Gå til leksikonoversigt

Genforeningsmindesmærker

Steder

Mindesmærker rejst til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Der blev rejst mange forskellige former for mindesmærker, mest talrige er mere end 600 genforeningssten over hele Danmark (se Grænseforeningens registrering af genforeningssten), men der blev også opført genforeningskirker flere steder i Sønderjylland (Rinkenæs, Sønderborg og Vojens kirker), rejst genforeningsflagmaster samt opsat mange andre former for genforeningsmindesmærker.

Over hele Danmark er der rejst genforeningsmindesmærker. Af de godt 645 genforeningsmindesmærker findes de 134 i Sønderjylland. De allerfleste heraf er rejst i perioden 1920-1940. Helt frem til 2020 er der rejst genforeningssten, bl.a. i Horne, Aarhus og på Frederiksberg. 

Der er nogle få skulpturer og stenstøtter, men hovedparten er marksten, rejst på højkant og forsynet med indskrift. Initiativtagerne var selvbestaltede komitéer, foreninger eller enkeltpersoner.

 

Fælledparken

Genforeningsmonumentet ved indgangen til Fælledparken - efter det i 2020 blev illumineret ifm. Genforeningsfejringen

Foto: Grænseforeningen