Filterkaffemaskinen i Skuespilhuset sprutter en smule utilfredst, da den pludselig bliver sat i arbejde.

“Ja, vi kom hjem i fredags. Og jeg skulle direkte videre på arbejde og indtale lydbøger”. 

Thea Kastberg skærer en træt grimasse, da hun afslutter sin sætning, og rækker en nu fyldt kop sort kaffe til makkeren Linnea Fabricius. Hun kvitterer med et afdæmpet tak. 

“Jeg har bare sovet. Det har virkelig været rart”, siger Linnea Fabricius.

De to unge kvinder er netop vendt hjem fra en tre uger lang turné, hvor de har spillet teater for primært unge mennesker i en række jyske byer, fra Aalborg til Aabenraa, med en enkelt afstikker syd for grænsen til Flensborg og det danske mindretal i Sydslesvig. 

Det er forestillingen ‘Omve’n Hjemve’, de har turneret med. Et teaterstykke, de har skrevet med udgangspunkt i den sønderjyske sangerinde Rikke Thomsens debutudgivelse fra 2019 af samme navn. Og som de oprindeligt havde premiere på i april måned på Teatret Møllen i Haderslev. 

Til februar rykker de så forestillingen til København og Det Kongelige Teaters Lille Scene i Skuespilhuset. Den er nemlig blevet udvalgt som én af fem forestillinger til programmet for KSelekt, der er et samarbejde mellem Statens Kunstfond og Det Kongelige Teater.

“Det er en stor ære for os, og vi er hamrende stolte. Så vidt vi ved, bliver det den første forestilling på sønderjysk på Det Kongelige Teater nogensinde, og det er jo egentlig ret vildt”, siger Thea Kastberg, da vi har sat os blødt og godt tilrette i Skuespilhusets foyer, ikke langt fra hvor de to til næste år skal optræde. 

Ung fra provinsen

Thea Kastberg og Linnea Fabricius er sønderjyder og opvokset i Haderslev og udgør til sammen teaterforetagendet ‘Æ Teater’. I dag bor de begge i København, og det er det spring fra provins til storby, deres teaterforestilling handler om. For hvem er man egentlig, når man pludselig står langt hjemmefra og skal finde fodfæste i en ny by, der er langt større, end den man kommer fra?

“Forestillingen bygger på vores egne, forskellige oplevelser med at være ung fra provinsen og skulle genopfinde sig selv i storbyen, med alt hvad det indebærer, lige fra hjemve og identitetskrise til ulykkelig kærlighed. Det håber vi, at mange unge kan se noget genkendeligt i”, forklarer Linnea Fabricius. 

“Jeg brugte selv lang tid på at distancere mig fra mit sønderjyske ophav og havde svært ved bare at sige ‘mojn’ i telefonen til min mor, hvis jeg gik gennem byen. For jeg ville så gerne bare passe ind og ikke være hende den dumme jyde. Først meget senere lærte jeg at være stolt af at komme fra Sønderjylland, og jeg håber, at vi med forestillingen kan give nogle unge mennesker modet til bare at være dem, de er fra begyndelsen af”, tilføjer Linnea Fabricius, der er uddannet dramaturg. 

Thea Kastberg nikker genkendende. Som 19-årig flyttede hun til Brønshøj for at gå på Skuespillerskolen. Hun anskaffede sig en cykel, og på et tidspunkt skete der så det, der indimellem sker, når man bruger sin cykel meget. Den punkterede.

“Så gik jeg til en cykelforhandler og sagde, at min cykel var ‘platset’. Han kiggede mærkeligt på mig og pludselig gik det op for mig, at det er et sønderjysk ord, og at jeg ikke kunne huske, hvad det ellers hed. Det ramte mig et centralt sted, og langsomt begyndte jeg at pille de sønderjyske ting ud af min identitet”, siger hun.

“Samtidig gik jeg på Skuespillerskolen, hvor alle havde spidse albuer, mens jeg selv ankom med en god gang sønderjysk jantelov i bagagen. Jeg så mig selv som en åben person, der var fremme i skoene, men pludselig begyndte jeg at blive mere indadvendt. Jeg blev ensom. Og det var først, da jeg et par måneder senere blev kaldt for ‘lille mus’, at jeg opdagede, at jeg måtte ændre noget. Jeg var ked af det en hel aften, for jeg syntes simpelthen ikke, at den betegnelse passede på mig”, siger Thea Kastberg.

Vendepunkt

Begge nævner de mødet med Rikke Thomsens musik som en form for et vendepunkt, der for alvor fik dem til at se på deres sønderjyske ophav med nye øjne. Rikke Thomsen debuterede i 2019 med EP’en ‘Omve’n Hjemve’, som består af seks sange, herunder ‘Mojn når vi komme (Mojn når vi gæ)’, som med knap 700.000 lytninger er hendes mest lyttede sang på streamingtjenesten Spotify. 

“Det kan lyde lidt plat at sige i den her sammenhæng, men da jeg første gang stødte på en af Rikkes sange, rørte det mig virkelig dybt. For her var en ung kvinde fra samme område af Danmark som mig, på samme alder som mig, og så sang hun endda på et sprog, jeg selv er vokset op med”, siger Linnea Fabricius.

“Pludselig blev sønderjysk poetisk. Det var ikke noget fordummende eller bondsk, som man ofte oplever det i film og tv. Det her var i stedet totalt fra hjertet og noget ganske særligt”, tilføjer hun.

“Jeg havde det meget på samme måde. Den første sang, jeg hørte, var ‘Åltins Koldt i København’, og det er jo virkelig en smuk sang. Jeg følte med det samme en stolthed over at være sønderjyde. Og det har jeg så dyrket lige siden, bl.a. ved at insistere på at sige ‘mojn’, når jeg hilser på folk”, siger Thea Kastberg, der i dag også ynder at medbringe den sønderjyske egnsret ‘solæg’ til sammenkomster med venner samt at undersøge, hvilke københavnske barer og caféer der serverer en Fuglsang, det stolte sønderjyske ølmærke, der blev grundlagt i Haderslev i 1865 af en lokal familie.

Men inden de begge kom så langt, oplevede de i en periode at være, hvad de i dag beskriver som identitetsløse. En svær følelse, der blev styrket af, at de på besøg hjemme i Sønderjylland oplevede hurtigt at blive fremmedgjorte, forklarer de. 

“En dag, jeg var hjemme i Haderslev for at besøge mine forældre, gik jeg i en genbrugsbutik. Jeg kan ikke huske, hvad jeg købte, men efter at jeg har betalt, siger manden bag disken, at jeg da vist ikke kommer her fra egnen. Så svarer jeg, at jeg faktisk er opvokset ganske få kilometer herfra, hvortil han blot svarer, at jeg jo taler københavnsk”, siger Linnea Fabricius.

“Det var ret hårdt at blive bedømt så kontant af andres øjne, og jeg kan huske, at jeg havde det mærkeligt resten af dagen. For hvis jeg hverken passede ind i København eller i den by, hvor jeg var vokset op, hvor var der så plads til mig?”, tilføjer hun.

“For mig var det følelsen af at træde ind i mine forældres stue, mit barndomshjem, der altid havde set ud på én måde, og så pludselig opleve, at det var forandret, uden at det egentlig var tilfældet. Men jeg havde selv rykket mig. Og det var skræmmende, for det er jo ikke en udvikling, man mærker”, siger Thea Kastberg.

Identitetsforvirrende oplevelser

Det var de mange identitetsforvirrende oplevelser og ønsket om at genfinde et tilhørsforhold, der fik Thea Kastberg og Linnea Fabricius til at grundlægge ‘Æ Teater’. Med ambitionen om at skabe scenekunst for unge i Sønderjylland og på den måde vise, at egnen og ikke mindst det sønderjyske egnssprog har kunstnerisk værdi på lige fod med det øvrige Danmark. 

“Vi vil gerne vise, at det er lige så valid og almengyldig kunst, der bliver skabt i Sønderjylland som noget, der laves i Aarhus eller København. Særligt København har fået en form for eneret på at anskue Danmark, hvilket ordet ‘udkantsdanmark’ er et godt eksempel på, synes jeg. Men det levede liv i Sønderjylland har lige så stor værdi, og det vil vi gerne slå et slag for. Vi vil gerne vise et andet Danmark, end det Danmark, vi er vant til at se. Og i den her sammenhæng betyder det så, at det hele foregår på sønderjysk, fordi det er sådan, man snakker”, forklarer Thea Kastberg. 

I 2019 sendte de en ansøgning til Statens Kunstfond og en række andre fonde med en beskrivelse af, hvad der skulle blive deres første forestilling under det nye samarbejdsnavn. Resultatet blev en samlet støtte på 300.000 kr., herunder 150.000 kr. fra Statens Kunstfond.

“Det var et megafedt skulderklap at få, og det gav os bare god energi fra begyndelsen af”, siger Linnea Fabricius. 

Forestillingen fik navnet ‘Spring for Satan, hop for Helvede’, og tanken var, at en række sønderjyske gymnasieelever skulle levere noget indhold, som de to skuespillere og det øvrige kunstneriske hold så skulle sætte sammen til en forestilling på knap en måneds tid. Et koncept, de kaldte for ‘kamikazeteater’. Premieredatoen blev sat til den 27. marts 2020. 

“Ja, og det skete jo så ligesom ikke”, griner Thea Kastberg. 

“Men det gav os tid til at lave noget andet, og det var her, idéen om at lave en teaterkoncert baseret på Rikke Thomsens debut-EP opstod”, siger Linnea Fabricius.

Som så meget andet i den periode blev debutforestillingen udskudt og udskudt og udskudt. For til sidst at blive gennemført i efteråret 2021 til stor lettelse for de to, der nu endelige kunne skrive teateriværksættere med en egenproduceret forestilling på CV’et.

Kærlighed til teaterkunsten

Thea Kastberg og Linnea Fabricius har kendt hinanden i mange år. De mødte hinanden på Haderslev Katedralskole, hvor de begge gik i musikklassen, men på hver sin årgang. Det var til en fest, at de faldt i snak, og hurtigt opstod et venskab baseret på en fælles kærlighed til teaterkunsten. 

De var begge med i gymnasiets årlige musicals, der det ene år var 80’erhittet ‘Fame’, og det andet år kultmusikfilmen ‘The Commitments’ om et aspirerende irsk soulband. De har også lavet amatørteater på Forsøgsscenen i Haderslev og sunget sammen i Haderslev Domkirkes Pigekor. 

De oplevede også begge at sidde en smule fast i Haderslev i slutningen af gymnasieårene. De kalder Haderslev for en “meget kulturel by”, men pointerer også, at udbuddet af scenekunst er meget lille og rettet mod en anden målgruppe, end den de repræsenterer. 

“Det eneste professionelle teater i Haderslev er Teatret Møllen, som laver virkelig gode forestillinger, men det er primært til et meget voksent publikum eller til børn. Der savnede vi begge noget, som var mere i vores øjenhøjde”, siger Linnea Fabricius. 

“Jeg husker, at vi i gymnasiet så Giuseppe Verdis ‘La Traviata’, der er en tre timer lang opera, der handler om et trekantsdrama. Det er en virkelig fin forestilling, hvis man er operainteresseret. Men når man er teenager og går i 1.g, er det dæleme ikke en spændende oplevelse. Og det er jo ærgerligt, for det skaber en masse fordomme om teater hos nogle unge, som kunne være undgået, hvis man havde haft et produkt, der talte mere til dem”, siger Thea Kastberg.

“Om vi rammer rigtigt med vores forestilling, ved jeg ikke, for vi er jo også begge blevet over 30, men nu forsøger vi”, tilføjer hun med et grin. 

“Vi har faktisk lige spillet for nogle 8.-9. klasser på Nordkraft i Aalborg, og det var en virkelig god oplevelse. De forstod ikke meget af, hvad vi sang og sagde, men de syntes, det var godt og havde uden problemer fanget de overordnede temaer. Og der var endda et par drenge, der spurgte, hvor de kunne finde musikken, så de kunne høre den igen”, siger Thea Kastberg.

Udbuddet af scenekunst, som er produceret i Sønderjylland, er stadig til den sparsomme side, mener de to. Derfor er de også meget tydelige i deres svar, når man spørger dem, om de overvejer at flytte tilbage til Sønderjylland.

“Hvis jeg kan få fuldtidsarbejde i den sønderjyske teaterverden, vil jeg gerne bo i Sønderjylland”, siger Linnea Fabricius.

“Ja, jeg ser det også mere som, at jeg har tilvalgt København, end jeg har fravalgt Sønderjylland, fordi det er her, at jeg kan få arbejde lige nu”, lyder det fra Thea Kastberg.

Skuespilhusets foyer er langsomt blevet fyldt med mennesker. Den stortanlagte ‘Don Juan’ med Morten Hee Andersen i hovedrollen har premiere om få dage, og de mange mennesker har fået lov til at komme til generalprøve. 

Thea Kastberg og Linnea Fabricius ved godt, at der ikke er plads til lige så mange mennesker på Lille Scene som på Store Scene, hvor ‘Don Juan’ skal spille fra midten af oktober til slut-november. Men det kilder alligevel lidt i maven på de to at fornemme det ventende publikums sitren. 

“Vi skal nok nå at blive nervøse. Men vi har jo spillet forestillingen mange gange og prøvet lidt af hvert af publikum. Både dem, der giver lyd fra sig undervejs, og dem, der er helt stille for så at bryde ud i store klapsalver til sidst”, siger Thea Kastberg.

“Jeg er meget spændt på, hvordan det københavnske publikum reagerer. Forhåbentligt kommer der en del eksiljyder, der kan nikke genkendende til mange af vores oplevelser”, siger Linnea Fabricius. 

De to kvinder og hele holdet bag har tre uger inden premieren den 19. februar til at finpudse forestillingen. Der skal leges lidt med lys og lyd, afslører de, og så er der måske en sønderjysk overraskelse eller to i ærmet. 

“Men det må man købe billet for at finde ud af, hvad handler om”, slutter de to med et grin.