra 2015 frem til 100-året for Genforeningen i 2020. På grund af coronapandemien blev strategien forlænget. Men nu har Grænseforeningens bestyrelse vedtaget den nye strategi, som afløser ’Ringe i vandet’.
”I det dansk-tyske grænseland lever man godt og fredeligt sammen. Og det vil Grænseforeningen støtte ved fortsat at bakke op om København-Bonn-erklæringerne”, siger Peter Skov-Jakobsen, der er formand for Grænseforeningen.
Med ’For en åben danskhed’ vil Grænseforeningen stå vagt om København-Bonn-erklæringerne. Gennem beskyttelse af mindretallene mod blandt andet diskrimination og sindelagskontrol har erklæringerne, som den danske og tyske regering enedes om i 1955, banet vejen for, at et belastet naboskab i det dansk-tyske grænseland har udviklet sig til et respektfuldt samliv mellem de danske og tyske mindretal og flertalsbefolkningerne på begge sider af de dansk-tyske grænse.
Når det hedder København-Bonn-erklæringerne, er det fordi, Tyskland dengang var delt, og Forbundsrepublikken Tyskland dengang havde hovedstad i byen Bonn.
”Grænseforeningen har stået for det folkeoplysende. Det gør vi stadig, og hjertesagen er det danske mindretal. Samtidig håber vi fremover at kunne tage små skridt og skabe politisk bevågenhed for grænseegnene”, siger Grænseforeningens formand, Peter Skov-Jakobsen.
”At Tyskland er samlet og ikke længere delt er et godt eksempel på, historien ikke har stået stille siden. Belærte af historien ved vi, at pludselig står flammerne højt i et samfund, og en politisk afledningsmanøvre er desværre forfølgelse og miskreditering af mindretal. I det dansk-tyske grænseland hører den slags heldigvis en fjern fortid til. Men historien viser også, at anerkendelsen og respekten går hånd i hånd med rettigheder, der fremhæver de lige rettigheder for mindretallene i de respektive samfund”, tilføjer han.
’For en åben danskhed’ løber fra 2023 til 2028.
-
Læs strategien i sin helhed:
For en åben danskhed
Grænseforeningen vil:
Placere grænselandet i hjertet af et åbent Danmark og et åbent Europa.
Stå vagt om København-Bonn-erklæringerne.
Skabe bevidsthed om egen national identitet som udgangspunkt for at sætte mangfoldighed på dagsordenen.
Dette opnås gennem, at:
Oplyse, informere, skabe viden om og forståelse for, hvad danskhed er, herunder hvad det danske mindretal er. Dette skal ske med udgangspunkt i, at såvel danskhed og det danske mindretal findes i mange modeller. Samt at den mangfoldighed i sig selv har værdi.
Tilvejebringe og kommunikere viden og analyser, der identificerer og belyser grænselandets særlige udfordringer og vilkår, og i forlængelse heraf formulere løsningsforslag, der fremmer forholdene i grænselandet.
Forudsætningen herfor er, at:
Grænseforeningen er en forening, der gennem arrangementer, videndeling og oplysning samler mennesker med interesse for grænselandet og med indsigt i, at grænselandets historie og samtid er hele Danmarks historie og samtid.
Grænseforeningen er en professionel og moderne organisation, der understøtter og udvikler en landsdækkende, medlemsbåret, national forening af frivillige.
Flere nyheder:
