Lene Mose Nielsen er ikke i tvivl. At der stadig er masser af liv i Grænseforeningens lokalforening Skjern, Tarm og Videbækegnen, skyldes ægteparret Bo og Jonna Trelborg.

“De har gjort et enormt stykke arbejde. Vi har været på så mange gode ture, afholdt hyggelige grillaftener i deres store, dejlige have og hørt spændende foredrag”, siger hun.

Vi sidder på bagsædet i en Honda Jazz på vej til Ladelund Ungdomsskole i Sydslesvig. Bilen tilhører Bo og Jonna Trelborg, der indtager henholdsvis fører- og passagersædet. På vestjysk manér trækker de begge en smule på smilebåndet, men kommenterer ikke videre på Lene Mose Nielsens rosende ord.

“Jeg har været med til det meste, siden jeg flyttede til Vestjylland fra Nordsjælland i 2004. Der har været mange gode oplevelser”, tilføjer Lene Mose Nielsen.

Bo Trelborg, der har været formand for lokalforeningen siden 2008, retter sig lidt op i førersædet og rømmer sig en smule.

“Vi har også altid haft en god bestyrelse i ryggen. Det betyder meget”, siger han. Jonna Trelborg nikker samstemmende i sædet ved siden af.

Bilens GPS fortæller os, at vi skal dreje til venstre. Bo Trelborg følger anvisningen, men bliver så overrasket over et syn på vejen længere fremme.

“Hov, de er allerede i gang. I kan hoppe ud her, så finder jeg et sted at parkere”, siger han.

Det er weekenden for De danske Årsmøder i Sydslesvig. Tre dage fyldt med taler, opvisninger, musik og samvær for at markere det danske mindretals tilhørsforhold til Danmark. Særlig vigtigt er også optogene, hvor der viftes med Dannebrog gennem gader og stræder i både små og større byer. Og det er netop optoget i Ladelund, som vi lige når at blive en del af.

“Det er altid en særlig oplevelse”, siger Lene Mose Nielsen, da vi sammen med mere end 100 mennesker har bevæget os gennem den lille landsby og ind på ungdomsskolens område, mens et spejderorkester har spillet musik, og der er blevet vinket til de folk, der er kommet ud fra deres huse.

Skjern, Tarm og Videbækegnen er en af de lokalforeninger i Grænseforeningen, der hvert år besøger Sydslesvig i forbindelse med mindretallets store weekend. I år er i alt 16 medlemmer afsted, og for vestjyderne går turen altid forbi Ladelund, hvor man gennem mange år har haft en venskabsforbindelse til den lokale afdeling af Sydslesvigsk Forening (SSF), der er mindretallets kulturelle hovedorganisation.

“Det var min forgænger, Grethe Bach, der knyttede relationen. Hun var meget engageret i sport og folkedans og var med til at lave opvisninger til årsmøderne i mange år. Jeg tror, det var sådan, hun kom ind i det”, siger Bo Trelborg.

“Ja, siden da har vi blot passet og plejet forbindelsen. Og det er altid hyggeligt med vores venner i Ladelund. Det har altid været nemt”, supplerer Jonna Trelborg.

Den gode forbindelse mellem Grænseforeningen Skjern, Tarm og Videbækegnen og SSF Ladelund blev faktisk også lidt kendt i forbindelse med den aflyste genforeningsfejring i 2020. Her arrangerede Bo og Jonna Trelborg et møde med vennerne i Ladelund ved grænseovergangen mellem Danmark og Tyskland på Pebersmarkvej, der på daværende tidspunkt var helt afspærret som følge af coronapandemien. Et møde, der bl.a. blev dækket af TVSYD.

“Det var sjovt, at det kunne lade sig gøre, fordi vi har den forbindelse. Det var en glædelig oplevelse i en svær tid”, husker Jonna Trelborg, der havde medbragt kaffe og bagt rabarberkage, som blev rakt hen over grænseafspærringerne på en bålpandekagepande. I alt var de 15, der mødtes og nød et par timer i et par campingstole. Ni nord for grænsen og seks syd for.

“Ja, det var rart, at der skete noget. Vi måtte jo aflyse vores sædvanlige tur til Sydslesvig, hvor vi altid runder af med aftensmad i Ladelund, så det var skønt at se nogle af dem alligevel på den måde”, siger Bo Trelborg og tilføjer, at turen i år er planlagt til slut-august, selvfølgelig også med stop i Ladelund.

“Vi glæder os lige meget hver gang”, siger han.

På pladsen ved ungdomsskolen i Ladelund har de fleste af medlemmerne fra Skjern, Tarm og Videbækegnen fundet sig til rette ved et par borde under en række pavilloner, hvor der serveres kaffe, wienerbrød og æblekage. Det er en varm junidag, og solen står højt på en skyfri, blå himmel.

“Jeg kan bedst lide at observere lidt og se de mange mennesker drive rundt mellem hinanden. Bo vil hellere ud og hilse på de forskellige”, siger Jonna Trelborg og peger ud i mængden.

Ganske rigtigt har Bo Trelborg stillet sig med et søgende blik midt i det grønne område, der i den ene ende afgrænses af rækken af pavilloner og i den anden ende af en scene, hvor dagens talere og opvisningshold skiftes til at gå på.

“Jeg fik lige hilst kort på Ulf. Han har travlt i dag”, lyder det fra Bo Trelborg, da han efter lidt tid vender tilbage til bordene under pavillonerne. Ulf Meyer er formand for SSF Ladelund og var også med til mødet ved grænseovergangen i 2020.

“Men det lignede, at han havde det godt”, siger han.

Over en telefonforbindelse fortæller Ulf Meyer senere, at det er af stor betydning for mindretallet i området at have en så god forbindelse til Danmark.

“Det er så vigtigt, fordi vi får at vide, hvad der sker i Danmark, og omvendt får de et godt indtryk af, hvad mindretallet her er for en størrelse”, siger Ulf Meyer, der også kun har roser til overs for Bo og Jonna Trelborg.

“De er simpelthen så søde og venlige. Det er altid en fornøjelse”, tilføjer Ulf Meyer, der er skoleleder på Vimmersbøl Danske Skole.

Bo og Jonna Trelborg har ikke tal på, hvor mange gange de har været til årsmøde i Ladelund. Det er i hvert fald mere end 20 gange, får de regnet sig frem til, hvilket fortæller lidt om, hvor mange år ægteparret har viet til interessen for det dansk-tyske grænseland.

For Bo Trelborg begyndte interessen allerede i de spæde ungdomsår. Han var spejder og var i en ung alder på lejr på kendte sydslesvigske steder som Christianslyst, Tydal og Skipperhuset. Det skabte en nysgerrighed på området, og hvilke kulturforskelle der var på spil.

Senere begyndte han på lærerseminariet i Nørre Nissum, og det var her, han mødte Jonna.

Parret blev gift i 1963 og fik i 1965 ansættelse på skolen i Sdr. Vium, der i 1988 var lukningstruet og med en stor indsats fra bl.a. Bo og Jonna blev omdannet til en friskole. Her arbejdede de begge frem til pensioneringen i 2004.

“Det var et dejligt sted at være, og forældrene tog stor andel i arbejdet. Det var berigende”, fortæller Bo og Jonna Trelborg, der bl.a. underviste i hhv. historie og hjemmekundskab.

Det var også i 1988, at Bo Trelborg blev spurgt, om han nu ikke kunne tænke sig at være medlem af Grænseforeningen, når han nu kendte området og gennem årene var blevet klogere på historien. Det kunne han godt, og han fik hurtig lyst til at engagere sig i det lokale arbejde. Jonna var altid med på sidelinjen, men da parret blev pensioneret, blev de enige om, at det kunne være en god måde at få flere oplevelser sammen på.

“Så blev jeg valgt ind i bestyrelsen, så det var lidt mere legalt, at jeg hele tiden var med”, siger Jonna Trelborg, der gennem årene bl.a. har bidraget med mange mængder mad.

“Jeg har altid godt kunne lide at lave mad. Det giver mig en stor ro. Hjemme i Tarm sætter jeg stadig friskt bagværk ud hver morgen i vores vejstand. Og glemmer jeg det en morgen, så kommer jeg til at høre for det. Og det er jo rart, at folk sætter pris på det, man laver”, siger hun.

Under pavillonenerne er Lene Mose Nielsen faldet i snak med Torben Ravn, en gæv sønderjyde, der ikke er bange for at sige sin mening. Han er desuden næstformand i Grænseforeningen for Tønder Amts Grænseforening.

“Nå, jamen så kender du jo Jonnas mad!”, udbryder han, da samtalen falder på Lene Mose Nielsens mange år i lokalforeningsbestyrelsen.

“Ja, heldigvis. Og hun står også for maden i aften”, svarer hun med et stort smil.

Jonna Trelborg lyser op i et smil og fortæller så lidt om aftenens menu. En spanskinspireret tapasmenu.

“Men vi må hellere se at komme hjemad snart, så vi kan nå det hele”, siger hun og kigger på sin ægtemand.

Ikke længe efter ruller Honda Jazzen ud på hovedvejen væk fra Ladelund og mod Trenehytten nær byen Tarp, hvor de 16 vestjyder overnatter i weekenden. Aftenen forinden dannede hytten ramme om et par hyggelige timer sammen med byens danske menighed, hvor der blev snakket, sunget og serveret rødvin og ost.