Frederik 4., 1671-1730, dansk konge

Konge af Danmark og Norge fra 1699. Han var søn af Christian 5. og Charlotte Amalie. I 1695 blev han gift med Louise af Mecklenburg-Güstrow, og i 1712 giftede han sig tillige med Anna Sophie Reventlow til venstre hånd; hun blev dronning i 1721 umiddelbart efter dronning Louises død.

Frederik 4. fremtrådte som en enevoldskonge; han havde opsyn med forvaltningens arbejde og ønskede at afgøre sager personligt. Af samme grund tog han på talrige rejser ud i landet, bl.a. til Hertugdømmerne, for selv at bese forholdene, samtidig med at han gav menige borgere mulighed for at komme i samtale med kongen. Frederik 4. var mistroisk over for den danske og holstenske adel og skilte sig af med en række toprådgivere fra adelen og antog i stedet borgerligtfødte som rådgivere, der samtidig vidste, at de skyldte kongen deres position.

Hans kongetid var præget af krige. I år 1700 indgik han en alliance med Rusland og Sachen vendt mod Holsten og Sverige. Han gik til angreb mod hertug Frederik 4. og hans gottorpske områder, men måtte slutte fred, da svenskerne gik i land på Sjælland. Frederik 4. deltog i Store Nordiske Krig 1709-20, og her blev resultatet, at den danske konge blev eneherre i Slesvig efter fordrivelsen af den gottorpske hertugslægt.

Indenrigspolitisk fik Frederik 4. oprettet en landmilits i 1701. Derudover bestemte kongen i 1721, at der skulle opføres 20 skoler i hvert af de kongelige godsers 12 rytterdistrikter. Samtidig indførtes tvungen skolegang for alle børn fra femårsalderen. Han var grebet af pietismen og oprettede i 1714 et Missionskollegium.

Frederik 4.s valgsprog var "Herren være min Hjælper".