Professor Garbi Schmidt fra Roskilde Universitet afløser Jørgen Kühl, tidligere rektor på A.P. Møller Skolen og professor ved Europa Universitetet i Flensborg, på posten som formand for European Centre for Minority Issues (ECMI) i Flensborg.

Jørgen Kühl har været formand for ECMI i 12 år. Under hans ledelse har ECMI udvidet sine aktiviteter, herunder udviklingen af et nyt forskningsområde for mindretalsspørgsmål i den dansk-tyske grænseregion. 

Garbi Schmidt har været medlem af ECMIs bestyrelse siden 2015. Hendes arbejde som professor med fokus på integration af mindretal og interkulturelle forhold har været med til at styrke centrets arbejde. Denne baggrund gør hende særligt kvalificeret til at lede ECMI ind i instituttets næste udviklingsfase, oplyser centret i en pressemeddelelse.

Hun tager over i en vanskelig tid. Mens relationerne mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland er rigtig gode og aldrig har været bedre, så er det langt vanskeligere andre steder i Europa. Her er mindretal under pres. Og det gør det nødvendigt at værne om den frie, saglige og uafhængige forskning, som ECMI udfører i nationale mindretal i Europa.

Selv om det ikke er nationale mindretal, der står for skud lige nu, så hænger migrationsdebatten og kampen mod diversitet som en mørk og truende sky i horisonten. Under interviewet på professorens kontor i de smukke omgivelser i Trekroner ved Roskilde er hun særdeles bevidst om, at som formand for ECMI handler det om at skabe rammer for forskning i nationale mindretal, og det er noget andet end migration, som er hendes eget forskningsfelt.

Med på en videoforbindelse er ECMIs direktør Vello Pettai, som er tidligere professor ved universitetet i Tartu i Estland.

“Vores mandat er at arbejde med nationale minoriteter. De forbliver en central del af samfundene i Europa. Der lever millioner af mennesker, som tilhører en national identitet”, forklarer Vello Pettai og Garbi Schmidt.

Grænselandets mindretal

Flensborg er et spændende sted at høre hjemme for et forskningscenter, der arbejder med mindretal. Der er tre anerkendte mindretal i det tyske forbundsland Slesvig-Holsten: Danskere, frisere og sinti-romaer. Og på den danske side af grænsen er der det tyske mindretal i Sønderjylland.

Og det er en interessant kombination, siger Vello Pettai, fordi der er to mindretal, som også har hvert sit moderland lige på den anden side af grænsen, nemlig det danske og det tyske mindretal. Så er der to mindretal uden moderlande, hvor det ene har sit eget sprog, nemlig det frisiske, hvilket ikke gælder sinti-romaerne.   

“Med udgangspunktet i 1996 var det ikke meningen, vi skulle arbejde med den regionale region. Med Jørgen Kühl som formand har ECMI udvidet sine aktiviteter, herunder med et nyt forskningsområde for mindretalsspørgsmål i den dansk-tyske grænseregion”, siger Vello Pettai.

ECMIs forskning har stadig fokus på mindretal i hele Europa. Og centret samarbejder, udover med de europæiske institutioner, også med flere universiteter i Europa. 

“Vi vil gerne have et øget samarbejde med danske forskningsinstitutioner”, siger Garbi Schmidt.

Udover universiteter er, når det kommer til fokus på mindretal i region Sønderjylland-Slesvig, også Minderheiten-Kompetenz-Netzwerk, som binder regionale institutioner og organisationer, der udgår af eller støtter grænselandets mindretal sammen, en vigtig samarbejdspartner.

Men som sagt arbejder ECMI med nationale mindretal i hele Europa. Og der er ingen garanti for, at den populistiske bølge, der præger europæisk politik, ikke også rammer forskningen i nationale mindretal.

“Vi beskæftiger os med klassisk forskning, policy rådgivning i forhold til Europarådet og EU’s institutioner samt uddannelse, sommerskole og kurser på for eksempel Flensborg Universitet. Vores forskning er faktabaseret og kan være udgangspunkt for faktabaserede diskussioner og en faktabaseret debat”, siger Garbi Schmidt.

Hun tilføjer, at det er vigtigt at være faktabaseret, når man forsker i nationale mindretal.

“Det gælder, som når man forsker i migration, om at være faktabaseret. Det er vigtigt for os i så høj grad som muligt at holde sig til fakta. Så kan politikere og andre meningsdannere tage diskussionerne. Der er emner, vi er interesserede i, og der er emner, andre kan beskæftige sig med”, siger hun.

Mindretal i Østeuropa

Direktøren og formanden er enige om, at Ukraine og situationen i Østeuropa er relevant for nationale mindretal. 

“Der kan være problemer med russiske mindretal og deres moder-stat. Det kan være det samme med ungarske mindretal. Det kan føre til masser af konflikter hen ad vejen. Dette er også, hvorfor ECMI har projekter i Kosovo og Ukraine og indtil for nyligt i Serbien.” 

De erkender også, at når de liberale demokratier er i problemer, er det også sværere for mindretal. 

“Hvordan kan de europæiske institutioner agere politimænd for demokratiske værdier, når nogle af EU-landene fremmer illiberale ideer?”, spørger Vello Pettai. Han nævner Ungarn og Slovakiet. Det har også holdt hårdt i Polen. 

“Der holdes stadig valg, der er en fri presse. Men den liberale tilgang og åbenheden er der ikke. Nationale mindretal kan også rammes af splittelse og mangel på diversitet”, tilføjer han.

Garbi Schmidt håber, at et faktabaseret forskningscenter kan trække i den rigtige retning.

“Som forskere skal vi være bevidste om det. Vi skal være klare i budskabet og kommunikere det. Politikere i 40 lande siger mange forskellige ting. Forskning er en modgift mod fake news”, siger hun. Som journalist oplever man ofte, at kolleger, der gør sit bedste og arbejder hæderligt, alligevel bliver stemplet som leverandører af fake news af for eksempel politikere, som ikke synes, den journalistik lige fremmer deres dagsorden. Hvordan ser det ud i forskningsverdenen? 

“Populister kan også sætter mærkater som ‘fake research’ og ‘pseudo-research’ på dagsordenen, med en påstand om, det er udført af politiske aktivister. Påstande om fake eller pseudo-research er en af de ting, du er oppe mod.  Vi må gøre vores arbejde så godt som muligt og tale om diskurser og advocacy”, siger Garbi Schmidt.