"Min egen dannelsesrejse er altså bare et enkelt øjeblik i de mange timers ture til grænselandet", skriver Hanne Sundin, direktør i Grænseforeningen, i en kommentar.
Der er ret præcist 102 kilometer fra Flensborg til Sankelmark-mindesmærkerne til Lyksborg Slot til mindesmærket ved Isted Kirke til Isted til Dannevirke til Gottorp Slot til Slesvig by.
Jeg ved det, fordi jeg netop har kørt hver eneste kilometer en almindelig torsdag i juli. Dagen før havde bl.a. budt på Dybbøl Banke og den nye udstilling om Første Verdenskrig på Sønderborg Slot. Og dagen efter bød bl.a. på Museum FLUGT.
Nogle besøg var mit første. Andre var genbesøg. Hvorom alting er, så begyndte en ny sæson i Grænseforeningens tjeneste med en dannelsestur ned i grænselandets historie.
Undervejs fik jeg god brug af Grænseforeningens leksikon og glæder mig derfor også over, at jeg hjemkommet fra turen har budt en leksikonredaktør velkommen i sekretariatet i et års projektansættelse – året ud finansieret af Sydslesvigudvalget og med håbet om at bevillingen forlænges i 2024.
Hjemkommet slog jeg også op i det seneste nummer af Magasinet Grænsen, hvor jeg kunne se, at lokalforeningerne på Fyn skal på tur til Lyksborg og Istedløven, og Tønder Amts Grænseforeningen skal på tur til Knivsbjerg. På hjemmesiden kan jeg blandt andet se, at Kreds 20 skal til Museum FLUGT, mens Grænseforeningen Ringsted skal til Dannevirke.
Min egen dannelsesrejse er altså bare et enkelt øjeblik i de mange timers ture til grænselandet. Og ture såvel som leksikon og sekretariatets oplysningsarbejde i øvrigt er eksempler på, at Grænseforeningen lever historien med det udgangspunkt, at grænselandets historie og samtid er hele Danmarks historie og samtid.
Vi lever den værdi at kende vores historiske udgangspunkt i arrangementer og formidling. Samtidig med at vi erkender, at den værdi ikke står alene. Vi beskæftiger os ikke med historien for historiens egen skyld, men som udgangspunkt for at begribe os selv og Danmark i dag.
Det historiske udgangspunkt er nødvendigt for at kende danskerne i dag, forstå grænselandet og mindretallene i nutiden. Det er nødvendigt for fortsat oplysning om og støtte til dansk sprog og kultur og til det danske mindretal.
Sommerferien er slut, og foran os står en ny sæson. I foråret fik foreningen ny strategi – den skal nu udleves. Med ture, oplysning, leksikon, undervisningsmaterialer og mange andre indsatser bringer vi danskerne ned i historien og på den baggrund grænselandets vigtighed ind i samtiden.
Det er folkeoplysning, når det er allerbedst og allermest relevant.
