”Ja, det mener jeg. For mig er man dansk, når man er født i Danmark. Det kan så godt være, man hedder Ali, men man er stadigvæk dansk. Hvis ikke man er født i Danmark, mener jeg, man skal tage kulturen og værdierne til sig og blive en del af samfundet. Hvis man bor i Danmark og identificerer sig med Danmark, så er man også dansk”, siger Kirsten Jensen, 52 år, arbejdssøgende receptionist, Skodsborg.

Foto: Grænseforeningen

”Ja, det synes jeg. Hvis man bor i Danmark, så er man sammen om noget, og der opstår et sammenhold, som dem, der kommer udefra, også bliver en del af. Og man er helt sikkert dansk, når man har det danske statsborgerskab”, siger Karoline Eickhardt Christiansen, 14 år, folkeskoleelev fra Ribe.

Foto: Grænseforeningen

”Nej, det mener jeg ikke. For mig er man dansk, når man er født i Danmark og blevet opdraget i dansk kultur. Men danskere kan også bo i udlandet. Jeg betragter eksempelvis mig selv som dansker. Jeg er født her i landet, og jeg har et dansk pas, men jeg har ikke boet her i 37 år”, siger Pernille Vaughn, 62 år, arbejder i det engelske skolevæsen i West Yorkshire, England.

Foto: Grænseforeningen

"Nej, det mener jeg ikke. For mig er det danske folk dem, der vil Danmark. Det er dem, der prøver at integrere sig, få et arbejde og lære sproget. Hvis man ikke kan lære sproget, er det sådan, det er, men man skal prøve. Man skal vise vilje til at blive dansk. For mig har det ikke noget med statsborgerskab at gøre. Min far er iraker, og min mor er syrer, men jeg er dansk”, siger Mohammed Al-Milli, 16 år, folkeskoleelev, Frederiksberg.

Foto: Grænseforeningen

”Nej, det udsagn er jeg uenig i. Det ekskluderer jo danskere, der bor i udlandet. Helt grundlæggende er jeg ikke særligt interesseret i begrebet ”det danske folk”. Når folk kommer udefra, er det vigtigt at der er en gensidig respekt mellem dem og os, men om man er dansk eller ej, det er jeg ligeglad med”, siger Morten Hedegaard, 29 år, psykolog, København.

Foto: Grænseforeningen