Idrætsforeninger, andelsforeninger, fagforeninger og grænseforeninger. Når jeg skal præsentere danskhed, taler jeg om forenings-Danmark. Omvendt giver det et stik i hjertet, når jeg hører, at det er sværere og sværere at rekruttere medlemmer, endnu sværere at rekruttere bestyrelsesmedlemmer og allersværest at rekruttere en kasserer. 

En af forklaringerne er, at det er for besværligt. GDPR-forordning, hvidvaskregler og andre krav gør barriererne for store. Det er ikke den eneste forklaring, men til gengæld en, der kan gøres noget ved. 

Jeg taler ikke for, at persondata skal kunne falde i de forkerte hænder, fordi der ikke er regler for håndteringen, eller for at kriminelle skal kunne sætte kontanter ind på en bankkonto. Men er der ikke en mellemvej?

For spørgsmålet er vel, om det forhindrer hvidvask, at nogle foreninger skal betale over 2400 kr. årligt i gebyr for at have en konto? Eller om krav om, at en fra bestyrelsen selv skal være kunde i banken for, at foreningen må have en konto, gør? Om ethvert af de pudsige krav, jeg hører om, gør? 

Hvis ikke, så vil jeg bede vores politikere overveje dette: Forenings-Danmark består af lokale ildsjæle, som brænder for noget, men sjældent for administration. Kan vi ikke gøre bureaukratiet for dem lidt mindre?

Og mens politikerne finder et svar, som ikke bare bekræfter min pointe, men reelt ændrer betingelserne for de små lokale foreninger, så vender jeg spørgsmålet mod mig selv: Kan vi i landsorganisationen gøre noget?

Svaret er ja. Og derfor har vi arbejdet på et tilbud om at stille bankforbindelse til rådighed for hver lokalforening og på et udvidet tilbud, hvor vi stiller bankforbindelse til rådighed samt står for bogføring og årsregnskab for hver lokalforening. 

Det forslag har Randers Amts Avis fået øje på. På lederplads for nylig kunne man læse om bekæmpelse af bureaukrati og at: “indtil videre er det dog Grænseforeningen, der er kommet med det mest interessante initiativ”. 

Lederskribenten folder ud, hvad vi vil på landsplan og tilføjer, at det vil betyde en forskel i Randers. 

Det er jeg enig i. I Randers og i alle andre byer med lokalt foreningsliv. Og herfra til lokalavisen skal lyde en tak for anerkendelsen.

Vi har nu beskrevet tilbuddene og sendt det til vores lokalforeninger. Det er op til dem, om de vil tage imod det eller kæmpe videre selv – vel vidende, at nogle steder er det hele lettere, og tilbuddet fra banken er bedre end andre steder. 

Men med tilbuddet viser Grænseforeningen, hvad vi kan, når vi står sammen. Og derfor håber jeg selvfølgelig, at de fleste vil være med. Mens politikerne tænker, så gør vi noget selv. Det er solidarisk og det skaber bedre muligheder lokalt. 

Også i Randers.