Telling, Søren, 1895-1968, arkæolog

Søren Telling var født i Randers og kom i lære som snedker. I 1912 meldte han sig som frivillig til Randes Amts Rekylkorps. Han meldte sig også frivilligt til ingeniørtropperne og blev indkaldt i 1915; i 1917 begyndte han på sergentskolen. I 1919 meldte Telling sig som frivillig til Dansk-Baltisk Auxiliær Korps, hvor han som løjtnant deltog i den estiske frihedskamp. Senere samme år kæmpede han i Rusland mod bolsjevikkerne og blev taget til fange af russerne, men slap fri i 1921. Efter nogle år, hvor han bl.a. bestyrede et teglværk i Estland, slog han sig ned i København og meldte sig i 1935 ind i DNSAP.

I 1939 flyttede Telling til Tyskland og fik for en periode ansættelse ved Slesvig-Holstens Landsmuseum i Kiel, selv om han ikke havde en arkæologisk uddannelse, og medvirkede bl.a. ved arkæologiske udgravninger i Ukraine. I 1941 skiftede han sit danske statsborgerskab ud med et tysk.

I 1944 mobiliserede det tyske styre tusindevis af kz fanger og civile mænd til at bygge en forsvarsvold på tværs af Sydslesvig - den såkaldte Friservold. En planlagt placering af en pansergrav ved Danevirke ville have ødelagt fortidsmindet. Telling fortæller i sine erindringer, at han egenhændigt talte i telefon med Heinrich Himler og fik denne til at skåne Danevirkevolden. Det lykkedes dog ikke helt, men bl.a. Valdemarsmuren blev ikke fjernet, hvad der ellers havde været en konsekvens af byggeriet af pansergraven.

Efter 2. Verdenskrig kontakte Telling den britiske besættelsesmagt for at få stoppet den fortsatte nedbrydning af Danevirke. Selv slog han sig ned i en militærbarak på Danevirke for at vogte over fortidsmindet. Desuden medvirkede han til, at Danevirke blev fredet i 1950. Dette gav ham tilnavnet Jarlen på Danevirke. Fra 1954 blev han understøttet økonomisk af Grænseforeningen.