For de fleste er det en selvfølge, at man taler dansk i Danmark, og det danske sprog er blevet fremhævet som en særlig dansk værdi i kulturminister Bertel Haarders udspil til en Danmarkskanon. Men hvis det ikke havde været for Reformationen, kunne det være gået helt anderledes, og danskerne ville med stor sandsynlighed have talt plattysk i stedet.

Det vurderer Marita Akhøj Nielsen, der er forfatter til en ny bog ”Derfor taler vi dansk. Om reformationen og sproget”. Marita Akhøj, der er dr.phil. i nordisk filologi og cand.theol. og ansat ved Det danske Sprog- og Litteraturselskab, beskriver i bogen et tankeeksperiment: Hun placerer en sprogforsker i Danmark anno 1500 og beder vedkommende om at give sit bud på fremtidens sprogbrug i Danmark.

”Sandsynligvis ville spådommen lyde, at plattysk efterhånden ville overtage flere og flere områder fra dansk, både geografisk og emnemæssigt. Handel og håndværk var allerede gennemsyret af plattyske termer, det plattyske indslag var markant i underholdningslitteratur, andagtsbøger, lægebøger og alment oplysende skrifter. Kort sagt: Alle danskes ordforråd blev i stigende grad påvirket af plattysk, også bønderne på landet. Hansestæderne dominerede ikke bare i Danmark, men i hele Østersøområde, og det gjaldt økonomisk, kulturelt og politisk. Det kunne kun gå én vej”, skriver Marita Akhøj Nielsen.

Men med tiden skete der forandringer, der brød med Hansekøbmændenes magt og gjorde op med mere end 200 års politisk, økonomisk og sproglig dominans. Skibsfart på havene flyttede handlen ud til kysterne og væk fra Hansestæderne, og Renæssancen gav grobund for øget fokus på individet. Med Reformationen blev udviklingen yderligere forstærket. Ikke mindst på grund af Luthers tanker om, at Bibelen skulle oversættes til det lokale sprog. Hans oversættelse af Det Nye Testamente fra latin til højtysk i 1522 fik stor betydning for lutherdommens udbredelse og dannede grundlag for den første oversættelse af Det Nye Testamente til dansk i 1524. Sidenhen fulgte salmer på dansk.

”Skal man se på, hvad der har påvirket det danske sprog mest, er det salmerne, som man skulle lære udenad. Det er lettere at lære noget, der rimer og har rytme og melodi”, siger Marita Akhøj Nielsen i et interview i Kristeligt Dagblad.

Selv om modersmålet i Danmark hermed efterhånden blev dansk, var det en anden sag i hertugdømmerne, hvor plattysk stod stærkt, fremgår det af bogen. Allerede i 1533-34 udkom den første plattyske Bibel, som byggede på Luthers oversættelse. Plattysk blev dog voldsomt trængt af højtysk i løbet af 1500-tallet, men eksisterede fortsat som talesprog, både i hertugdømmerne og blandt håndværkere og tjenestefolk i resten af Danmark. I Leonora Christinas Jammers Minde, der er forfattet ca. 1674-93, taler tjenestefolkene dansk eller plattysk. Eliten forstod plattysk, men selv talte og skrev de højtysk – eller dansk.

Marita Akhøj Nielsen: ”Hvorfor taler vi dansk? Om reformationen og sproget”, forlaget Eksistensen. 70 sider. 50 kr.