Der kan være mange grunde til at besøge Vadehavet, der er et af verdens største tidevandsområder og på Unescos liste over verdenskulturarv. Her er trækfugle, sort sol og sæler, og så er der østers. Klaus Melbye, der er naturvejleder og leder af Vadehavscentret i Ribe peger på østers som en af de væsentligste attraktioner lige nu.

Hvorfor ikke køre en tur til Vadehavet, trække i waders og begive sig ud på en kilometerlang, naturskøn vandring og plukke sine egne østers til nytår? Vadehavscentret har arrangeret såkaldte østerssafari siden 2006, og det samme gør flere andre udbydere langs Vadehavet, og det har vist sig at være en succes i sæsonen fra oktober til april måned.

”Det er en vidunderlig naturoplevelse, og der er et særligt fællesskab forbundet med at vade afsted i 3-4 timer for at nå ud til de store banker i Vadehavet, hvor der er rigtig mange østers”, siger han.

Han advarer dog mod, at man begiver sig ud på turen alene, med mindre man er bekendt med forholdene. Det er sket, at tidevandet har overrasket folk, der har vovet sig ud til østersbankerne alene.

Det kræver en god kondition og et godt hjerte at vade gennem vand, og Klaus Melbye har måttet træde hjælpende til nogle gange. Han husker engang, hvor tidevandet kom lidt hurtigere, end han havde regnet med, og han måtte bære en kvinde i land. Hun var ikke så høj, så bølgerne begyndte at slå ind over kanten af hendes waders.

Flensborg-østers til Rusland

Danskerne har spist østers siden tidernes morgen, hvilket stenalderens køkkenmøddinger ved Ertebølle vidner om. Der var dengang tale om europæiske østers, (Ostrea edulis), og der findes stadig en ynglebestand i Limfjorden og spredte forekomster i Skagerrak og i Kattegat. Indtil 1929 blev der høstet europæiske østers på bankerne i Vadehavet. De såkaldte Flensborg-østers blev pakket i tønder i Østershuset, der i dag er en del af kulturcentret Kiers Gaard ved Højer. Herefter blev de sendt med vogn til Flensborg og derfra videre. En stor del af dem blev sejlet til Sankt Petersborg.

Krebsepesten gjorde det af med den europæiske østers, og fra midten af 1900-tallet begyndte man at importere stillehavsøsters (Crassostrea gigas) fra Japan. I 1986 blev der udsat stillehavsøsters på Sild. Men selv om stillehavsøsters er en invasiv art, der kan blive op til 30 år og så stor som en størrelse 44 i sko, synes Klaus Melbye lige så godt, man kan lære at leve med dens tilstedeværelse.

”Stillehavsøsters fylder meget i Vadehavet, og den har medvirket til, at fødekædebalancen i Vadehavet er blevet forskudt. Men man kan ikke gøre noget ved det. Om man så satte 20 fiskebåde til at opfiske den, ville den komme igen. Vi kan lige så godt bare nyde at plukke og spise den”, siger han.