Emma Alnor stopper op. Et tænksomt udtryk viser sig i hendes ansigt. 

“Jeg tror, vi skal den vej.”

Hun tøver et øjeblik og peger så på trappen til venstre, der fører op til første sal i bygning 22 på Københavns Universitets (KU) Søndre Campus, det tidligere KUA. Det er kun en uge siden, at 19-årige Emma Alnor, der er opvokset i Køge, men i dag bor i Sandby uden for Ringsted, begyndte på tyskstudiet. Det kniber derfor stadigvæk med at finde vej gennem universitetets mange bygninger, gange og etager.

“Jeg har altid haft en stor interesse for Tyskland og det tyske sprog, så det var et meget naturligt valg at læse tysk. Jeg har rejst en del i landet og elsker især den konservative stil i syden med Lederhosen og store øl. Og så synes jeg bare, at mange udtryk lyder lidt bedre på tysk”, fortæller hun, da vi har fundet et tomt undervisningslokale at sætte os i.

Magasinet Grænsen møder Emma Alnor for at høre, hvad der motiverer et ungt menneske som hende til at læse tysk – et fag, der på linje med øvrige sprogfag ofte beskrives som værende i krise.

“Sprog er bare nøglen til verden. Jo, du kan komme langt med engelsk, men med tysk kan du komme meget tættere på tyskerne, hvis du vil forhandle med dem. De får bare større tillid til dig, hvis du viser, at du kender deres sprog og kultur”, siger hun.

Tyskfagets krise

Emma Alnor er én af de 74 unge, der i år er blevet optaget og netop er begyndt på tyskuddannelserne i København, Odense, Aarhus og Aalborg. I 2012 var det tal på 126, men siden da er antallet af optagne blot faldet støt. Det har fået debatten om tyskfagets tilstand, der også var presserende i 2009, hvor Københavns Universitet afholdt krisekonferencen ‘Tysk Nu!’, til at blusse op igen. 

Bl.a. har Carl Kinze, næstformand i Tysklærerforeningen for Grundskolen, i august udtalt til Kristeligt Dagblad, at “hvis tysk var en dyreart, ville den være voldsomt truet”. Også Per Øhrgaard, professor emeritus i tysk ved Copenhagen Business School, har blandet sig i debatten. I august sagde han bl.a. til Politiken, at det er “horisontindskrænkende at være uvidende om vores største naboland.”

Emma Alnor kender godt til debatten. Hun siger, at den endda har været med til at påvirke hendes valg om at læse tysk. Men også visheden om, at et forestående Brexit vil betyde en større rolle for Tyskland i det internationale samarbejde i EU, samt at Tyskland ikke bare er Danmarks naboland, men også største samhandelspartner, har været med til at underbygge hendes beslutning.

“Jeg synes, man hører meget om, at der er brug for kandidater i tysk, så jeg tænkte, at det var oplagt at gøre, når nu jeg altid har haft interesse for sproget. For mig er det også vigtigt, at der er noget arbejde at få bagefter. Jeg har bestemt ikke lyst til at bruge fem år af mit liv på at uddanne mig til arbejdsløshed”, siger hun.

Tyskeren Emma

Emma Alnors interesse for det tyske er ikke kommet tilfældigt. Hendes farfar voksede op i Tinglev som en del af det tyske mindretal i Sønderjylland og talte “bedre tysk end dansk”, som hun forklarer. Derudover har hun gået på Køge Private Realskole, hvor hun allerede i 1. klasse modtog tyskundervisning. Og 9. klasse tog hun på den tyske efterskole i Tinglev.

“Mine venner kalder mig ofte for ‘tyskeren’. Og både min familie og min tysklærer i gymnasiet sagde også bare, selvfølgelig skal du læse tysk, da jeg fortalte dem, at det var dét, jeg ville studere”, siger Emma Alnor, der tilføjer, at tyskdrømmen dog var ved at blive skrottet i gymnasiet til fordel for en fremtid som ingeniør. Hun droppede sågar tysk i 3.g for at have matematik på højeste niveau, da det var hvad, ingeniøruddannelsen krævede.

“I sidste ende var jeg dog ikke i tvivl. I februar tilbragte jeg en dag på tyskstudiet på KU og blev plaskforelsket på den ene dag”, siger hun.

At det kun er 74 personer i hele landet, som har valgt at læse tysk i år, kalder Emma Alnor for ærgerligt. Men hun forstår godt udviklingen, “for tysk er et svært sprog”, som hun forklarer. Hun mener dog også, at udviklingen bl.a. skyldes tysk kulturs manglende tilgængelighed i Danmark.

“Medierne har også en væsentlig rolle. Det er ikke meget tysk musik, der bliver spillet i radioen, og i forhold til film og serier er det svært at komme uden om det engelsksprogede indhold. Du bliver ikke eksponeret for det tyske, og det er jo det samme med fransk og spansk. Du skal selv aktivt opsøge det, og det er trist, synes jeg. Det er kun det engelske sprog, vi præges af”, siger Emma Alnor, der for at holde det tyske ved lige er begyndt at læse flere tyske nyheder, ligesom hun også forsøger at tale mere tysk end dansk med kæresten Frederik, der er fra Østrig.

“Jeg tror også, at historikken fra Anden Verdenskrig stadig spiller ind. Det tyske sprog lider nok under at være et lavstatussprog”, slutter hun.