Når man går op fra Grosse Strasse, gågaden i Flensborg, ad stien langs den danske kirke, Helligåndskirken, og kommer op til Nordergraben, knejser det danske generalkonsulat på den modsatte side af vejen ved siden af fribrødrenes Logehuset.  

Den store villa, “Burg Schöneck”, er opført i 1884 og købt af den danske stat i 1921, året efter Genforeningen, til den nette sum af 70.000 kroner.   

Allerede den 20. juli 1920 var der åbnet et kontor i Flensborg, som tog sig af ansøgninger om pas og visum. Den 7. oktober 1920 tiltrådte overretssagfører Neergaard-Møller som dansk generalkonsul. En af hans første opgaver var at finde en permanent adresse til den nye danske repræsentation.  

I dag, 103 år senere, er generalkonsulatet den næstældste danske repræsentationsbygning, der forsat bruges til formålet. Og den nuværende generalkonsul, det tidligere folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Annette Lind, er den 14. i rækken.   

Hun tager imod ved hoveddøren og leder magasinet Grænsens udsendte op ad den store trappe, der fører op til førstesalen, hvor mødelokalet og repræsentationslokalerne ligger – med en udsigt over Flensborg Fjord, så man på en klar dag, når efterårets løv er faldet, kan se hele vejen til Danmark på den anden side af fjorden. 

“Flensborg er et særligt sted. Det er kulturelt og historisk betinget”, siger Annette Lind.  

Hun har fundet sig godt tilpas i jobbet. Og noget af det mest spændende, synes hun, er, at der slet ikke er nogen stillingsbeskrivelse. Men hun begyndte den 1. marts, og nu er det oktober, så hun har fået skabt sig et indtryk af Sydslesvig og fået sine ideer til, hvordan opgaven skal gribes an. 

Ingen stillingsbeskrivelse 

“Der er ingen stillingsbeskrivelse til mit job, men jeg har tænkt meget over, hvilken slags generalkonsul jeg vil være. Jeg arbejder mere med nutiden og fremtiden end i et historisk perspektiv. Jeg er repræsentant for Danmark. Jeg er Danmarks og regeringens forlængede arm. Jeg er bindeleddet mellem mindretallet og den danske befolkning”, siger Annette Lind. 

Hun mærker i dagligdagen, at hun er i en tysk hverdag.  

“Man tror jo ikke, man kun bor 10 km fra grænsen, når man oplever fattigdommen på gaden, at samfundet stadig ikke er digitaliseret, og at man betaler med kontanter”, siger generalkonsulen, som netop er vendt hjem fra Berlin, hvor hun var med hele vejen, da Kong Frederik 10. og dronning Mary var på tiltrædelsesbesøg i Tyskland – og på det første besøg hos det danske mindretal som kongepar.  

Hun var gæst ved middagen hos præsident Frank-Walter Steinmeier i præsidentpaladset Schloss Bellevue i Berlin, hun deltog i fejringen af de fem nordiske landes ambassadekompleks 25-års jubilæum, og hun var som diplomat med, da kongeparret besøgte Flensborghus. Hun tog også imod udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i generalkonsulatet. 

Sydslesvig og det danske mindretal er alligevel anderledes, end Annette Lind havde forestillet, selvom hun har familie fra Sønderjylland og altid er kommet i grænselandet. 

“Jeg havde en forventning om, at det var Sønderjylland, der var forlænget. Med kaffebord og det hele. Men sydslesvigerne er meget danske på deres egen måde. De er en del af befolkningen, som har deres eget særpræg,” fortæller hun. 

Da hun blev udpeget til jobbet, var hun også spændt på, hvordan hun ville blive taget imod. 

“Det er et job, jeg er udpeget til, og det er specielt. Jeg er Danmarks eneste politisk udpegede diplomat. I begyndelsen tænkte jeg, at de, sydslesvigerne, nok helst ville have en af deres egne. Men de har taget rigtig godt imod mig”, siger generalkonsulen. 

Synlig og åben 

Hun mener, at hendes politiske erfaring er en fordel. 

“Jeg vil være synlig og åben. Sådan er jeg også som menneske. Jeg følte, at det var en del af mit job som politiker at være repræsentativ og lytte til folk. Og at vise oprigtighed i forhold til at gøre ting anderledes”. 

Som en del af den åbne og synlige tilgang, vil Annette Lind også gerne have flere mennesker på besøg i generalkonsulatet. Hun har holdt et kvindenetværksmøde, som der var stor tilstrømning til, og efter interviewet med magasinet Grænsen kom Lægårdens Efterskole fra Vestjylland på besøg.  

Det er vigtigt, at hendes virke som generalkonsul både kommer sydslesvigerne og Danmark til gode. 

“Jeg vil gerne gøre en forskel i forhold til, hvad vi byder sydslesvigerne, og at danskerne får noget ud af de penge, der bevilges. Vi skal ikke bare tænke i, at vi har et mindretal. Men også på, hvad det skal være for et mindretal i fremtiden”. 

Hun er nu ikke i tvivl om, at Sydslesvigbevillingen er en god investering for Danmark. 

“Det, der aldrig bliver fortalt, er, at vi får folk hernede fra, som bidrager til samfundet i Danmark. Jeg vil næsten turde vove at påstå, at de penge, vi bruger, de bliver genereret og kommer tilbage. Vi får virkelig noget for pengene. Det kunne være interessant at undersøge.” 

Da Annette Lind blev interviewet på scenen i Sydslesvigteltet under Folkemødet på Bornholm af Grænseforeningens formand, Mirco Reimer-Elster, efterlyste hun en udredning om det danske mindretal. Formuleringen vil hun ikke helt stå ved nu. 

“Det var nok en lidt ‘christiansborgsk’ måde at sige det på. Jeg ved godt, det ikke er særlig populært. Men der bør laves en undersøgelse af: ‘Hvor er mindretallet på vej hen? Hvem er mindretallet?’ Og det skal være uvildige, der undersøger det”, siger hun. 

Region i stedet for grænse 

Annette Lind kunne godt tænke sig, at vi ikke brugte ordet ‘grænse’ for meget.  

“I København siger man Øresundsregionen. Hernede snakker man for meget om grænsen. Vi skal være åbne. Vi skal være bindeled mellem Danmark og Tyskland. Den danske regerings sidste Tysklandsstrategi er fra 2016. der står ikke ret meget om Slesvig-Holsten”. 

Hun tilføjer, at grænselandet er vigtigt med hensyn til både at skabe økonomisk vækst og grøn omstilling. 

 “Den grønne omstilling er vigtig. Tyskland kan importere vind og brint fra Danmark. Der er også perspektiver i at samarbejde med hensyn til spildevand og rensningsanlæg. Der er små og mellemstore virksomheder på begge sider af grænsen. Jeg har haft besøg af DI (Dansk Industri). De sender lærlinge ned, der kommer tre unge mænd, som er under uddannelse til metalarbejdere. Der skal være incitament til at tage herned. Og jeg håber, undervisningsminister Mathias Tesfaye (S) vil undersøge, hvordan man laver uddannelser, der kan bruges på begge sider af grænsen”. 

I første omgang er det vigtigt, at håndværkere kan få autorisation til at arbejde på begge sider af grænsen. 

“De tager opgaver lige så langt væk, som en tank eller en opladning rækker. For mange nær grænsen er der for langt at køre til Hamborg eller Aarhus for en opgave. Men der kan fint være arbejde at lave meget tættere på, men på den anden side af grænsen”, siger hun og tilføjer, at Grænsepanelet vil få stor betydning for grænselandet, hvor der er pendlere og folk, der arbejder over grænsen. 

Vigtigt med unge og frivillige 

Det er en øjenåbner for Annette Lind at komme steder, hvor den helt almindelige sydslesviger bruger deres tid. Hun sætter pris på at diskutere ting, der har lavpraktisk betydning for den enkelte i foreninger og på biblioteket. Det er ikke en hemmelighed, at foreningslivet i Danmark er udfordret. I Sydslesvig er foreningerne vigtige bindeled for at kunne dyrke det danske. 

“Det er også lidt tungt hernede. Man møder Tordenskjolds soldater. Går man til mange møder i en uge, kan man møde de samme mennesker hele tiden”, siger hun. 

Tidligere på året var hun også gæst, da Den Europæiske Mindretalsunion (FUEN) holdt kongres i Husum. 

“På FUEN-kongressen mødte jeg mindretal, der var mere udfordret end vores”, fortæller Annette Lind, som ser den samme udfordring for foreningslivet i de danske foreninger syd for grænsen som i foreningerne nord for grænsen: De unge er ikke aktive. 

“Det er vigtigt for mindretallet at få ungdommen med. Jeg vil gerne se et ungt, sammenhængende og udviklende grænseland.  De unge skal involveres langt mere”.