ANMELDELSE: I dag har vi vænnet os til skandinavisk minimalisme i boligindretningen med hvide vægge, få møbler og ingen nipsgenstande. I 1800-tallet var det anderledes. Dengang var de fleste borgerlige hjem indrettet med møbler med udskæringer og ornamenter.
Historicisme hedder begrebet, der beskriver arkitekturen 1850-1900, hvor man gjorde brug af historiske stilarter, for eksempel nygotik, nyrenæssance og nationalromantik, i såvel byggestil som boligindretning.
Etnolog Kirsten Rykind-Eriksen har skrevet en bog om denne periode, idet hun dog begynder med senempiren, ca. 1830, og slutter med skønvirke 1900-1930.
”Griffe, hejrer og ulve. Nyt syn på design og møbelindustri 1830-1930”, hedder den nye bog, der hævder, at de historiscistisk udformede møbler og interiører var led i et omfattende opdragelses- og dannelsesprojekt. Det nye borgerskab ønskede at gøre ”masserne” til nyttige og dannede samfundsborgere og i den opdragende proces var møbler et middel helt på linje med folkehøjskolerne.
Gennem to store danske møbelfirmaers historie og produktion gør Kirsten Rykind-Eriksen rede for historicismens forhold til den etablerede kunstverden, herunder Kunstakademiet, der beskyldte den nye møbelindustri for ikke at følge kunstindustriens regler.
Kirsten Rykind-Eriksen, der har arbejdet på Nationalmuseet Nyere Tid og på VejleMuseerne, har lagt flere års forskning til grund for det omfattende værk, der er rigt illustreret.
Kirsten Rykind-Eriksen: ”Griffe, hejrer og ulve. Nyt syn på design og møbelindustri 1830-1930”, Nyt Nordisk Forlag, 500 sider, 499,95 kr.