‘Til Tids Ende Sten Tale. En dokumentation i tekst og billeder om mindesmærkerne for Genforeningen’. Af fotograf Margrethe S. Petersen, 408 sider, 365 kr. Kan købes på www.graenseforeningen.dk/webshop.

Foto: Fra bogens forside

Ny bog om Danmarks genforeningssten taler historien frem

Fotograf Margrethe S. Petersen står bag nyt værk om Danmarks ca. 600 genforeningssten og -mindesmærker.

Hvis man ikke kender fortiden, forstår man ikke nutiden, og egner sig ikke til at forme fremtiden”, lyder det med et citat af den franske forfatter og filosof Simone Weil i indledningen til en ny bog ‘Til tids ende sten tale. Mindesmærker fra Genforeningen’. Det er fotograf Margrethe S. Petersen, der vil have læserne til at kende fortiden gennem de ca. 600 genforeningssten og -mindesmærker, der er fordelt i hele Danmark. Margrethe S. Petersen har med sin bog skabt den hidtil mest omfattende og komplette fortegnelse om mindesmærker for Genforeningen i 1920. I bogen kan man finde alle kendte genforeningsmindesmærker, se deres præcise placering og læse om baggrunden for hver enkelt. Med tilladelse fra Margrethe S. Petersen bringer magasinet Grænsen her fem eksempler på genforeningssten og deres historier fra bogen. Genforeningsstenene og deres historie kan også findes på www.genforeningssten.dk.

Genforeningsstenen i Årestrup blev afsløret den 9. juli 1920 af byens ældste borger, der havde været veteran i Første Slesvigske Krig 1848-1850.

Genforeningsstenen i Årestrup blev afsløret den 9. juli 1920 af byens ældste borger, der havde været veteran i Første Slesvigske Krig 1848-1850.

Foto: Margrethe S. Pedersen

1) Uforglemmelig stentransport i Årestrup

Genforeningsstenen i Årestrup blev afsløret den 9. juli 1920 af byens ældste borger, den 92-årige Niels Pedersen Boisen, der var veteran fra krigen i 1848-1850. Han fremsagde udenad en kampsang, som kong Frederik 7. havde lært soldaterne i 1849. Dagen bød desuden på geværsalut, mindegudstjeneste og fest i forsamlingshuset. Forud for festlighederne havde man haft problemer med at få transporteret den tunge sten fra Årestrup Hede. Hele 21 mand havde haft stort besvær og flere uheld undervejs. På den måde gav den fælles oplevelse med transporten af genforeningsstenen i Årestrup, ligesom mange andre steder, både ejerskab og et stærkere erindringsgrundlag for de medvirkende.

Genforeningsstenen, der blev rejst ved indkørslen til Jægerspris Slot i 1924, blev fundet i et dige på godset.

Genforeningsstenen, der blev rejst ved indkørslen til Jægerspris Slot i 1924, blev fundet i et dige på godset.

Foto: Margrethe S. Pedersen

2) “Velkommen hjem til moders hus”

3000 deltagere overværede afsløringen af genforeningsstenen ved Jægerspris Slot i 1924. Deriblandt medlemmer af regeringen og Kong Frederik den Syvendes Stiftelses bestyrelse. Genforeningsstenen var en gave fra 500 tidligere plejebørn, der også deltog i afsløringen i anledning af stiftelsens 50-årsjubilæum. Den blev afdækket af det ældste ‘barn’ på 63 år sammen med stiftelsens yngste barn og bar inskriptionen “Velkommen hjem til Moders Hus, Vor Søster Hjertenskære”. Kong Frederik den Syvendes Stiftelse blev stiftet af Grevinde Danner i 1873. Stiftelsen driver i dag Jægerspris Slot, Slotsmuseum og skovene omkring slottet. Desuden omfatter Stiftelsen børnehjemmet Danners Børn med afdelingerne Birkebo, Hjortholm og Slotsskolen.

Genforeningsstenen i Snoldelev blev indviet den 11. juli 1930 af tidligere statsminister Niels Neergaard og bærer det berømte løfte fra 1920: “I skal ikke blive glemt”.

Genforeningsstenen i Snoldelev blev indviet den 11. juli 1930 af tidligere statsminister Niels Neergaard og bærer det berømte løfte fra 1920: “I skal ikke blive glemt”.

Foto: Margrethe S. Pedersen

3) “Det er Danmark, kampen gælder”

Genforeningsstenen i Snoldelev blev afsløret den 11. juli 1930 af den da forhenværende statsminister Niels Neergaard (V) og bærer en inskription med det berømte løfte 10 år tidligere: “I skal ikke blive glemt”. Ved afsløringen sagde Niels Neergaard bl.a.: “Så drager vi da sløret fra denne mindets og løftets sten. Vi mindes dem, der kæmpede og faldt for Sønderjylland, og vi tænker på, at kampen i syd stadig lever. Det er vor kamp. Det er Danmark, kampen gælder. Danmark leve!”

Ærøs veteraner fra de slesvigske krige var indbudt som æresgæster, da genforeningsstenen blev afsløret den 14. marts 1920 i Ærøskøbing.

Ærøs veteraner fra de slesvigske krige var indbudt som æresgæster, da genforeningsstenen blev afsløret den 14. marts 1920 i Ærøskøbing.

Foto: Margrethe S. Pedersen

4) Ærø ville være først

Mindesmærket for Genforeningen i Ærøskøbing rejstes allerede i 1919 og bærer som et af de to eneste i landet dette årstal i inskriptionen. Forklaringen kom kunstmaler og initiativtager Sophus Poulsen med i en tale i 1918, der blev bragt i den lokale presse:  “På en åben plads i byens hjerte, ved den alfare vej, vil vi bygge vor bauta, der skal vidne om den levende følelse, denne lille ø’s befolkning havde af deres ret til først af alle at hædre det genvundne land.” Mindesmærket er formet af fire sten, placeret mod de fire verdenshjørner og forbundet med cirkelformede egetræsbænke omkring en lind på torvet i Ærøskøbing.

I Gram Sogn, Haderslev, står der en genforeningssten i skellet mellem Ribevej 24 og 26. Her gemmer sig historien om en dansksindet landmand, der i 1924 rejste stenen, og en tysksindet nabo, der tilplantede pladsen foran stenen for at slippe for at se på den.

I Gram Sogn, Haderslev, står der en genforeningssten i skellet mellem Ribevej 24 og 26. Her gemmer sig historien om en dansksindet landmand, der i 1924 rejste stenen, og en tysksindet nabo, der tilplantede pladsen foran stenen for at slippe for at se på den.

Foto: Margrethe S. Pedersen

5) National nabostrid i Enderupskov

Gårdejer Jørgen Hansen rejste den 28. april 1924 mindestenen ved en stilfærdig højtidelighed, hvor kun de nærmeste deltog. Han var selv dansksindet og havde været tvunget til at kæmpe som soldat i Første Verdenskrig. Hans nabo, Ingeman Roost, tilhørte derimod det tyske mindretal. Derfor malede Jørgen Hansen hvert år på Valdemarsdag det Dannebrog op på mindestenen, der ikke tilfældigt var placeret ind mod naboens mark. Ingeman Roost gengældte på sin side provokationen ved at tilplante pladsen foran mindestenen, så han med tiden slap for at se den.

‘Til Tids Ende Sten Tale. En dokumentation i tekst og billeder om mindesmærkerne for Genforeningen’. Af fotograf Margrethe S. Petersen, 408 sider, 365 kr. Kan købes på www.graenseforeningen.dk/webshop.