Det har været en travl sommer for 23-årige Bo Sösemann.

Han har været i Sydslesvig i forbindelse med De danske Årsmøder for at holde tale om sit syn på frivillighed, stået i front for en pop up-demonstration imod grænsekontrollen foran Christiansborg og på hovedgaden i Allinge under Folkemødet Bornholm. Og så har han sammen med 170 andre frivillige bestyret en pantbod på Roskilde Festival.

Bo Sösemann er nemlig blevet formand for Grænseforeningen Ungdom (GFU), og det har været en stejl læringskurve.

“Det har været spændende og intenst, og jeg har mødt mange nye mennesker. Nu har jeg brugt ferien på at tage de mange indtryk ind, og jeg glæder mig til at lægge mange gode planer for foreningen i fællesskab med min nye bestyrelse”, siger Bo Sösemann, da magasinet Grænsen sætter ham stævne i kølvandet på den travle periode.

Bo Sösemann blev valgt som ny GFU-formand den 6. maj og overtog posten efter Jonas Kopf, der efter tre knap år som formand nu har indtaget rollen som bestyrelsessuppleant.

“Jeg er glad for at overtage et arbejde, der er blevet gjort rigtig godt”, siger Bo Sösemann om sin forgænger.

“Jeg håber, jeg kan være med til at videreudvikle GFU som en forening, der samler unge fra grænselandet og unge med mindretalsbaggrund til en masse spændende arrangementer, der kredser om identitet og mangfoldighed samt Danmark, Tyskland og Europa”, tilføjer han.

Sprog giver muligheder

Som de fleste af GFU’s medlemmer er Bo Sösemann opvokset i Sydslesvig som en del af det danske mindretal og flyttet til Danmark for at studere. Han læser engelsk på Københavns Universitet med en lille drøm i maven om at blive gymnasielærer efter endt uddannelse. Det var et ophold på Brenderup Højskole på Fyn, der antændte idéen om at dykke ned i det engelske sprog.

“Jeg har altid interesseret mig for sprog, hvad enten det er dansk, tysk eller fransk. Men på højskolen var vi 20 forskellige nationaliteter, og der gik det op for mig, hvor essentielt det er at kunne tale engelsk, og hvilket privilegie det også er. Der var folk fra Syrien, Japan, Argentina og Polen, og det var det engelske sprog, der fik det hele til at give mening”, siger Bo Sösemann, der har tysk som sidefag og snart skal i gang med at skrive sin bacheloropgave.

At Bo Sösemann læser engelsk, betyder også, at han adskiller sig fra de to seneste GFU-formænd, Jonas Kopf og Max Kahrmann, der begge har læst statskundskab og været involveret i politisk arbejde i Sydslesvig og efter deres uddannelse.

“Jeg har faktisk også været med i bestyrelsen for SSWU (det danske mindretals ungdomsparti, red.)”, siger Bo Sösemann og griner.

“Men det var i en periode, hvor jeg nok sagde ja til lidt for mange frivillige roller”, tilføjer han.

“Men jeg er politisk interesseret og følger med i både dansk og tysk politik. Overordnet har jeg nok bare et mere kulturelt og sprogligt fokus. Det vægter jeg højere,” siger Bo Sösemann.

Undgå at blive en lukket klub

Bo Sösemann ligner også mere en engelsklærer end en statskundskabsstuderende. Han har langt, tyk hår, klare briller og ring i øret. Og så går han gerne i løst, afslappet tøj. Men han lægger vægt på, at han i høj grad har de samme værdier som de tidligere formænd.

“Jeg tror, de fleste, der vokser op i det danske mindretal, præges af en flerkulturel tankegang, hvor man ser positivt på nye sprog, kulturer og måder at leve på, fordi man selv har både det danske og tyske tæt inde på livet. Det er det, der giver os et fodslag i GFU. Vi ønsker at gøre Danmark mere inklusiv”, siger han.

Det er her, de unge uden for grænselandet kommer ind i billedet. GFU skal nemlig ikke være en lukket klub for sydslesvigere, understreger Bo Sösemann.

“Vi har en vigtig opgave i at være netværks-organisation for sydslesvigere, der flytter til Danmark, og hjælpe dem med at finde sig godt tilpas. En flytning på den måde kan være overvældende, og vi vil gerne være med til at gøre det til en god oplevelse, både til at begynde med og undervejs, men også senere, når man f.eks. skal flytte videre”, siger han.

“Men vi ønsker også at række længere ud og samle unge, der enten ligesom mange af os er tilflyttere i Danmark og ikke føler sig helt danske, men tæt på, og unge, der interesserer sig for de samme emneområder, som vi gør”, tilføjer Bo Sösemann.

Mindretallet giver muligheder

At Bo Sösemann i dag tilhører det danske mindretal i Sydslesvig og nu læser i Danmark er faktisk lidt af en tilfældighed. Begge forældre er tyske og har aldrig haft et stort kendskab til mindretallet. Men da Bo Sösemanns storesøster, Jule, skulle begynde i børnehave, var det ved det sidste besøg i rækken, at en ny vej opstod.

“Mine forældre havde besøgt Flensborgs tyske børnehaver for at finde den rigtige, men det var først ved en dansk børnehave, at min storesøster selv tog skoene af og begyndte at lege med de andre børn. Det så de som et tegn på, at det her var det helt rigtige”, fortæller Bo Sösemann, der ikke længe efter begyndte samme sted.

“Mine to yngre søskende har også gået i det danske system, min mor taler sproget, og min far er aktiv i Flensborg Yatch Klub, så hele familien er blevet en del af mindretallet”, siger han.

Når Bo Sösemann taler om sin opvækst i mindretallet, er det også særligt de mange muligheder, det giver, der springer i øjnene.

“Ja, jeg synes altid, jeg har haft mange muligheder for at udvikle mig og holde mig aktiv. Jeg har bl.a. gået til fodbold, svømning, spejder og teater. Særligt spejder og teater har været med til at give mig ansvar i en ung alder, jeg blev mere selvsikker og modig til at bevæge mig ud af min komfortzone. Og i dag nyder jeg virkelig meget at komme hjem til Flensborg og sejle ud på fjorden med min far. Det har vi altid gjort, og det giver mig en enorm ro at beskue byen og naturen langs kysten fra vandet”, siger Bo Sösemann, hvis teaterinteresse bl.a. har ført til en rolle som statist i musikvideoen for sangen ‘Ozonlag A Energi’ af den danske artist Tobias Rahim, der er et af de største popnavne i Danmark for tiden.

Omgivet af sydslesvigere

Det er også tilhørsforholdet til mindretallet, der har givet ham mulighed for at læse i Danmark og bo på Arveprins Knuds Kollegium på Frederiksberg sammen med 17 andre unge sydslesvigere. Et sted, han sætter stor pris på.

“Det passer mig enormt godt at bo sammen med så mange andre. Jeg er vokset op i et åbent hjem, hvor der altid har været meget familie og venner på besøg, så jeg trives nok bedst, når der er mennesker omkring mig. Jeg kan slet ikke forestille mig at bo alene lige nu.”

“Også at det er folk, der har samme baggrund som mig, så vi kan skifte frit mellem dansk og tysk. Jeg er jo ikke vokset op med de samme børneserier og melodigrandprix-sange som f.eks. mine medstuderende, og det kan de have svært ved at forstå. Men det forstår mine bofæller”, siger Bo Sösemann.