I Højer rager den gamle vindmølle i hollænderstil op i det flade marsklandskab. Den blev bygget i 1857 og er den højeste af sin art i Nordeuropa. Sammen med byens andre velbevarede bygninger fortæller den om liv og levned i Tøndermarsken gennem tiden.

Foto: Oxfordian Kissuth/Wikimedia Commons

Kulturmiljøer kender ingen grænser

Et nyt forskningsprojekt kortlægger kulturmiljøer i Danmarks yderområder. Kulturmiljøerne kan styrke kommunerne med unikke fortællinger om egn og mennesker, men de kender hverken til kommune- eller landegrænser

I 1700-tallet tjente man i Højer godt på at eksportere skaldyr, der gennem afvandingskanaler blev sejlet ind fra Vadehavet, og kreaturer, der græssede i marsken rundt om byen. Fra samme tid stammer de store gårde og huse i vestslesvigsk stil, der vidner om den velstand, der engang har præget byen.

Højer er et såkaldt kulturmiljø i Tøndermarsken. Kulturmiljøer udmærker sig ved, at den byggede kulturarv fortæller en historie om, hvordan mennesker gennem generationer har levet et bestemt sted.

Kraftfulde fortællinger

Chefkonsulent Simon Ostenfeld Pedersen har været daglig leder på det nyligt afsluttede forskningsprojektet ”Umistelige kulturmiljøer i Danmarks yderområder” ved Aarhus Arkitektskole. Projektet har fra oktober 2015 til marts 2017 kortlagt 900 kulturmiljøer i 22 kommuner, herunder Tønder Kommune, der har været med i projektet lige siden de første pilotundersøgelser.

”Kulturmiljøer adskiller sig fra almindelige, historiske steder ved, at de er fortællende helheder. De fortæller en historie, der er læselig i fysiske elementer på stedet. Oftest er kulturmiljøerne kommunernes dna. De kan fortælle unikke, kraftfulde og identitetsskabende historier, der siger noget om, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen. Såfremt kommunerne bruger kulturmiljøernes fortællinger strategisk, kan de styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere”, siger Simon Ostenfeld Pedersen.

Marskens unikke historie

I 2016 har Tønder Kommune med ”Tøndermarsk Initiativet” søsat et strategisk tiltag, der gennem marskens særlige kulturarv og unikke fortælling skal gøre det mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i kommunen. Initiativet, der er et samarbejde med Realdania, A.P. Møller Fonden og Nordea-fonden til i alt over 227 millioner kroner, skal blandt andet udvikle Højer med respekt for byens historie og udvikle marsken og Vadehavet som turistområde.

Simon Ostenfeld Pedersen vurderer, at Højer, Tøndermarsken og Nationalpark Vadehavet har et lignende stort potentiale for at tiltrække turisme som byen Klitmøller ved Nationalpark Thy i Nordjylland, der igennem de senere år er blevet en international magnet for surfere og har fået tilnavnet ”Cold Hawaii”.

”Tøndermarsken har en rig kulturhistorie med mange enestående kulturmiljøer, som det vi finder i Højer. Og i vadehavsområdet kan man på digerne, sluserne, værfts- og digegårdene se, hvordan menneskers liv gennem tiden har formet sig med og mod vandet. Det er en unik fortælling, der kan aflæses i landskab og bygninger både nord og syd for grænsen. Kulturmiljøer er skabt i samklang mellem mennesker og natur, og deres fortællinger strækker sig ud over både kommunale og nationale grænser”, siger Simon Ostenfeld Pedersen.