Som Irland er porten til Atlanten, hvor næste stop fra Europa er den amerikanske østkyst, er Little Dublin sidste stop, før man træder ind i Tønder Festivals western område ‘Outlaw Village’.

Pub-mutter Gitte Bønning Kristensens daglige arbejde er i Dansk Skoleforening for Sydslesvig.

Men i dagene, hvor der er Tønder Festival, arbejder hun altså også på festivalens irske pub, hvor der skænkes Guinness, øl og whisky – og der ryger også en del snaps over bardisken, for de sælges billigt sammen med den helt store tradition, som ikke er spor irsk, men hører grænselandet til: solæg.

‘Oplev Sønderjylland’ skriver, at solæg er en klassiker på et sønderjysk påskebord, og de ofte bliver skyllet ned med øl og snaps. Det har ikke noget med solen at gøre. Navnet er afledt af det tyske Solei. Sole betyder saltlage, Ei betyder æg, og ægget har ligget i saltlage.

“Vi har hos os i ‘Little Dublin’ lavet 3.200 i alt, og der bliver udsolgt”.

Det er særligt fredag og lørdag, der er travlt. Det er en irsk pub, naturligt nok når den nu er opkaldt efter den irske hovedstad.

“Det er det, der er temaet. Vi har irsk musik og dans. Der er sessions på begge etager. Scenen i underetagen er forbeholdt de professionelle musikere. Musikerne er fra Tønder og Irland, og de danser også” siger Gitte Bønning Kristensen.

Frivilligt job

Lederjobbet er, som andre tjanser på Tønder Festival, et frivilligjob. Hendes primære job er at være skoleleder på Læk Danske Skole.

“Det er en fællesskole med grundskole fra 1.-6. klasse og overbygning fra 7.-10 klasse, hvor vi også tager imod elever fra Vimmersbøl, Medelby, Skovlund, Nibøl og nogle gange Risum og Ladelund Ungdomsskole. Man kan tage 10. klasse hos os og bo på ungdomsskolen i Ladelund. Det sker, at jeg møder tidligere elever på festivalen. Nogle af dem, der tager deres ungdomsuddannelser i Tønder, kommer her jo. Men selv om de kommer på festivalen, er det oftest ude på festivalpladsen, jeg møder dem og ikke så meget her i pubben. De er vist ikke så meget til Guinness endnu, siger hun med et smil”

Gitte Bønning Kristensen har været skoleleder i Læk siden januar 2020.

“Jeg begyndte under coronapandemien, hvor reglerne var strammere i Tyskland, så det varede længe, inden jeg så mine elever uden mundbind. Der var helt andre forhold på den anden side af grænsen”, fortæller hun.

Før det var hun souschef på Grænseegnens Friskole.

“Det føles naturligt at tænke grænselandet her. Jeg er født i Tønder, opvokset i grænselandet og bor i Tønder. I lang tid var der bopælspligt, når man arbejdede for skoleforeningen i Sydslesvig.  Men med tre børn, der har det godt i Tønder, havde jeg ikke lyst til at flytte hele familien sydpå, siger Gitte Bønning Kristensen.

Hun tilføjer, at hun er en del tættere på Læk, end hvis hun havde boet i f.eks. Egernførde eller Husum.

“Jeg er vokset op med forældre, som har oplevet årene lige efter krigen. De er vokset op med bevidstheden om, at vi ikke skal tage det for givet, at vi det så godt. Min mor sagde: “Hvis man skal snakke om, hvem der er mest danske, så er det sønderjyderne”.

“Det tyske mindretal har også været i en svær situation. Det har nok været nemmere at være dansk mindretal i Sydslesvig. Der har været et mere positivt narrativ omkring det danske mindretal i syd, end det har med det tyske mindretal i Danmark, men det betyder ikke, at der ikke har været udfordringer eller ikke er udfordringer med at blive accepteret og respekteret som fuldgyldige borgere i Tyskland.” siger Gitte Bønning Kristensen.

Hun fortsætter: 

“Men når vi taler om det nære samarbejde på tværs af den dansk-tyske grænse og kigger lokalpolitisk på det, så er der en stor vilje til at ville samarbejde og hjælpe hinanden. Og det er skønt at mærke. Det må vi ikke tage for givet. Og vi i grænselandet skal være bevidste om, at vi alle kan gøre en forskel og har et medansvar for, at det fortsætter sådan fremadrettet og hele tiden udvikler sig positivt.”

Mere alsidig musik

Men tilbage til Tønder Festival og den irske pub.

“Det er alle mulige, der kommer her på Little Dublin. Også fra Sydtyskland, men flere fra den nordlige del af Tyskland og flest fra Danmark. Tønder Festival har kæmpet med et narrativ om, at det alt sammen var sækkepiber og violiner. Der har i de første mange år været meget skotsk og irsk traditionelt folkemusik . Nu er musikken meget mere alsidig, og det vrimler med dygtige musikere og bands. Man får mange store musikalske øjeblikke her i Tønder.”

Gitte Bønning Kristensen kredser lidt om Tønder FestivaIs udvikling. I mange år var festivalen åben, og man købte billetter til hver koncert. Nu er der hegn om festivalpladsen, og man køber et armbånd. Der er dog også koncerter i Tønder by, blandt andet på Hagges, Tønder Festivals eget spillested.

“I dag synes de mennesker, der køber billetter, at det er godt, som det er. Der kommer flere unge. Der er også flere børnefamilier. Det er lykkedes at finde kunstnere, som vi ikke lige hører på P4, men som lige så vel burde kunne høres i landsdækkende radio.”

Tønder Festival har dog et ret højt aldersgennemsnit sammenlignet med nogle af sommerens andre festivaler. Roskilde Festival er for eksempel en telt-by større end Aalborg. Campingområdet på Tønder ligner mere en trailerpark af campingvogne og autocampere, som er større end Varde.

“Jeg spørger jo ikke folk, hvor de kommer fra. Men jeg kan høre, at der kommer flere og flere syd for grænsen. Der tales mere tysk. Festivalen forener folk alle steder fra, og alle er med på at give hinanden en god oplevelse. Der er også mange, der har børn med. Det er også noget, vi er bevidste om i forhold til frivillighed. Vi har tre ungarbejdere her hos os, som alle er nogen af de andre frivilliges børn og/eller børnebørn”, fortæller Gitte Bønning Kristensen.

For at få Little Dublin til at løbe rundt, skal der være omkring 40 frivillige.

“Det er ikke svært at skaffe hos os. Der er nogle familier, som stiller med flere og flere. Jeg arbejder med ledelse til dagligt. Der er noget af det samme i spil i forhold til relationerne. Men her er det frivillige. De får et armbånd, og det er det. Der er ikke faste hold fra år til år. Jeg lægger vagtplaner efter de frivilliges ønsker i forhold til familie-logistikken og koncert-ønsker. Der er jo ofte koncerter, man gerne vil være med til – og det skal der være mulighed for.” 

Gitte Bønning Kristensen har været frivillig på Tønder i 23 år.

“Jeg begyndte i baren og blev leder året efter. Min mand er også med”, slutter hun.