Vi mødtes i sproget et hemmeligt sted, og der går vi hen igen og igen”, skriver Stine Pilgård i sangen ‘Fortabt er jeg stadig’. Sangen fra den seneste udgave af Højskolesangbogen, som Katrine Muff har skrevet melodi til, er med i Stine Pilgaards roman ‘Meter i sekundet’, som er filmatiseret af Hella Joof, og den foregår på en højskole i det øde, mørke, vestlige Jylland.

Miljøet, der skildres i bogen og filmen, er vel det, de fleste i dag forbinder med et højskoleophold, bortset fra dem, der selv har været på højskole. De forbinder det med en periode af deres eget liv.

Det med at mødes i sproget passer rigtig godt til det formål, højskolerne havde, da de for alvor bredte sig i Danmark i årene efter nederlaget til Tyskland i 1864. Højskolerne har siden været en vigtig bastion for dansk sprog og kultur.

“Der var behov for at fylde indhold i den nye nationalstat, der opstod efter 1864. Hidtil har det været religion, der udgjorde det ideologiske grundlag for staten. Nu overtages den rolle af det fælles sprog”, siger professor emeritus i pædagogik ved Aarhus Universitet Ove Korsgaard.

Han har skrevet bogen ‘Højskoler for folket’, der er udkommet på Aarhus Universitetsforlag i serien ‘100 Danmarkshistorier’.

Højskolerne har været en del af grænselandet fra begyndelsen. Den første folkehøjskole var Rødding i Sønderjylland – eller Nordslesvig, som alle sagde dengang. Der var på et tidligt tidspunkt en højskole i Rendsborg i Sydslesvig, men den klarede ikke de modsætninger, der opstod i forbindelse med borgerkrigen i 1848-50.

I 1864, da Rødding blev en del af Tyskland, flyttedes højskolen til Askov. I dag lever begge højskoler.

“1864 har næsten betydet alt for højskolerne. Det er først efter 1864, at der for alvor opstår det, vi forstår ved højskoler. Indtil 1864 kaldte de sig – med undtagelse af Rødding – ikke højskoler. Der blev oprettet cirka 20 skoler, der kaldte sig højere bondeskoler fra 1842 og, hvis vi tager skolen i Rendsborg med, frem til 1864”, fortæller Ove Korsgaard.

Det var altså ikke det nationale spørgsmål, der spillede hovedrollen i begyndelsen under helstaten. Det var et socialt spørgsmål: Bondestanden skulle have videre undervisning efter de syv år i almueskolen og klædes på til at gøre sig gældende i de rådgivende stænderforsamlinger.

“Formålet var en opkvalificering til at tage del i det politiske, men også til dygtiggørelse når det gjaldt landbrug og husholdninger. Rødding udgjorde en undtagelse, for den kaldte sig en folkehøjskole, og der kommer det nationale spørgsmål på en helt anden måde til at spille en større rolle end på andre skoler.”

Sproget i kampen

Ove Korsgaard fortæller, at Rødding Højskole bliver etableret af de nationalliberale og Grundtvig i fællesskab. Det, de har til fælles, er det nationale spørgsmål. De er behjælpelige med at skaffe penge fra København for at styrke folk, nation og sprog i hertugdømmet Slesvig.

“Rødding er oprettet næsten som en sprogskole. Det var en kamp for det danske sprog, som var presset i Slesvig. Det at styrke det danske sprog var helt afgørende. Hvis det danske helt blev fortrængt fra Slesvig af plattysk, ville Slesvig for altid være tabt. Så det var næsten liv og død. Målet var Danmarks frelse. Hertugdømmet Slesvig skulle bevares som en del af det danske rige”, siger Ove Korsgaard.

Han tilføjer, at det nationale spørgsmål for alvor bliver påtrængende i to omgange.

Først i 1848-50, hvor demokratiet banker på døren og den første slesvigske krig udkæmpedes. De dansktalende og de tysktalende kunne ikke blive enige om at udgøre ét folk, og der var også behov en afklaring af, hvilken styreform der skulle være. Demokratiet kom kun til kongeriget, ikke til hertugdømmerne, hvor der stadig var enevælde.

I 1864 taber Danmark så hertugdømmerne, den nye grænse går ved Kongeåen. Det bliver et farvel til helstaten og et goddag til en ny og lille nationalstat.

“Tabet af hertugdømmerne fører til et gennembrud for højskoletanken. Højskolerne skyder op som paddehatte. Efter 1864 opstår der omkring 60 nye højskoler i løbet af syv-otte år. Nu er det den grundtvigske tankegang, der slår igennem. Grundtvigianismen har udviklet et tankesæt, der passer til den nye, lille nationalstat. Man kunne definere, hvad der kendetegner en grundtvigsk højskole: Der er mange timer i dansk litteratur og dansk historie. Askov, der er Rødding, som er flyttet over grænsen til Vejen på den anden side af Kongeåen, topper listen med 17 historietimer om ugen – og mange i litteratur”, fortæller Ove Korsgaard.

Når man ser på den nuværende regerings politik med besparelser på de humanistiske uddannelser, må man sige, at da det danske var truet og en moderne nationalstat skulle gives indhold, var det ved at støtte den humanistiske dannelse. Samme år som Rødding bliver etableret af de nationalliberale og Grundtvig, bliver det første professorat i dansk sprog og historie oprettet på Københavns Universitet.

“Professoren udvikler så en dansk litteraturkanon i løbet af nogle år. Det bliver en model for, hvordan man skriver kulturhistorie de næste 100 år. Nation, folk og sprog er idealerne for en nationalstat. Før havde vi to hovedsprog, tysk og dansk, og universiteter i Kiel og København og de nordatlantiske sprog. Nu er fokus på det danske sprog”.

Det nationale spørgsmål

Når vi så tager et spring i tiden, gør Ove Korsgaard opmærksom på, at der er et par etaper frem til højskolerne og 1864’s betydning i højskolerne i dag.

“Det nationale spørgsmål bliver altafgørende, det får kolossal betydning. Det er det nationale spørgsmål, der gør, at helstaten går i endelig opløsning i 1864. Nu lever 200.000 dansksindede i Tyskland. Det bliver virkelig noget, som plager og spiller en kæmpe rolle på de fleste højskoler. Især selvfølgelig på Askov. Men de grundtvigske højskoler har hele tiden det her sønderjyske med”.

Ove Korsgaard refererer til kulturskribenten og litteraturkritikeren Jørgen Bukdahl, som i mange år var fast gæsteforelæser på Askov Højskole. Han mente, at det nationale traume med alle de dansksindede, der levede i Tyskland, var et punkt, som var med til at give en fælles horisont for de grundtvigske højskoler.

“I 1920 bliver det spørgsmål løst til de flestes tilfredshed. Det betyder, at højskolernes kræfter bliver koncentreret om noget andet. I mellemkrigstiden var fokus på mytologerne i forhold til humanisterne. Hvor meget udsyn skulle højskolerne have. Skulle de kigge udover de nationale grænser og se på en større verden eller holde fast på en streng national dagsorden.” 

Her skal indskydes, at Grundtvig – selv om han var præst og kristen – i høj grad brugte den nordiske mytologi i sit arbejde for en åndelig genrejsning af Danmark. Med Anden Verdenskrig sker der igen en justering af kompasset, fortæller Ove Korsgaard.

“Med Anden Verdenskrig kommer demokratibegrebet til at spille en central rolle. Demokrati overtager folkebegrebets samlende kraft. I Tyskland er ordet folk jo næsten ikke til at bruge efter Anden Verdenskrig. Men vores folkebegreb er ikke nazificeret på samme måde. Det blev et modstandsbegreb efter nazismen. Betydningen af 1864 aftager efterhånden. Men den klassiske højskole varer fra 1864 til 1968.”

Kamp mod EF

“Jeg var selv på højskole i 1964-65. Om man trådte ind på en højskole i 1920’erne eller på den tid, så var der mange ting, der gik som en fælles tråd gennem hele den historie, også hvad indholdet i undervisningen angår. Der var morgensang, man spiser sammen og fester sammen. Den rituelle side af højskolen fortsætter, selvom indholdet og fagene ændrer sig. Rammerne er stadig de samme.”

Så er spørgsmålet, om betydningen af 1864 forsvinder helt på højskolerne efter 1968? Nej, absolut ikke, mener Ove Korsgaard.

“1864 får ny aktualitet i forbindelse med folkeafstemningen i 1972. Da bliver højskolefolk spydspidser i modstanden mod, at vi indlemmes i EF. Der er mange højskolefolk, som går ind i folkebevægelsen mod EF. Jeg stemte selv ja, for nu at få det på plads”.

“Men det, der blev etableret med 1864 var frygten for, at nu går det til grunde, nu ophører vi med at være en suveræn nationalstat. Så det var meget forståeligt, at mange højskolefolk kæmpede for et nej, for hele den grundtvigske højskole havde handlet om støtte den der nationalstat, så det at gå ind i det europæiske fællesskab, det måtte være imod Grundtvigs ånd. Så 1864 spiller en vigtig rolle på det tidspunkt”, siger Ove Korsgaard.

Og i dag?

“Betydningen af 1864 har aftaget voldsomt efter Murens fald. Og det, at vi efterhånden har fået Tyskland som vores broderfolk ligesom svenskerne – som vi har ført mange flere krige imod end tyskerne – er årsag til, at 1864 har mistet den store betydning, det har haft”.