De gudelige vækkelsers historie vil mange kende til: Lægfolket, der i 1800-tallet rejste sig mod præsterne, der var fortalere for teologisk rationalisme og børn af Oplysningstiden. Vækkelsesbevægelserne skabte konflikt og kan ses som en del af den uro, der førte til Enevældens fald i 1848 og fik betydning for grundtvigianisme, Indre Mission og baptisme.

Færre ved, at lægfolket i Slesvig-Holsten tyvstartede oprøret med åben og virksom reaktion på det, de så som en udvanding af forkyndelsen. Dén spændende historie kan man nu stifte bekendtskab med i det fortræffelige værk ”Værdikamp og folkeuro” af dr.phil. Lars N. Henningsen.

Der var flere grunde til, at gnisten sprang særlig tidligt i de sydligste dele af helstaten. Dels var det myndige lægfolk her ganske særligt myndigt og selvbevidst. Dels tog staten allerførst initiativ til kirkens modernisering i Slesvig-Holsten – som en art pilot-projekt.

Lars N. Henningsen redegør for, hvorfor det imidlertid måtte komme til en konfrontation. Ikke mindst Slesvigs bønder var velstående, selvstændige og ikke af dem, der lod sig noget byde. Samtidig herskede ofte en sindets fromhed blandt mange hernede mod syd, nær tysk pietisme og hernnhutisme. Og det Tyske Kancelli i København, centraladministrationens organ for Slesvig-Holsten, besluttede sig for, allerede i 1797 at udstede en ny kirkeordning, som skulle forny kirken i hertugdømmerne.

Der var det pikante ved den kongelige forordning af 1797, som skulle knæsætte reformerne af gudstjenesten i Slesvig-Holstens kirker, at den af forsigtighedsgrunde faktisk savnede kongens signatur. Det blev fatalt for dens gennemslagskraft, påpeger Henningsen.

Den stejle og trættekære landbefolkning i Slesvig reserverede nemlig sin karakteristiske vilje til konfrontation til de lokale myndigheder. Kongen i København omfattede de derimod med den dybeste hengivenhed. Når han altså ikke var reformens officielle giver, blev deres modstand særlig kraftig. 

Protesterne begyndte i sydvest, bag digerne, og bredte sig mod nord og øst. Henningsen belyser nuanceret motiverne bag den folkelige modstand i sognene. Samtidens progressive betragtede nedladende arrogant uviljen som udslag af udannede vanemenneskers ubehag ved al forandring. En stædig almue ville helst synge den samme lille håndfuld salmer hver søndag i stedet for at tage mod tilbuddet om en stor, varieret buket, og de tålte ingen fornyelser af ritualerne.

Dette er heller ikke ganske forkert, men Henningsen viser, hvordan modstanden også sprang fra virkeligt åndfulde kilder. Landmanden udviste ofte større teologisk tæft end tidens toneangivende teologer. Han gik ikke udelukkende op i bevarelse af ydre ceremoniel, men ønskede pinedød sine synders nådige forladelse - ikke et foredrag om dyd og moralske fortræffeligheder.

Protesterne betød, at forordningens reformer blev gjort frivillige, hvorfor de i mange slesvig-holstenske landsogne slet ikke eller kun delvist indførtes. I købstæderne, hvor man gerne følger moden, var det en anden sag. Denne sejr for ”pøbelen” efterlod adskillige ledende embedsmænd rystede over, at statsmagten således viste svaghed og lod sig kyse af folkestemninger. Der fandtes dog også fromme skikkelser i administrationen, der åndede lettet op.

Lars N. Henningsen fortæller hele historien med sikkert overblik og i et glasklart sprog. Værket er ualmindeligt smukt udstyret og rigt illustreret med knivskarpe billeder.

Og vil man trække paralleller til 2016, så er de jo oplagte. Det knitrer atter disharmonisk mellem the establishment og en tiltagende trodsig basis; nu er den folkelige opmærksomhed blot rykket fra det åndelige til det politiske.

Henningsen peger selv på paralleller til nutidens Folkekirke, hvor mange provster og præster med alskens fornyelse vil lokke husarerne ind i butikken. I dag udebliver imidlertid al folkelig reaktion; ikke kun den protesterende, men - til fornyerens frustration – tillige den taknemmelige. Horisonten er efterhånden afstukket af politikken alene. 

Lars N. Henningsen: ”Værdikamp og folkeuro – Bønder, præster og øvrighed i 1790'ernes Slesvig”. Historisk Samfund for Sønderjylland, 363 sider. 268 kr.