Det er april. Der er café-stemning i teatersalen i Marienstrasse. Bordene er dækket, der er kaffe på kanden, og ved indgangen fik vi besked på at tage noget kage med ind til bordet. Salen er fyldt, men vent nu, får vi besked på. Spis og drik ikke, før tæppet går.

Det Lille Teater har kunnet melde udsolgt alle tre gange, det har spillet stykket ‘Kaffeslabarads’. Det er også et stykke, der rammer lige ned i grænselandet med dets mindretal og sproglige mangfoldighed.

Nu er vi på den anden side af sommer, og nye oplevelser venter. Men forestillingen siger meget om, hvor Det Lille Teater er lige. Så vi bliver lidt endnu i april.

“Der er ikke så mange pladser, når der er caféopstilling, som når der er stolerækker”, siger borddamen, som er en af teatret garvede kræfter gennem mange år, Anne Stubbe Horn.

Så går tæppet, og den første skuespiller er på scenen og spørger på tysk vendt mod tilskuerne: Sidder mit hår rigtigt? Nu kommer skuespiller nummer to på scenen og taler dansk. Dernæst kommer den tredje skuespiller. som taler dansk med sydslesvigsk dialekt. Den fjerde taler sønderjysk. 

Der havde været fuld plade, hvis hende, der serverer for damerne på cafeen, havde talt plattysk. Men Det Lille Teater er jo også et dansk teater i smukke, sydslesvigske omgivelser i Flensborg.

Mellem tysk og dansk

Dialogen er lun og humoristisk. Et udtryk som “Du er ikke lavet af sukker” er jo ikke et ordsprog, nogen i Danmark vil forstå, men i grænselandet forstår man, når en Redewendung, som “Du bist nicht aus Zucker” fordanskes.

Damerne, der mødes på en café til kaffeslabberas, hører til den generation, hvor børnebørnene begynder at indfinde sig. Og stykket beskriver med lune både afstanden mellem storbyer og provins og mellem generationer med et udsagn som “Det er som om, de unge giver os skylden for klimakrisen”

Så er der madvaner, som har referencer til både det danske og det tyske køkken: “Burito. Dem kender jeg. Det er de mexikanske pandekager”. “Es war noch kein Flammkuchen”.

Susanne Boysen, som spiller en af de fire kvinder, der mødes, har skrevet stykket. Hun fik idéen sidste år med at lave et stykke, der finder sted i et cafemiljø og med en innovativ inddragelse af tilskuerne. Hun har børn, der læser i Aarhus. 

“Det er sat lidt på spidsen. Det er med vilje, det er lidt formanende overfor de unge”, fortæller hun. 

Frivillige kræfter

Den nuværende formand for Det Lille Teater, Helle Evers, fortæller, at det er et større problem at få unge medlemmer. Det kan mange frivilligorganisationer genkende. Men det er svært for et teater, fordi det indskrænker de kunstneriske muligheder, hvis der ikke er skuespillere i 20-, 30- eller 40-årsalderen til at spille de yngre roller.

Sølvi Johansen Koch, som var med i Kaffeslabaras, er ny og kun har været med et år.

“Jeg var på kursus sidste år. Jeg var gået på pension og fik tid til alt det, jeg gerne har villet”, siger hun.

“Det er ikke noget problem at tiltrække børn og os over 60. Midtergruppen har vi sværere ved at aktivere. Vi kan ikke få en på 50-60 år til at være ung”, fortæller Helle Evers. 

Den 7. og 8. september har der været undervisning i drama på teateret. En drivkraft for teatret har også været det store engagement fra lærere på Duborg-Skolen. 

“Der har været lærere på Duborg-Skolen, Arne Aabenhus og senere Else Fanø, som selv har været meget aktive, og som har fået elever involveret i at spille teater. Else Fanø fik min far med, og han fik mig med. Der var en generation af unge lærere, som var meget engagerede”, fortæller Helle Evers.

“Den næste plan er at få et nyt kursus op at stå. Vi går direkte efter Duborg-Skolen og håber at få aktiveret nogle unge lærere eller pædagoger, der ikke har stiftet familie endnu,” tilføjer hun.

Det, der sker, er, at de unge forlader Flensborg og Sydslesvig. Der skulle være en god chance for at få en ny generation i tale. Det har i hvert fald været en stor oplevelse for tidligere deltagere at være aktive på scenen.

“Jeg har været med fire gange, og det har været virkelig fedt”, fortæller Bo Sösemann, som nu er studerende i København og formand for Grænseforeningen Ungdom (GFU). 

Han har spillet med i “Teenagerlove” i en lille rolle og i ‘Otto er et næsehorn’. I Det lille Teaters 50 års jubilæumsstykke ‘Søsteren, der ikke vendte hjem’, spillede han flere roller.

“Det hjalp mig til at forstå historien om mindretallet”, fortæller han. Det var også interessant bare at være en del af teatret.

“Det var spændende at se, hvordan det hele fungerede på scenen og bag scenen. Når vi ikke var med i forestillingerne, serverede vi kaffe og øl. Jeg kan godt savne det fællesskab”, siger han.

Størst indtryk gjorde det på Bo Sösemann at være med i stykket ‘Bølgen’. Dels var der mange andre unge mennesker med. Dels var handlingen tankevækkende.

“I 2013 spillede vi ‘Bølgen’, som satte mange tanker i gang. Den er lavet efter en tysk film, hvor en lærer i en skoleklasse eksperimenterer i en temauge for at se, om det kan lade sig gøre at genskabe nazismen. Og det lykkes. Det var et ret vildt stykke, og det var udsolgt rigtig mange gange”, fortæller han.

I det hele taget har Det Lille Teater’ udover at tage fat i klassikere været gode til at belyse nutiden og historiske emner. Det gælder også genforeningsjubilæumsstykket “Drømmen om Flensborg”, som alle de aktive nævner som en fantastisk oplevelse. Stykket blev skrevet specielt til Det Lille Teater Flensborg af dramatiker Kaj Nissen. Man følger en slesvigsk slægt under det prøjsiske herredømme fra 1864 til1920, mens slægtens historie flettes ind i grænselandets historie frem til Genforeningen i 1920, hvor Nordslesvig indlemmes i Danmark, mens Sydslesvig forbliver tysk.

Det bliver spændende at følge Det Lille Teater fremadrettet. Det er et julestykke for børn under forberedelse. Det står Helle Lone Krogh for. Hun har også sammen med Anne Stubbe Horn stået for Det lille Dukketeater. Men instruktøren er blevet syg, så Lone og Helle vil instruere det. 

Under alle omstændigheder er Det Lille Teater en vigtig institution, som både viser teater på dansk og i den danske teatertradition og – som det er tilfældet med Kaffeslabberas – giver livet i mindretallet og grænselandet et vigtigt udtryk, som folk fra mindretallet kan spejle sig, og som andre kan lære om mindretallet af.

I pauserne mellem de forskellige akter spiller Hans Jakob Jessen piano, og det sætter stemningen med en blanding amerikanske klassikere som “Side by side” af Stephen Sondheim og sange fra Højskolesangbogen som ‘Hilsen til forårssolen’.

“Når min svigerdatter afleverer ham, får jeg en stor liste. Han må ikke få slik, og han må ikke gå alene på wc”

Udover Susanne Boisen medvirker Lone Krogh, Liselotte Kirkegaard og Sølvi Johansen Koch.

Niveauet er langt over, hvad man møder til dilettant i den danske provins. De engagerede frivillige, som gennem årene har fået støtte af professionelle kræfter, har virkelig skabt og viderebragt noget enestående i en prisværdig insisteren på, at der skal være dansk teater i Sydslesvig.

En lang historie

Det Lille Teater har spillet siden 1966. Jens Krause skriver i forordet til jubilæumsskriftet fra 2016, at der blev spillet teater på ‘Hjemmet’ længe før den 13. januar 1966, men ‘den dag blev en fast scene etableret under navnet ‘Det Lille Teater’. Arne Aabenhus var initiativtager. 

‘Hjemmet’ er navnet på bygningen i Mariegade 20, som huser teatret; en bygning fra 1820, som blandt har været borgmesterbolig, hjem for den legendariske chefredaktør på Flensborg Avis, Jens Jessen, i begyndelsen af 1900-tallet, været soldaterhjem og skole i årene før Duborg-Skolen stod færdig. I dag ejes bygningen af Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU).

Det Lille Teater har spillet nogle af de store klassiske danske teaterstykker som ‘Inden for Murene, internationale forestillinger som ‘En sælgers død’, og børneforestillinger som ‘Folk og Røvere i Kardemomme by’. Listen over forestillinger fylder mange sider i jubilæumsskriftet. Desuden er der Det lille Dukketeater. 

Der har været rigtig mange gode kræfter involveret i teatret gennem tiden. Else Fanø har været en drivkraft, alle nævner. Den nuværende rektor på UC Syd, Alexander von Oettingen, afløste i 2006 Hans Jørgen Henningsen som formand for teatret. Borddamen Anne Stubbe Horn har været med i teatret i 52 år. 

Hun husker især Anne Franks Dagbog med Ole Sørensen som instruktør. 

“Han er fra teatret ‘Møllen’ i Haderslev. Lisbeth Søholm spillede Anne Frank, og Alexander von Oettingen spillede den unge mand, Peter von Daan, hvis familie var skjult i det samme baghus som Anne Franks familie. I Nathansens ‘Inden for murene’ spillede jeg den unge Esther. Det er en klassiker. De bliver ved at være gode”, fortæller hun.